Rosmersholm
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
Faksimile
side: [0]
[HIS: Teksten er skrevet på langs.]
Tilhører Hildur!
Rosmersholm.
(Koncept.)
Faksimile
side: [0]
(går fra vinduet.)
(ser udad.)
(går hen og taler ud gennem døren til højre.)
(udenfor.)
(åbner døren til forstuen.)
(i forstuen, tar overtøjet af.)
(sætter sig ved ovnen.)
(lidt efter, sætter sig i sofaen.)
(flytter sig lidt nærmere.)
(afbryder ham alvorligt.)
(glad oplivet.)
(trykker hans hænder.)
(til Rosmer.)
(alvorlig og dæmpet.)
(tænder lampen.)
(sætter sig i en lænestol.)
(noget dvælende.)
(med et let smil.)
(rejser sig.)
(går hen til rektoren.)
(har nærmet sig Rosmer og siger sagte, hurtigt
og ubemærket af rektoren.)
(ligeså.)
(som før.)
(kommer fremover gulvet.)
(studser.)
(med en let, stille latter.)
(ser { <...> }afvekslende på dem.)
(lettet.)
(til Gylling.)
˹
˺
˹
˺
˺
˹
(først usikker, går så raskt hen til rektoren
og byder hånden frem.)
(vender sig.)
˹
[HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg.]
(barskt.)
(til Hetman.)
(nærmere.)
(viger et skridt tilbage.)
(farer sam{ <...> }men.)
(til Rosmer.)
(bleg og vaklende.)
(stirrer frem for sig.)
(med et jammerfuldt blik.)
(rejser sig.)
(lidt efter.)
(vil springe op.)
(holder på ham.)
(sidder.)
(sænker hodet.)
(rejser sig.)
(rejser sig.)
(rejser sig.)
(spændt.)
(følger efter og råber:)
(vender sig i forstuedøren.)
(rydder op.)
(pakker sin sykurv.)
(rydder af og småsnakker med sig selv.)
(uden at vende sig.)
(blader i papirerne.)
(prøvende sig frem.)
(læner sig tilbage og ser på hende.)
(i døren til h <...> venstre.)
(til Rebekka.)
(stille, bevæget.)
(ser nedad hendes morgenkjole.)
(studser.)
(sætter sig ved det andet bord.)
(rykker sin stol lidt nærmere.)
(farer ivejret.)
(næsten målløs.)
(ser frem for sig.)
(rejser sig.)
(rejser sig.)
(stiller sig foran ham.)
\
(glytter på døren til venstre.)
(til madam Helset.)
(med et hånligt øjekast.)
(ser fortumlet på ham.)
(med et lunt smil.)
(i døren, kalder dæmpet.)
(høres nede i forstuen.)
(vender sig.)
(går urolig omkring.)
(nærmer sig ham bag fra.)
(bag ham med armene på stolryggen.)
(over stolryggen, sagtere.)
(ser op på hende.)
(et skridt tilbage.
(med albuen på bordet, støtter hodet i hånden
og ser frem for sig.)
(studser, ser op.)
(rejser sig.)
(ånder med besvær.)
(et øjeblik målløs, skriger op i glæde.)
(sagte og bævende.)
(behersket.)
(holder for ørerne som i rædsel.)
(griber hende i armen.)
(atter fast og fattet.)
(griber begge hans hænder.)
(vender sig og ser på ham.)
(med hånden på dørklinken.)
(i døråbningen, nikker langsomt.)
(ser som fortabt mod den lukkede dør og si-
ger hen for sig:)
(efter en tids taushed.)
(støver ivrigt.)
(skotter lønligt hen på hende.)
(hækler flittigt.)
(læner sig tilbake i stolen og ser op.)
(nikker.)
˹
[HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg, delvis rundt de nederste replikkene. Tilføyelsestegn som viser hvor tilføyelsen skal inn, mangler; den er derfor plassert i henhold til førstetrykket.]
˺
(sætter hat og stok fra sig.)
(tar atter avisen.)
(lægger avisen fra sig.)
(rejser sig.)
(tar hatten.)
(kæmper med ordet.)
(tar begge dele.)
(åbner og siger halvhøjt.)
(ser på ham.)
(dæmpet.)
(går om; knuger og vrider hænderne.)
(rejser sig.)
(fatter sig.)
(griber sin hat.)
(lægger hatten fra sig.)
(ved synet af rektoren, standser i døren.)
(uvilkårligt.)
(peger på avisen.)
(river avisen i stykker, krøller stumperne
sammen og kaster dem bag ovnen.)
(sætter sig uvilkårligt.)
(ser på ham.)
(springer op.)
˹
[HIS: Tilføyelsen er plassert over, til venstre for og under Rebekkas replikk «Jeg råded hende så indstændig fra det.» (den står delvis mellom rollenavn og replikktekst). Tilføyelsestegn som viser hvor tilføyelsen skal inn, mangler. Replikkenes rekkefølge er avgjort ut fra førstetrykket.]
˺
(til Rosmer.)
(tar sin hat.)
(tar ligeledes sin hat.)
(kikker forsigtig ud gennem vinduet{.)}og mum
ler ved sig selv.)
(ser mod forstuen.)
(ser rejsetøjet, vender sig til Rebekka og
spørger:)
(efter et kort ophold.)
(ser på hende.)
(sætter sig tungt ned i sofaen.)
(springer op.)
˹
[HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg.]
(tungt.)
(peger ud gennem forstuen.)
(ser ud.)
(standser indenfor døren.)
(smiler tungt.)
(trækker på skuldrene.)
(smiler hemmelighedsfuldt.)
(nikker langsomt.)
(uvilkårligt.)
(angst.)
(går hen og sætter sig.)
(knuger sine hænder.)
(farer op som i angst.)
(hæver sig langsomt fra stolen og siger næ-
sten målløs.)
(tar sig for panden)
˹
[HIS: Tilføyelsen er plassert i venstre marg og videre nederst på siden.]
˺
(griber begge hans hænder og bøjer hodet ned
mod hans bryst.)
˹
[HIS: Tilføyelsen er plassert nederst på siden.]
˺
Faksimile
legg: 1, blad: [1]r
1.
Rosmersholm.
Skuespil i fire akter
1886.
Faksimile
legg: 1, blad: [2]v
Personerne:
Johannes Rosmer, ejer af Rosmersholm,
forhenværende provst og sogneprest.
Rebekka West, i huset hos Rosmer.
Rektor Gylling.
Ulrik Hetman.
Peder Mortensgård.
Madam Helseth, husholderske på Ros-
mersholm.
(Handlingen foregår på Rosmersholm,
en gammel herregård i nærheden af en li-
den norsk kystby.)
en gammel herregård i nærheden af en li-
den norsk kystby.)
Faksimile
legg: 2, blad: [1]r
{1}2.
Første akt.
(Stue hos Johannes Rosmer; gammel-
dags, stor og hyggelig. På væggen til højre
en kakkelovn; længere tilbage en dør. På
bagvæggen fløjdør til forstuen. På væg-
gen til venstre et vindu og foran dette en
opsats med blomster og planter. Ved ovnen
et bord med sofa og lænestole. Rundt om
på væggene hænger gamle portrætter af of-
ficerer og prester. Det er sen eftermiddags-
tid. Vintersolen skinner ind på gulvtæp-
pet.)
dags, stor og hyggelig. På væggen til højre
en kakkelovn; længere tilbage en dør. På
bagvæggen fløjdør til forstuen. På væg-
gen til venstre et vindu og foran dette en
opsats med blomster og planter. Ved ovnen
et bord med sofa og lænestole. Rundt om
på væggene hænger gamle portrætter af of-
ficerer og prester. Det er sen eftermiddags-
tid. Vintersolen skinner ind på gulvtæp-
pet.)
(Rebekka West står ved vinduet og stel-
ler med blomsterne. Af og til ser hun ud.
Lidt efter kommer { <...> }madam Helset ind fra
højre med en dækketøjskurv.)
ler med blomsterne. Af og til ser hun ud.
Lidt efter kommer { <...> }madam Helset ind fra
højre med en dækketøjskurv.)
Madam Helset
.Det er vel bedst jeg begynder så småt at
dække tébordet, frøken?
dække tébordet, frøken?
R{o}ebekka West
.Ja, gør De det. Provsten må vel snart kom-
me.
me.
Er det ikke han, som går dér?
Rebekka
.Hvor? Jo, der er han. (bag gardin{
<...>
}et.) Lad
ham ikke se os.
ham ikke se os.
Madam Helset
.Nej tænk, frøken, – provsten begynder at gå
møllevejen igen!
møllevejen igen!
Rebekka
.Han gik der for et par dage siden også.
(kikker mellem gardinet og vinduskarmen.)
Men nu skal vi se –.
(kikker mellem gardinet og vinduskarmen.)
Men nu skal vi se –.
Madam Helset
.Går han over kloppen, frøken?
Rebekka
.Det er dét jeg vil se. – Nej. Han vender om.
Går ovenom idag også. Lang omvej.
Går ovenom idag også. Lang omvej.
Madam Helset
.Herre gud, ja. Det kan nok falde hårdt for
provsten at træ’ over den kloppen. Dér, hvor
sligt noget er sked, dér –
provsten at træ’ over den kloppen. Dér, hvor
sligt noget er sked, dér –
Rebekka
(går fra vinduet.)
De hænger nok længe ved sine døde her på
Rosmerholm.
Rosmerholm.
Madam Helset
.Jeg tror nu dét, jeg frøken, at det er de døde,
som hænger så længe ved.
som hænger så længe ved.
Madam Helset
.Ja det er næsten, at sige, som om de ikke kun-
de komme sig helt bort ifra dem, som sidder
igen.
de komme sig helt bort ifra dem, som sidder
igen.
Rebekka
.Hvorfor tænker De det?
Madam Helset
.Jo, for ellers kom vel ikke den hvide hesten,
ved jeg.
ved jeg.
Rebekka
.Ja, hvad er det egentlig for noget med den
hvide hesten, madam Helset?
hvide hesten, madam Helset?
Madam Helset
.Å det er nu ikke værdt at snakke om dét.
Sligt noget tror nu ikke De på.
Sligt noget tror nu ikke De på.
Rebekka
.Tror da De på det?
Madam Helset
.Å, nu vil jeg ikke være til nar for frøkenen.
(ser ud.) Nej men er ikke provsten, som
er nede ved mølledammen igen.
(ser ud.) Nej men er ikke provsten, som
er nede ved mølledammen igen.
Rebekka
(ser udad.)
Den mand dér? (går til vinduet.) Det er jo
rektoren. Han kommer hid.
rektoren. Han kommer hid.
Madam Helset
.Ja rigtig er det rektoren. – Han går så-
men rakt over kloppen, han. Og det endda
han var hendes kødelige bror.
(Hun går ud med dækketøjskurven til
højre.)
men rakt over kloppen, han. Og det endda
Faksimile
legg: 2, blad: [2]v
han var hendes kødelige bror.
(Hun går ud med dækketøjskurven til
højre.)
(Rebekka står ved vinduet, hilser, smiler
og nikker ud.)
og nikker ud.)
Rebekka
(går hen og taler ud gennem døren til højre.)
Å, madam Helset, det er bedst De holder lidt
extra i beredskab. Kanske rektoren blir til
aftens.
extra i beredskab. Kanske rektoren blir til
aftens.
Madam Helset
(udenfor.)
Ja vel, frøken. Skal så gøre.
Rebekka
(åbner døren til forstuen.)
God dag! Og hjertelig velkommen, kære herr
rektor!
rektor!
Rektor Gylling
(i forstuen, tar overtøjet af.)
Tak. Jeg kommer altså ikke til ulejlighed?
Rebekka
.Nej, det gør De aldrig. Tvert imod.
<...>
Gylling
Altid elskværdig. (kommer.{)}ind.) Er Ros-
mer inde i kontoret?
mer inde i kontoret?
Rebekka
.Nej, han er ude og går. Han er ble’t lidt læn-
gere end han plejer. Men nu kommer han
visst på øjeblikket. (rykker en lænestol
frem.) Vær så god at ta’ plads så længe.
gere end han plejer. Men nu kommer han
visst på øjeblikket. (rykker en lænestol
Faksimile
legg: 3, blad: [1]r
3.
frem.) Vær så god at ta’ plads så længe.
Gylling
(sætter sig ved ovnen.)
Mange tak. Nå, hvorledes går det det så
her ude?
her ude?
Rebekka
.Jo, her går al ting sin stille, jævne gang.
Og inde hos Dem? Deres kone –?
Og inde hos Dem? Deres kone –?
Gylling
.Å, kære frøken, lad os ikke tale om mit. I
et stort hus er der altid et eller andet, som
kommer på tvers.
et stort hus er der altid et eller andet, som
kommer på tvers.
Rebekka
(lidt efter, sætter sig i sofaen.)
Hvorfor har De ikke set ud til os på så
lang, lang tid?
lang, lang tid?
Gylling
.Nå, man bør da ikke sådan rende folk på
dørene –
dørene –
Rebekka
.Fy skamme Dem, rektor.
Gylling
.Og så desuden har jeg jo været bortrejst –
Rebekka
.Ja en uges tid –. De har jo været omkring
på folkemøder.
på folkemøder.
Gylling
.Og hvad siger De så til det? Havde De tænkt
at jeg på mine gamle dage skulde ble’t poli-
tisk agitator? Hvad?
at jeg på mine gamle dage skulde ble’t poli-
Faksimile
legg: 3, blad: [1]v
tisk agitator? Hvad?
Rebekka
.Lidt har De nu altid agiteret, rektor Gyl-
ling.
ling.
Gylling
.Nå ja, sådan for min private fornøjelse.
Men herefterdags skal det så sandelig bli’
alvor af. – Læser De nogensinde de radikale bla-
de?
Men herefterdags skal det så sandelig bli’
alvor af. – Læser De nogensinde de radikale bla-
de?
Rebekka
.Ja, jeg vil ikke skjule for Dem –
Gylling
.Kære frøken, der er ikke noget at sige på dét.
Man kan jo ikke forlange af Dem, som fruentim-
mer, at De skal ta’ afgjort parti i det politi-
ske. Men De har altså læst, hvorledes disse
selvbestaltede folketalere har overfuset mig?
Hvilke grovheder de har troet at turde tilla-
de sig?
Man kan jo ikke forlange af Dem, som fruentim-
mer, at De skal ta’ afgjort parti i det politi-
ske. Men De har altså læst, hvorledes disse
selvbestaltede folketalere har overfuset mig?
Hvilke grovheder de har troet at turde tilla-
de sig?
Rebekka
.Ja, men jeg synes De har bidt ganske fyndigt
fra Dem.
fra Dem.
Gylling
.Det har jeg. Det tør jeg selv sige. Skal jeg ende-
lig træde offentlig op, så er jeg tilforladelig ik-
ke til sinds godvillig at lægge ryggen tilrette.
<...> Men lad os ikke komme ind på dette sørge-
lige og oprivende kævl. Sig mig heller hvor-
ledes De egentlig trives her på Rosmerholm
efter at De er ble’t alene, – efter at vor stakkers
Beate –?
lig træde offentlig op, så er jeg tilforladelig ik-
ke til sinds godvillig at lægge ryggen tilrette.
<...> Men lad os ikke komme ind på dette sørge-
lige og oprivende kævl. Sig mig heller hvor-
ledes De egentlig trives her på Rosmerholm
Faksimile
legg: 3, blad: [2]r
efter at De er ble’t alene, – efter at vor stakkers
Beate –?
Rebekka
.Jo tak; jeg trives nok så godt. Det store savn
er der jo; men ellers –
er der jo; men ellers –
Gylling
.Tænker De at bli’ her – sådan stadigt – og sty-
re for Rosmer?
re for Rosmer?
Rebekka
.Å kære rektor, jeg tænker såmænd hverken
det ene eller det andet. Jeg er jo ble’t så hus-
vant at jeg næsten synes jeg hører til her, jeg
også.
det ene eller det andet. Jeg er jo ble’t så hus-
vant at jeg næsten synes jeg hører til her, jeg
også.
Gylling
.Ja det gør De da vel rigtignok.
Rebekka
.Og så længe herr Rosmer finder at jeg kan
være til nogen hygge og nytte for ham, – ja, så
blir jeg her naturligvis.
være til nogen hygge og nytte for ham, – ja, så
blir jeg her naturligvis.
Gylling
.Ved De hvad, – der er noget stort i dette, for en
kvinde, således at la’ hele sin ungdom gå
hen under opofrelser for andre.
kvinde, således at la’ hele sin ungdom gå
hen under opofrelser for andre.
Rebekka
.Ja, hvad havde jeg ellers havt at leve for.
Gylling
.Først det tunge stræv med Deres lamme, gigt-
brudne far –
brudne far –
Rebekka
.Faksimile
legg: 3, blad: [2]v
Å min plejefar var ikke altid slig, som i de
sidste år da Dé kendte ham. Han var rask
og rørig nok før, må De tro. Men det var jo et
forfærdeligt distrikt, han havde der oppe i
Finmarken. Og da vi så flytted her ned, ja,
da kom der jo en hård tid inden han fik stridt
ud.
sidste år da Dé kendte ham. Han var rask
og rørig nok før, må De tro. Men det var jo et
forfærdeligt distrikt, han havde der oppe i
Finmarken. Og da vi så flytted her ned, ja,
da kom der jo en hård tid inden han fik stridt
ud.
Gylling
.Blev den ikke endda tungere for Dem, den tid,
som kom bagefter?
som kom bagefter?
Rebekka
.Hvor kan De tale om dét! Så inderligt som Be-
ate og jeg var kommet til at holde af hinanden.
Og så sørgeligt, som hun trængte til pleje og skån-
som omgang.
ate og jeg var kommet til at holde af hinanden.
Og så sørgeligt, som hun trængte til pleje og skån-
som omgang.
Gylling
.Tak og pris skal De ha’, fordi De mindes hende
med overbærenhed.
med overbærenhed.
Rebekka
(flytter sig lidt nærmere.)
Kære rektor, De siger dette så vakkert og hjer-
teligt, så jeg er viss på der ikke ligger nogen mis
stemning under.
teligt, så jeg er viss på der ikke ligger nogen mis
stemning under.
Gylling
.Misstemning? Hvad mener De med det?
Rebekka
.Nå, det vilde jo slet ikke være så underligt
om De følte det som noget pinsomt at se mig
fremmede menneske gå her og styre og råde
her i huset –
om De følte det som noget pinsomt at se mig
fremmede menneske gå her og styre og råde
Faksimile
legg: 4, blad: [1]r
4.
her i huset –
Gylling
.Nej, men hvor i al verden –!
Rebekka
.Men det gør De altså ikke. (rækker ham hån-
den.) Tak, kære rektor! Tak, tak for det.
den.) Tak, kære rektor! Tak, tak for det.
Gylling
.Men hvor i al verden har De kunnet falde
på en sådan tanke?
på en sådan tanke?
Rebekka
.Jeg begyndte at bli’ bange siden De kom så
sjelden ud til os.
sjelden ud til os.
Gylling
.Da har De sandelig været artig på vildspor,
frøken West. Og desuden, her er jo ingen ting for-
andret i realiteten. Det var jo Dem, og Dem al-
ene, som førte styret allerede i stakkers Beates
sidste ulykkelige levetid.
frøken West. Og desuden, her er jo ingen ting for-
andret i realiteten. Det var jo Dem, og Dem al-
ene, som førte styret allerede i stakkers Beates
sidste ulykkelige levetid.
Rebekka
.Det var nu mere som et slags regentskab i hus-
fruens navn.
fruens navn.
Gylling
.Hvorom alting er –. Ved De hvad, frøken West, –
jeg for min D<...> del skulde sandelig ikke ha’ no-
get imod om De –. Men det går vel ikke an at si-
ge det.
jeg for min D<...> del skulde sandelig ikke ha’ no-
get imod om De –. Men det går vel ikke an at si-
ge det.
Rebekka
.Hvilket, mener De? Jo, sig det.
Gylling
Om det kunde føje sig så at De blev den bort-
gangnes efterfølgerske ikke blot i gavnet men
også i –
Faksimile
legg: 4, blad: [1]v
gangnes efterfølgerske ikke blot i gavnet men
også i –
Rebekka
(afbryder ham alvorligt.)
Skam Dem dog, rektor Gylling. Hvor kan
De sidde og spase om sådant?
De sidde og spase om sådant?
Gylling
.Å ja, min ven Rosmer synes kanske han har
fåt mere end nok af ægtestanden. Men alligevel –
fåt mere end nok af ægtestanden. Men alligevel –
Rebekka
.Ved De hvad, – jeg må næsten le af Dem.
Gylling
.Alligevel –. Sig mig en gang, frøken West, –
hvis det er tilladt at spørge, – hvor gammel er
De nu?
hvis det er tilladt at spørge, – hvor gammel er
De nu?
Rebekka
.Med skam at sige så har jeg desværre fyldt de
ni og tyve. Jeg går såmænd i det tredivte, herr
rektor.
ni og tyve. Jeg går såmænd i det tredivte, herr
rektor.
Gylling
.Ja, ja. Og Rosmer er godt og vel tre og firti.
Jeg synes det vilde passe bra’.
Jeg synes det vilde passe bra’.
Rebekka
.
Ja-visst
(rejser sig.)
Ja-visst, Ja-visst. Det vilde passe udmærket. –
Drikker De té med os iaften?
Drikker De té med os iaften?
Gylling
.Ja, det var min hensigt. For jeg har adskilligt
at tale med den gode ven om. – Og – for at
De ikke skal nære de gale tanker om mig, så
vil jeg se herud alt som tiest, ligesom i gamle
dage.
at tale med den gode ven om. – Og – for at
Faksimile
legg: 4, blad: [2]r
De ikke skal nære de gale tanker om mig, så
vil jeg se herud alt som tiest, ligesom i gamle
dage.
Rebekka
(glad oplivet.)
Å ja, gør endelig det! (ryster hans hænder.)
Tak, tak! De er da rigtig inderlig snil allige-
vel.
Tak, tak! De er da rigtig inderlig snil allige-
vel.
Gylling
.Så? Det er såmænd mere end jeg får høre
hjemme.
hjemme.
(Johannes Rosmer kommer ind fra højre.
ydertøjet har han lagt af udenfor.)
ydertøjet har han lagt af udenfor.)
Rebekka
.Ser De hvem hér er, herr Rosmer!
Johannes Rosmer
.Madam Helset fortalte det.
(Rektoren har rejst sig.)
Rosmer
(trykker hans hænder.)
Velkommen til huset igen, Gylling. (lægger
hænderne på hans skuldre og ser ham ind i
øjnene.) Velkommen, du kære, kære gamle ven.
Det var nok dét jeg vidste at éngang måtte
det bli’ som før imellem os.
hænderne på hans skuldre og ser ham ind i
øjnene.) Velkommen, du kære, kære gamle ven.
Det var nok dét jeg vidste at éngang måtte
det bli’ som før imellem os.
Gylling
.Men menneske, – har du også været inde på
den forrykte indbildning at der skulde være
<...> noget ivejen!
den forrykte indbildning at der skulde være
<...> noget ivejen!
Faksimile
legg: 4, blad: [2]v
Rebekka
(til Rosmer.)
Ja tænk, hvor dejligt at det bare var en ind-
bildning.
bildning.
Rosmer
.Var det virkelig det, Gylling? Men hvorfor
trak du dig da så rent tilbage fra os?
trak du dig da så rent tilbage fra os?
Gylling
(alvorlig og dæmpet.)
Fordi jeg ikke vilde gå her som et levende
minde om dine ulykkelige år – og om hende, –
som endte i mølledammen.
minde om dine ulykkelige år – og om hende, –
som endte i mølledammen.
Rosmer
.Det var jo vakkert tænkt af dig, kære Gylling.
Du er jo altid så hensynsfuld. Men det var
aldeles unødvendigt at bli borte af den grund.
Kom, lad os sætte os i sofaen. (de sætter sig.)
Nej, det står sandelig ikke for mig som nogen
pine at tænke på Beate. Vi taler daglig om
hende. Hun hører endnu ligesom huset til,
synes vi.
Du er jo altid så hensynsfuld. Men det var
aldeles unødvendigt at bli borte af den grund.
Kom, lad os sætte os i sofaen. (de sætter sig.)
Nej, det står sandelig ikke for mig som nogen
pine at tænke på Beate. Vi taler daglig om
hende. Hun hører endnu ligesom huset til,
synes vi.
Gylling
.Gør I virkelig det?
Rebekka
(tænder lampen.)
Ja, det gør vi da rigtignok.
Rosmer
.Det er jo så lige til. Både Rebek– både frø-
ken West og jeg holdt jo så inderlig af den stak-
kers hjemsøgte. – Å, det er dog en stor, vel-
signet lykke, det, ikke at ha’ noget at be-
brejde sig –
ken West og jeg holdt jo så inderlig af den stak-
Faksimile
legg: 5, blad: [1]r
5.
kers hjemsøgte. – Å, det er dog en stor, vel-
signet lykke, det, ikke at ha’ noget at be-
brejde sig –
Gylling
.I kære, prægtige mennesker. Fra nu af kom-
mer jeg ud til jer hver dag.
mer jeg ud til jer hver dag.
Rebekka
(sætter sig i en lænestol.)
Ja, lad mig nu bare se at De holder ord.
Rosmer
(noget dvælende.)
Jeg skulde højlig ønsket at omgangen mel-
lem os aldrig var ble’t afbrudt. Der er mangt
og meget, som jeg så gerne vilde tale uforbe-
holdent med dig om. Sådan lige ud af hjer-
tet.
lem os aldrig var ble’t afbrudt. Der er mangt
og meget, som jeg så gerne vilde tale uforbe-
holdent med dig om. Sådan lige ud af hjer-
tet.
Rebekka
.Ja ikke sandt, herr Rosmer? Jeg synes, det
måtte være så godt – mellem gamle venner –
måtte være så godt – mellem gamle venner –
Gylling
.Nå, du kan såmænd tro, jeg har ikke min-
dre at tale med dig om. For nu er jeg ble’t
aktiv politiker, som du vel ved.
dre at tale med dig om. For nu er jeg ble’t
aktiv politiker, som du vel ved.
Rosmer
.Ja du er jo det.
Gylling
.Jeg måtte til det. For, ved du hvad, Ros-
mer, nu går det umulig an for nogen tænken-
de og retsindig mand at stå som ørkesløs til-
skuer længer. Nu, da de radikale så sørge-
ligt er kommet til magten, – nu er det på høj
tid –. He Både jeg og hele vor lille vennekreds
inde i byen, vi har nu sluttet os engere sam-
men for at virke i endrægtighed. Det er på høj
tid, siger jeg!
mer, nu går det umulig an for nogen tænken-
de og retsindig mand at stå som ørkesløs til-
Faksimile
legg: 5, blad: [1]v
skuer længer. Nu, da de radikale så sørge-
ligt er kommet til magten, – nu er det på høj
tid –. He Både jeg og hele vor lille vennekreds
inde i byen, vi har nu sluttet os engere sam-
men for at virke i endrægtighed. Det er på høj
tid, siger jeg!
Rebekka
(med et let smil.)
Ja, er det ikke egentlig nu temmelig sent?
Gylling
.Unægtelig havde det været heldigst om vi hav-
de standset strømmen på et tidligere tidspunkt.
Men hvem kunde også forudse, hvad der vil-
de komme? Jeg i alle fald ikke. (rejser sig og
går om på gulvet.) Jo, nu har jeg rigtignok
fåt øjnene op. For nu er såmænd oprørsån-
den trængt ind i selve skolen.
de standset strømmen på et tidligere tidspunkt.
Men hvem kunde også forudse, hvad der vil-
de komme? Jeg i alle fald ikke. (rejser sig og
går om på gulvet.) Jo, nu har jeg rigtignok
fåt øjnene op. For nu er såmænd oprørsån-
den trængt ind i selve skolen.
Rosmer
.I skolen? I din skole?
Gylling
.Ja så sandelig er den det. I min egen skole.
Hvad synes du? Jeg er kommen under vejr
med at gutterne i øverste klasse, – den vil da
sige en del af guterne – har stiftet en for-
ening og dér holder de Mortensgårds avis.
Hvad synes du? Jeg er kommen under vejr
med at gutterne i øverste klasse, – den vil da
sige en del af guterne – har stiftet en for-
ening og dér holder de Mortensgårds avis.
Rebekka
.Å, «Blinkfyret».
Gylling
.Ja, synes De ikke det er en sund åndsføde
for vordende embedsmænd? Men det trau-
rigste ved sagen er at dette komplot omfat-
ter alle de begavede gutter i klassen. Det er
bare dosmerne og eftersidderne, som har holdt
sig udenfor.
Faksimile
legg: 5, blad: [2]r
for vordende embedsmænd? Men det trau-
rigste ved sagen er at dette komplot omfat-
ter alle de begavede gutter i klassen. Det er
bare dosmerne og eftersidderne, som har holdt
sig udenfor.
Rebekka
.Går da dette Dem så dybt til hjerte, rek-
tor?
tor?
Gylling
.Om det gør! Således at se mig hæmmet og
modarbejdet i min l{ <...> }ivsgerning! (sagtere.)
Men jeg havde nær sagt at det fik endda være
for hvad det var. Men nu kommer det aller-
værste. (ser sig om.) Her er vel ingen, som
lytter ved dørene?
modarbejdet i min l{ <...> }ivsgerning! (sagtere.)
Men jeg havde nær sagt at det fik endda være
for hvad det var. Men nu kommer det aller-
værste. (ser sig om.) Her er vel ingen, som
lytter ved dørene?
Rebekka
.Å, aldeles ikke.
Gylling
.Så skal I da vide at tvedragten er trængt
ind i mit eget hus, i mit eget rolige hjem, –
har forstyrret familjelivets fred for mig.
ind i mit eget hus, i mit eget rolige hjem, –
har forstyrret familjelivets fred for mig.
Rosmer
(rejser sig.)
Hvad siger du!
Rebekka
(går hen til rektoren.)
Men kære, hvad er der da hændt?
Gylling
.Vil De tænke Dem at mine egne børn –.
Laurits er formand for skolekomplottet, – og
Hilda har endogså indsmuglet en artikkel
i dette gemene »Blinkfyret».
Faksimile
legg: 5, blad: [2]v
Laurits er formand for skolekomplottet, – og
Hilda har endogså indsmuglet en artikkel
i dette gemene »Blinkfyret».
Rosmer
.Det havde jeg da aldrig tænkt, at hos dig, –
i dit hus –
i dit hus –
Gylling
.Nej, hvem kunde vel tænke noget sligt. I mit
hus, hvor der kun har rådet en eneste sam-
drægtig vilje –
hus, hvor der kun har rådet en eneste sam-
drægtig vilje –
Rebekka
.Hvorledes tar Deres kone det?
Gylling
.Ja, se det er nu det mærkværdigste af alt sam-
men. Hun, som al{e}le sine ˹dage˺ både i stort og i småt,
har delt mine meninger og billiget alle mine an-
skuelser, hun er sandelig ikke ganske fri for at
helde over til børnen{e}s side i i nge enkelte stykker.
Og således har jeg ufreden gående hjemme. Men
jeg taler naturligvis så lides om det som mu-
ligt. Sligt bør jo helst dysses ned. (driver op-
over gulvet.) Å, ja, ja, ja.
men. Hun, som al{e}le sine ˹dage˺ både i stort og i småt,
har delt mine meninger og billiget alle mine an-
skuelser, hun er sandelig ikke ganske fri for at
helde over til børnen{e}s side i i nge enkelte stykker.
Og således har jeg ufreden gående hjemme. Men
jeg taler naturligvis så lides om det som mu-
ligt. Sligt bør jo helst dysses ned. (driver op-
over gulvet.) Å, ja, ja, ja.
Rebekka
(har nærmet sig Rosmer og siger sagte, hurtigt
og ubemærket af rektoren.)
Gør det!
Rosmer
(ligeså.)
Ikke i aften.
Faksimile
legg: 6, blad: [1]r
6.
Rebekka
(som før.)
Jo netop.
(går hen imod ovnen.)
Gylling
(kommer fremover gulvet.)
Se her, min kære Rosmer, – her har vi et
udslag af tidsånden, således, som den for
øjeblikket er oppe hos os. Og denne fordærve-
lige, {m}nedbrydende og opløsende tidsånd
skulde jeg ikke bekæmpe med alle de vå-
ben jeg kan overkomme? Jo, det agter jeg
rigtignok at gøre. Og det både i skrift og i
tale.
udslag af tidsånden, således, som den for
øjeblikket er oppe hos os. Og denne fordærve-
lige, {m}nedbrydende og opløsende tidsånd
skulde jeg ikke bekæmpe med alle de vå-
ben jeg kan overkomme? Jo, det agter jeg
rigtignok at gøre. Og det både i skrift og i
tale.
Rosmer
.Har du nu også håb om at du kan ud-
rette noget på den måde?
rette noget på den måde?
Gylling
.Jeg vil i alle fald aftjene min statsborger-
lige værnepligt. Og jeg mener, det er enhver
fædrelandssindet og for den gode sag be-
kymret mands skyldighed at gøre det sam-
me. Se, derfor er det nærmest at jeg er kom-
met her ud til dig i dag –
lige værnepligt. Og jeg mener, det er enhver
fædrelandssindet og for den gode sag be-
kymret mands skyldighed at gøre det sam-
me. Se, derfor er det nærmest at jeg er kom-
met her ud til dig i dag –
Rosmer
.Hvad! Mener du at jeg også skulde –!
Rebekka
.Men kære rektor, De kender jo herr Rosmers
ulyst –
ulyst –
Faksimile
legg: 6, blad: [1]v
Gylling
.Den ulyst må han overvinde. – Du følger
ikke nok med, Rosmer. Du gør dig ingen
forestilling om, hvorledes tilstanden er ude
omkring i landet. Der er vendt op og ned på
hvert eneste begreb. Det vil bli et kæmpear-
bejde at få alle de vildfarelser ryddet ud i-
gen.
ikke nok med, Rosmer. Du gør dig ingen
forestilling om, hvorledes tilstanden er ude
omkring i landet. Der er vendt op og ned på
hvert eneste begreb. Det vil bli et kæmpear-
bejde at få alle de vildfarelser ryddet ud i-
gen.
Rosmer
.Det tror jeg også. Men det slags arbejde lig-
ger slet ikke for mig.
ger slet ikke for mig.
Rebekka
.Jeg tror, herr Rosmer er kommet til at se
på tingene i livet med åbnere øjne end før.
på tingene i livet med åbnere øjne end før.
Gylling
(studser.)
Åbnere –? Hvad skal dét sige? – Rosmer, –
du kunde dog vel aldrig være så svag at la’
dig dåre af den tilfældighed at massehøvdin-
gerne har vundet en midlertidig sejr!
du kunde dog vel aldrig være så svag at la’
dig dåre af den tilfældighed at massehøvdin-
gerne har vundet en midlertidig sejr!
Rosmer
.Politik har jeg ingen forstand på. Men jeg
synes der i de senere år er kommet mere
selvstændighed ind i de enkeltes tænkning.
synes der i de senere år er kommet mere
selvstændighed ind i de enkeltes tænkning.
Gylling
.Det tar du nok betydelig fejl i. Forhør dig
bare om hvad det er for meninger, som har
kurs blandt radikalerne både her ude og in-
de i byen. Det er ikke andet end den visdom,
som forkyndes i «Blinkfyret».
bare om hvad det er for meninger, som har
kurs blandt radikalerne både her ude og in-
de i byen. Det er ikke andet end den visdom,
Faksimile
legg: 6, blad: [2]r
som forkyndes i «Blinkfyret».
Rebekka
.Mortensgård skal ha stor magt over man-
ge her omkring.
ge her omkring.
Gylling
.Ja, tænke sig til, – en mand med en så tilsmud-
set fortid. Et menneske som for usædeligt for-
hold dømmes fra sin lærerbestilling. Han gir
sig til at være folkeleder. Og det går. Det går
virkelig. Nu vil han udvide sit blad. Jeg ved
fra sikker kilde at han søger efter en habil
medarbejder. Men den udvidelse af «Blink-
fyret», den skal nu ikke gå så glat for sig.
set fortid. Et menneske som for usædeligt for-
hold dømmes fra sin lærerbestilling. Han gir
sig til at være folkeleder. Og det går. Det går
virkelig. Nu vil han udvide sit blad. Jeg ved
fra sikker kilde at han søger efter en habil
medarbejder. Men den udvidelse af «Blink-
fyret», den skal nu ikke gå så glat for sig.
Rosmer
.Tænker du og de andre på at stille noget an-
det op imod?
det op imod?
Gylling
.Ja netop. Vi har købt «Amtstidenden». Pen-
gespørsmålet frembød ingen vanskeligheder.
Men, – ja nu er jeg inde på mit ærinde til
dig. Det er ledelsen, – den journalistiske ledel-
se, som det kniber med, ser du. Sig mig, Ros-
mer, skulde ikke du for den gode sags skyld
føle dig opfordret til at overta’ den?
gespørsmålet frembød ingen vanskeligheder.
Men, – ja nu er jeg inde på mit ærinde til
dig. Det er ledelsen, – den journalistiske ledel-
se, som det kniber med, ser du. Sig mig, Ros-
mer, skulde ikke du for den gode sags skyld
føle dig opfordret til at overta’ den?
Rosmer
.Jeg!
Rebekka
.Nej, men hvor kan De tænke –!
Gylling
.Faksimile
legg: 6, blad: [2]v
At du ikke vil ta’ del i folkemøderne og udsæt-
te dig for, hvad dér vanker, det kan jeg jo nok
forstå hos en mand som du. Men en redaktørs
mere tilbagetrukne virksomhed –
te dig for, hvad dér vanker, det kan jeg jo nok
forstå hos en mand som du. Men en redaktørs
mere tilbagetrukne virksomhed –
Rosmer
.Nej, nej, kære ven, det må du ikke be’ mig om.
Gylling
.Jeg selv skulde så inderlig gerne forsøge mig i
dén retning også. Men det vilde bli’ aldeles
uoverkommeligt for mig. Jeg er allerede i for-
vejen så bebyrdet med en utallighed af gøre-
mål –. Du derimod, som nu ikke længer e{ <...> }r
trykket af nogen embedsgerning –. Vi andre
vil naturligvis hjælpe dig så godt vi formår.
dén retning også. Men det vilde bli’ aldeles
uoverkommeligt for mig. Jeg er allerede i for-
vejen så bebyrdet med en utallighed af gøre-
mål –. Du derimod, som nu ikke længer e{ <...> }r
trykket af nogen embedsgerning –. Vi andre
vil naturligvis hjælpe dig så godt vi formår.
Rosmer
.Jeg kan det ikke, Gylling. Jeg duer ikke til
det.
det.
Gylling
.
Det kan du aldrig vide før du har probert en
stund {.}Duer ikke. ˹Det samme sa’ du, da din far skaffed
dig kaldet –˺
stund {.}Duer ikke. ˹Det samme sa’ du, da din far skaffed
dig kaldet –˺
Rosmer
.
˹Jeg {
<...>
}havde ret. Derfor gik jeg også min vej.˺
Jo, jo siger jeg. Jeg ved det ganske bestemt.
Gylling
.
\
[HIS: Den første og den andre linjen i tilføyelsen står henholdsvis over og under resten av replikkteksten. De er holdt sammen ved hjelp av en slangeformet strek.]
Å, bliv du bare lige så god redaktør, som du var prest, så
skal vi være fornøjet./
Nå så låner du os da vel dit navn i alle fald.
Å, bliv du bare lige så god redaktør, som du var prest, så
skal vi være fornøjet./
Nå så låner du os da vel dit navn i alle fald.
Rosmer
.Mit navn?
Gylling
.Ja, allerede navnet Johannes Rosmer vil
være en vinding for bladet. Vi andre går jo
og gælder for udprægede partimænd. Jeg selv
skal endog være udskreget som en arg fanati-
ker. Derfor kan vi ikke regne på at vinde no-
gen synderlig indgang hor de vildledte mas-
ser. Du derimod, – du har altid holdt dig uden-
for striden. Dit milde redelige tænkesæt, – din
uantastelige hæderlighed er kendt og skattet af
alle her omkring. Og så den agtelse og respekt,
som din tidligere prestelige stilling omgir dig
med. Og så endelig familjenavnets ærværdig-
hed. Rosmerne til Rosmerholm, prester og
officerer, korrekte hædersmænd alle sammen,
som nu snart i et par århundreder har
siddet her som de første i distriktet. Du skyl-
der dig selv og din slægts traditioner at værne
om {d}alt det, som hidtil har været godkendt i
vort samfund. – Ja, hvad siger Dé, frøken
West?
være en vinding for bladet. Vi andre går jo
Faksimile
legg: 7, blad: [1]r
7.
og gælder for udprægede partimænd. Jeg selv
skal endog være udskreget som en arg fanati-
ker. Derfor kan vi ikke regne på at vinde no-
gen synderlig indgang hor de vildledte mas-
ser. Du derimod, – du har altid holdt dig uden-
for striden. Dit milde redelige tænkesæt, – din
uantastelige hæderlighed er kendt og skattet af
alle her omkring. Og så den agtelse og respekt,
som din tidligere prestelige stilling omgir dig
med. Og så endelig familjenavnets ærværdig-
hed. Rosmerne til Rosmerholm, prester og
officerer, korrekte hædersmænd alle sammen,
som nu snart i et par århundreder har
siddet her som de første i distriktet. Du skyl-
der dig selv og din slægts traditioner at værne
om {d}alt det, som hidtil har været godkendt i
vort samfund. – Ja, hvad siger Dé, frøken
West?
Rebekk{e}a
(med en let, stille latter.)
Kære rektor, for mig er dette her så usige-
lig latterligt at høre på.
lig latterligt at høre på.
Gylling
.Hvad for noget! Laterligt?
Rebekka
.Ja, for nu vil jeg sige Dem rent ud –
Rosmer
.Nej, nej. Hvis det skal så være, så lad mig ˹heller˺
selv –
selv –
Faksimile
legg: 7, blad: [1]v
Gylling
(ser { <...> }afvekslende på dem.)
Men hvad i al verden, kære venner –? Hm.
(Madam Helset kommer i døren til højre.)
Madam Helset
.Der er en mand ude i
<...>
køkkengangen. Han
si’e{t}r, han vil hilse på provsten.
si’e{t}r, han vil hilse på provsten.
Rosmer
(lettet.)
Så. Ja bed ham værs’god komme ind.
Madam Helset
.Her ind i stuen?
Rosmer
.Ja vel.
Madam Helset
.Men han ser nok ikke slig ud, at en kan slippe
’en ind i stuen.
’en ind i stuen.
Rebekka
.Hvorledes ser han da ud, madam Helset?
Madam Helset
.Å, det er nok ikke videre, det, frøken.
Rosmer
.Sa’ han ikke, hvad han heder?
Madam Helset
.Jo, ˹jeg synes˺ han {
<...>
}sa’, han heder
Uldrik ˹Hetman.˺
Rosmer
.
Ulrik? ˹Kender ikke nogen af det navn.˺
Madam Helset
.Ja og så
˹sa’ han at han hed Uldrik også˺
var det noget til. Jeg syntes det hør-
tes for mig som – Hetmand eller noget sligt.
Faksimile
legg: 7, blad: [2]r
tes for mig som – Hetmand eller noget sligt.
Rosmer
(til Gylling.)
Den ulykkelige Ulrik Hetman, du!
Gylling
.Den forlorne Ulrik Hetman?
˹
R
˺
Så han er i
live endnu.
live endnu.
Kr
Det sidste jeg hørte o. s. v.
Rosmer
.Bed ham komme ind, madam Helset.
Madam Helset
.Jaja.
(hun går.)
Gylling
.Vil du virkelig tåle
˹det˺
et sligt
menneske i din
stue?
stue?
Rosmer
.
\
Å du ved da at han var
min gamle lærer./
Jeg har kendt h <...> lidt til ham i hans velmagts
dage.
Å du ved da at han var
min gamle lærer./
Jeg har kendt h <...> lidt til ham i hans velmagts
dage.
Kr.
Ja jeg ved at han gik her og propped dig ho-
det fuldt med oprørsk lærdom og at din far så jog ham på
porten med sin ridepidsk.
det fuldt med oprørsk lærdom og at din far så jog ham på
porten med sin ridepidsk.
Gylling
.(Madam Helset åbner døren til højre for
Ulrik Hetman, går igen og lukker efter ham.
Han er en staselig skikkelse med gråsprængt
hår og skæg. For resten klædt, som en alminde-
lig landstryger. Ingen overfrakke; dårligt
skotøj; skjorte ses ikke. Gamle sorte hansker
påtrukne; en blød smudsig bulehat sammen-
klappet under armen og en spasérstok i hånden.)
˹
[HIS: Tilføyelsen er plassert nederst på siden, rett under den foregående replikkteksten.]
Ulrik Hetman, går igen og lukker efter ham.
Han er en staselig skikkelse med gråsprængt
hår og skæg. For resten klædt, som en alminde-
lig landstryger. Ingen overfrakke; dårligt
skotøj; skjorte ses ikke. Gamle sorte hansker
påtrukne; en blød smudsig bulehat sammen-
klappet under armen og en spasérstok i hånden.)
R.
Far var major※ i sit hus også.
※ her hjemme
˺
˹
[HIS: Tilføyelsen er plassert nederst på siden, under forrige tilføyelse.]
※ Tak du din gud for det, min kære R.
˺
Faksimile
legg: 7, blad: [2]v
Ulrik Hetman
(først usikker, går så raskt hen til rektoren
og byder hånden frem.)
God dag, Rosmer!
Gylling
.Undskyld –
Hetman
.Havde
˹du˺
vel ikke
ventet at
˹du skulde få se mig˺
se mig på disse
kanter ?˹igen? Og det indenfor disse forhadte mure˺
kanter ?˹igen? Og det indenfor disse forhadte mure˺
Gylling
.Undskyld –. (peger.) Dér –
Hetman
(vender sig.)
Joh. min gut, du hvem
jeg har elsket mest –
˺
jeg har elsket mest –
Rigtig ja; der har vi ham. God dag, Rosmer
※ Jeg vilde ikke passere Rosmerholm forbi uden
at aflægge en visit.
※ Jeg vilde ikke passere Rosmerholm forbi uden
at aflægge en visit.
Rosmer
.Rejsende er altid velkomne hos os.
Hetman
.Jeg havde ikke noget kort hos mig. Men jeg
håber at den ældre dame, som jeg traf uden-
for, har anmeldt mig på behørig måde? Nå,
så er det godt. (bukker for Rebekka.) Ah, fru
provstinden, naturligvis.
håber at den ældre dame, som jeg traf uden-
for, har anmeldt mig på behørig måde? Nå,
så er det godt. (bukker for Rebekka.) Ah, fru
provstinden, naturligvis.
Rosmer
.Frøken West.
Hetman
.Formentlig en nær pårørende. Og dér – (peger
mod rektoren.) En embedsbroder kan jeg se.
mod rektoren.) En embedsbroder kan jeg se.
Faksimile
legg: 8, blad: [1]r
8.
Rosmer
.Rektor Gylling.
Hetman
.Gylling. Gylling? Bi lidt. Har ikke De
studeret filologi?
studeret filologi?
Gylling
.Jo selvfølgelig.
Hetman
.Men Donnerwetter, så har jeg jo kendt dig –
Gylling
.Undskyld –
Hetman
.Var ikke du –
Gylling
Undskyld –
Hetman
.– en af disse dydens riddere, som fik mig ex-
kluderet af studentersamfundet?
kluderet af studentersamfundet?
Gylling
.Det kan gerne være. Men jeg protesterer imod
ethvert nærmere bekendtskab.
ethvert nærmere bekendtskab.
Hetman
.Nå, nå; nach Belieben, herr rektor. Det kan
komme mig ud på et. Ulrik Hetman blir den
mand han er alligevel.
komme mig ud på et. Ulrik Hetman blir den
mand han er alligevel.
Rebekka
.De agter Dem vel indover til byen, herr
Hetman?
Hetman?
Hetman
.Faksimile
legg: 8, blad: [1]v
Ja, fru pastorinde; jeg gør så. Jeg vilde så
usigelig nødig tabe noget i en ung, smuk,
elskværdig og beleven dames agtelse. Men
desværre, – jeg nødes til at tilstå det, – jeg ken-
der endnu ikke denne del af landet.
usigelig nødig tabe noget i en ung, smuk,
elskværdig og beleven dames agtelse. Men
desværre, – jeg nødes til at tilstå det, – jeg ken-
der endnu ikke denne del af landet.
Gylling
.Så. De skal dog ellers ha’ vanket adskillig
om i bygderne, efter hvad jeg har hørt.
om i bygderne, efter hvad jeg har hørt.
Hetman
.
(barskt.)
Det er sandt, herr professor. Jeg har foretaget
temmelig omfattende rejser. (til Rosmer.)
Men nu skal du høre min plan. Jeg har be-
stemt mig til at holde e{r}n række foredrag lan-
det rundt. Og så tænker jeg at ta’ mit udgangs-
punkt her, endskønt – mit navn er vel ikke vi-
dere udbredt på disse kanter?
temmelig omfattende rejser. (til Rosmer.)
Men nu skal du høre min plan. Jeg har be-
stemt mig til at holde e{r}n række foredrag lan-
det rundt. Og så tænker jeg at ta’ mit udgangs-
punkt her, endskønt – mit navn er vel ikke vi-
dere udbredt på disse kanter?
R{e<...>
}osmer
.Nej, det tror jeg ikke.
Hetman
.Å nej, det er jo heller ikke at vente af slige rav-
nekrogsborgere. (til Gylling.) Men sig mig, –
herr inspektør, – unter uns, – findes her et no-
genlunde anstændigt, respektabelt og rumme-
ligt forsamlingslokale i Deres ærede by?
nekrogsborgere. (til Gylling.) Men sig mig, –
herr inspektør, – unter uns, – findes her et no-
genlunde anstændigt, respektabelt og rumme-
ligt forsamlingslokale i Deres ærede by?
Gylling
.Det rummeligste er arbejderforeningens sal.
Hetman
.Har herr docenten nogen kvalificeret ind-
flydelse i denne visstnok meget gavnlige for-
ening.
Faksimile
legg: 8, blad: [2]r
flydelse i denne visstnok meget gavnlige for-
ening.
Gylling
.Jeg har ikke noget med den at skaffe.
Rebekka
,
(til Hetman.)
De bør henvende Dem til Peder Mortensgård.
Hetman
.Pardon, madame, – hvad er det for en idiot?
Rosmer
.Hvorfor skal De tro han er en idiot?
Hetman
.Hører man ikke straks på navnet at det er
en plebejer.
en plebejer.
Gylling
(nærmere.)
Det svar havde jeg ikke ventet.
Hetman
.Herr skoledirektøren har kanske troet at Ul-
rik Hetmann var parat til at gøre sig gemen
med alle og enhver? Men man får overvinde
sin antipati når man står ved et vendepunkt
i sit liv. Jeg vil sætte mig i forbindelse med per-
sonen, indlede underhandlinger –
rik Hetmann var parat til at gøre sig gemen
med alle og enhver? Men man får overvinde
sin antipati når man står ved et vendepunkt
i sit liv. Jeg vil sætte mig i forbindelse med per-
sonen, indlede underhandlinger –
Rosmer
.Står De virkelig for alvor på et vendepunkt?
Hetman
.For alvor, herr sogneprest? Hvor Ulrik Het-
man står, der står han altid for alvor.
Nu er det afgjort. En af dagene træder jeg ud af
min mindre påagtede og påskønnede tilværelse.
Den række af foredrag, som jeg kommer til at
holde, – den skal udrede mit livs største og
nyeste tanke.
man står, der står han altid for alvor.
Faksimile
legg: 8, blad: [2]v
Nu er det afgjort. En af dagene træder jeg ud af
min mindre påagtede og påskønnede tilværelse.
Den række af foredrag, som jeg kommer til at
holde, – den skal udrede mit livs største og
nyeste tanke.
Rebekka
.Hvilken tanke er det, herr Hetman. Å, sig det.
Hetman
.Nå, her, i en fortrolig kreds af nærmere eller fjer-
nere bekendte er det jo ikke noget at lægge dølgs-
mål på. Jeg vil åbne min længe planlagte
krig imod alle de jordbesiddende i landet{!}.
nere bekendte er det jo ikke noget at lægge dølgs-
mål på. Jeg vil åbne min længe planlagte
krig imod alle de jordbesiddende i landet{!}.
Gylling
.Imod de jordbesiddende? Imod landalmuen
altså?
altså?
Hetman
.Ja vel, herr institutbestyrer. Er De med på
det?
det?
Gylling
.Jeg er med for så vidt som jeg allerede står på
krigsfod med det radikale flertal –
krigsfod med det radikale flertal –
Hetman
.Sludder med flertal og sligt noget. Det er Bau-
erne overhodet, som jeg retter min krig imod.
Både imod de store og de små. Både imod
radikalerne og imod idioterne.
erne overhodet, som jeg retter min krig imod.
Både imod de store og de små. Både imod
radikalerne og imod idioterne.
Gylling
.Men tillad mig, herr –; det går dog ikke an
således uden noget som helst partisynspunkt –
således uden noget som helst partisynspunkt –
Faksimile
legg: 9, blad: [1]r
9.
Hetman
.Hør nu her. Og følg nøje med; så kanske
De kan forstå mig. Sæt nu at jeg inde i by-
en associerer mig {n}med en tre–fire kapitalister.
Vi grundlægger en stor fabrik for e<...> tilvirkning
af et eller andet produkt, som endnu ikke er op-
fundet.
De kan forstå mig. Sæt nu at jeg inde i by-
en associerer mig {n}med en tre–fire kapitalister.
Vi grundlægger en stor fabrik for e<...> tilvirkning
af et eller andet produkt, som endnu ikke er op-
fundet.
Gylling
.Men hvor skal dette føre hen?
Hetman
.Geduld, herr skolekommissær. Til frem-
stillingen af dette produkt behøver vi alt det
surstof som findes i eller som tilføres amtets
luftmasse, – vi eller vi behøver alt kulstoffet i
luften. Vi – jeg og de andre to–tre kapitalister
kunde jo anvende det til at skabe diamanter
af. Men i begge tilfælde vilde luften, hele am-
tets luft bli’ ubru utjenlig både for menneskene
og for de andre dyr og for alt det, som organisk
er. Alle som én måtte de købe sin portion livs-
luft hos os, – kanske i dyre domme. Hvis ikke –
heraus! Hvad siger De til det?
stillingen af dette produkt behøver vi alt det
surstof som findes i eller som tilføres amtets
luftmasse, – vi eller vi behøver alt kulstoffet i
luften. Vi – jeg og de andre to–tre kapitalister
kunde jo anvende det til at skabe diamanter
af. Men i begge tilfælde vilde luften, hele am-
tets luft bli’ ubru utjenlig både for menneskene
og for de andre dyr og for alt det, som organisk
er. Alle som én måtte de købe sin portion livs-
luft hos os, – kanske i dyre domme. Hvis ikke –
heraus! Hvad siger De til det?
Gylling
.Jeg tror ikke autoriteterne her på stedet
vilde tillade en sådan industri.
vilde tillade en sådan industri.
Hetman
.Det tror jeg heller ikke, min ærede herre. Og
jeg tror heller ikke de vilde tillade det om vort
omtalte lille bo{g}lag tog sig for at udnytte elven
eller fjorden på slig vis at ikke fisk kunde
færdes der, ikke fartøj flyde. (nærmere) Eller
er De kanske ikke enig med mig i det?
jeg tror heller ikke de vilde tillade det om vort
omtalte lille bo{g}lag tog sig for at udnytte elven
Faksimile
legg: 9, blad: [1]v
eller fjorden på slig vis at ikke fisk kunde
færdes der, ikke fartøj flyde. (nærmere) Eller
er De kanske ikke enig med mig i det?
Gylling
(viger et skridt tilbage.)
Nå, nå, nå! Jo visst er jeg enig.
Hetman
.Jeg har en svag formodning om at De tror jeg li-
der under en eller anden mental sygdomsform.
Men det er en vildfarelse for øjeblikket. Jeg har
bare villet slå fast at vi alle er enige om at vor
planets luft og vand er fælles gods for alle og
enhver. Men når det gælder den faste jord, –
grunden under vore fødder, som ingen kan und-
være, ja, das ist was {a}Anderes! Der er ingen, som
knyr imod at det faste land på kloden er i hæn-
derne på en forholdsvis liden bande av røvere,
som har udnyttet de{n}t i århundreder, som udnyt-
ter det den dag idag og som agter at udnytte det
gennem al fremtid. Ser De, mine agtede ærede
herrer – og min smukke dame, det er denne dunk
le livssag, som jeg vil lyse op i.
der under en eller anden mental sygdomsform.
Men det er en vildfarelse for øjeblikket. Jeg har
bare villet slå fast at vi alle er enige om at vor
planets luft og vand er fælles gods for alle og
enhver. Men når det gælder den faste jord, –
grunden under vore fødder, som ingen kan und-
være, ja, das ist was {a}Anderes! Der er ingen, som
knyr imod at det faste land på kloden er i hæn-
derne på en forholdsvis liden bande av røvere,
som har udnyttet de{n}t i århundreder, som udnyt-
ter det den dag idag og som agter at udnytte det
gennem al fremtid. Ser De, mine agtede ærede
herrer – og min smukke dame, det er denne dunk
le livssag, som jeg vil lyse op i.
Gylling
.Tviler på at det blir noget lønne{m}nde foreta-
gende.
gende.
Hetmand
.Hvad bryr jeg mig om løn! Det er tanken, – min
største og min nyeste tanke, som det for mig
gælder om. Det kom over mig som et lyn at men-
neskehedens retsbevidsthed lider under et par-
tielt vanvid. Det er kærnen. Den tanke har
jeg fra oven, – eller fra neden, – eller fra de
dunkle usporlige magter. Jeg har den fra
gennem en inspiration, siger jeg. Derfor er den
min alene. Og nu går jeg ind til byen og skæn-
ker menneskeheden den.
største og min nyeste tanke, som det for mig
gælder om. Det kom over mig som et lyn at men-
Faksimile
legg: 9, blad: [2]r
neskehedens retsbevidsthed lider under et par-
tielt vanvid. Det er kærnen. Den tanke har
jeg fra oven, – eller fra neden, – eller fra de
dunkle usporlige magter. Jeg har den fra
gennem en inspiration, siger jeg. Derfor er den
min alene. Og nu går jeg ind til byen og skæn-
ker menneskeheden den.
Rebekka
.Men tillad mig, herr Hetman, – den tanke
er nok ikke så ganske nye.
er nok ikke så ganske nye.
Hetman
(farer sam{ <...> }men.)
Hvad siger De, – min skønne frue! Er ikke min
tanke ny!
tanke ny!
Rebekka
.Desværre, ikke ganske. Vi har netop i vinter
læst en bog, som hander om noget lignende.
læst en bog, som hander om noget lignende.
Hetman
(til Rosmer.)
Taler denne dame sandhed.
Rosmer
.Ja det forstår sig.
Hetman
.Og i den bog findes det om jorden og –?
Rosmer
.Det er dét, bogen drejer sig om.
Hetman
(bleg og vaklende.)
(Han glider ned i en lænestol og sidder for-
over med hænderne på knæerne.)
over med hænderne på knæerne.)
Rebekka
.Skal jeg ikke bringe Dem noget? Et eller
andet –?
andet –?
Hetman
.
(stirrer frem for sig.)
For sent. Kommen for sent. Denne gang og-
så. Alltid for sent.
så. Alltid for sent.
Gylling
.Det gør jo egentlig ikke noget. For de fleste
folk heromkring vil det vist være noget ganske
nyt.
folk heromkring vil det vist være noget ganske
nyt.
Hetman
(med et jammerfuldt blik.)
Hvad kan det gavne eller glæde mig om al ver-
den trode det var nyt, nu, da jeg selv ved at det
ikke er det.
den trode det var nyt, nu, da jeg selv ved at det
ikke er det.
Rebekka
.Å, hvor jeg ønsker at jeg ingen ting havde sagt.
Hetman
(rejser sig.)
Skønne dame, – det var et hårdt stød, som Deres
sandhedskærlighed tilføjed mig. Jeg havde gåt
og gemt på denne tanke, ruget over den med skin-
syg kærlighed, følt den vokse, syntes ikke jeg kun-
de nænne at slippe den ifra mig. Og nu, da jeg
slipper den, nu kommer jeg for sent. Denne
gang også. Nå, nå, nå! Ingen medlidenhe-
dens tårer, mine herskaber. Jeg tåler i{n}kke no-
gen medynk. Fortjener heller ikke nogen.
Der er kanske en retfærdig nemesis i dette. Kan-
ske har der været et eller andet i min må-
de at leve livet på –
sandhedskærlighed tilføjed mig. Jeg havde gåt
og gemt på denne tanke, ruget over den med skin-
syg kærlighed, følt den vokse, syntes ikke jeg kun-
de nænne at slippe den ifra mig. Og nu, da jeg
slipper den, nu kommer jeg for sent. Denne
Faksimile
legg: 10, blad: [1]r
10.
gang også. Nå, nå, nå! Ingen medlidenhe-
dens tårer, mine herskaber. Jeg tåler i{n}kke no-
gen medynk. Fortjener heller ikke nogen.
Der er kanske en retfærdig nemesis i dette. Kan-
ske har der været et eller andet i min må-
de at leve livet på –
Rosmer
.Ja, tror De ikke selv det?
Hetman
.Jeg vil iføre mig et nyt menneske. Og så vil
jeg få et par aftenunderholdninger i stand.
Lidt deklamation og sang og sligt noget. (til
Gylling.) Findes der en afholdsforening i
byen? En total-afholdsforening? Det gør
der naturligvis.
jeg få et par aftenunderholdninger i stand.
Lidt deklamation og sang og sligt noget. (til
Gylling.) Findes der en afholdsforening i
byen? En total-afholdsforening? Det gør
der naturligvis.
Gylling
.Ja. Jeg er selv formand.
Hetman
.Nej virkelig? Det havde jeg ikke trod. Nå, da
er det ikke umuligt, at jeg kommer hjem til
Dem og skriver mig ind for en uges tid.
er det ikke umuligt, at jeg kommer hjem til
Dem og skriver mig ind for en uges tid.
Gylling
.Undskyld, men vi modta’r ikke medlemmer
på ugevis.
på ugevis.
Hetman
.A la bonheur. Ulrik Hetman har aldrig
rendt den slags foreninger på dørene. (ven-
der sig.) Men jeg tør ikke forlænge min vi-
sit i dette hyggelige hus. Jeg må se at kom-
me mig indover til byen og vælge mig et pas-
sende logis. Der findes dog vel et ordentligt
hotel, vil jeg håbe.
rendt den slags foreninger på dørene. (ven-
der sig.) Men jeg tør ikke forlænge min vi-
sit i dette hyggelige hus. Jeg må se at kom-
Faksimile
legg: 10, blad: [1]v
me mig indover til byen og vælge mig et pas-
sende logis. Der findes dog vel et ordentligt
hotel, vil jeg håbe.
Rebekka
.Vil De ikke drikke lidt varmt før De går?
Hetman
.Hvad slags varmt, min nådige?
Rebekka
.En kop té eller –
Hetman
.Jeg takker husets rundhåndede værtinde så
mange gange. Men jeg lægger ikke gerne be-
slag på den private gæstfrihed. (bukker.)
Far vel, mine herskaber! (går mod døren
men vender om.) Å, det er s’gu sandt –. Pa-
stor Rosmer, vil du gøre din gamle ven en
liden tjeneste for mangeårigt venskabs skyld?
mange gange. Men jeg lægger ikke gerne be-
slag på den private gæstfrihed. (bukker.)
Far vel, mine herskaber! (går mod døren
men vender om.) Å, det er s’gu sandt –. Pa-
stor Rosmer, vil du gøre din gamle ven en
liden tjeneste for mangeårigt venskabs skyld?
Rosmer
.Ja gerne. Hvad er det?
Hetman
.Ser du, jeg rejser til fods denne gang. Min gar-
derobe blir sendt bagefter. Kunde du låne
mig en strøgen mansketskjorte for en dags
tid eller to?
derobe blir sendt bagefter. Kunde du låne
mig en strøgen mansketskjorte for en dags
tid eller to?
Rosmer
.Meget gerne. Er der ikk noget andet?
Hetman
.Jo ved du hvad, – du kunde kanske undvære
en ældre, benyttet overfrakke?
en ældre, benyttet overfrakke?
Faksimile
legg: 10, blad: [2]r
Rosmer
.Å ja, det kan jeg visst.
Hetman
.Og så kanske et par vinterstøvler, du. Jeg
har været så uforsigtig at ta’ bare dette lette
forårs skotøj med.
har været så uforsigtig at ta’ bare dette lette
forårs skotøj med.
Rosmer
.
{S}Det skal der nok bli’ råd for. Så snart vi
får vide adressen, skal vi sende sagerne ind.
får vide adressen, skal vi sende sagerne ind.
Hetman
.På ingen måde. Sli ulejlighed. Jeg tar de
bagateller med.
bagateller med.
Rosmer
.Godt, godt; så følg med her ud.
Rebekka
.Lad heller mig. Jeg og madam Helset skal
nok besørge det.
nok besørge det.
(hun går ud til højre.)
Rosmer
.Er der ikke ellers noget, jeg kunde tjene med?
Hetman
.Jeg ved i sandhed ikke, hvad dét skulde være.
Jo, død og plage, – når jeg tænker mig om – har Du
tilfældigvis otte kroner på dig?
Jo, død og plage, – når jeg tænker mig om – har Du
tilfældigvis otte kroner på dig?
Rosmer
.Nu skal vi se. (åbner portemonæen.) Her
har jeg en tikroneseddel.
har jeg en tikroneseddel.
Hetman
.Ja ja, det kan være det samme. Jeg kan ta’
den. Får den altid vekslet inde i byen.Tak
så længe. Husk på at det var ti, jeg fik.
Lev vel, mine højagtede herrer.
Faksimile
legg: 10, blad: [2]v
den. Får den altid vekslet inde i byen.Tak
så længe. Husk på at det var ti, jeg fik.
Lev vel, mine højagtede herrer.
(Han går mod højre, hvor Rosmer tar af-
sked og lukker døren efter ha{n}m.)
sked og lukker døren efter ha{n}m.)
Gylling
.Gud forbarme sig, – dét var altså den engang
så glimrende Ulrik Hetman!
så glimrende Ulrik Hetman!
Rosmer
.Trin for trin må det altså være gåt nedover
med ham.
med ham.
Gylling
.Så fejret som han var. Hele hovestadens løve
– trods alle de udskejelser, han gjorde sig skyldig
i. S Men så kom hans berygtede bog. Og den
knuste ham.
– trods alle de udskejelser, han gjorde sig skyldig
i. S Men så kom hans berygtede bog. Og den
knuste ham.
Rosmer
.Skulde han ikke stå til at redde endnu?
Gylling
.Han?
Rosmer
.Skulde det ikke være muligt at få rejst ham
op?
op?
Gylling
.Å kære, hvorledes skulde ve{d}l dét gå til?
Rosmer
.Jeg mener, v{
<...>
}ed at ta’ sig skånsomt, – kærligt
af ham; vise ham tillid; bygge på hans gode
forsætter. Der var jo dog oppe i ham ligesom
et slags selverkendelse.
af ham; vise ham tillid; bygge på hans gode
forsætter. Der var jo dog oppe i ham ligesom
Faksimile
legg: 11, blad: [1]r
11.
et slags selverkendelse.
Gylling
.Bygger du på slige stemninger hos slig en?
Rosmer
.Jeg vilde så gerne.
Gylling
.Ja, du, Rosmer, du har altid havt håb, hvor
ingen anden havde det.
ingen anden havde det.
Rosmer
.Lad os sætte os. Og så vil jeg tale med dig.
Gylling
.Ja, lad os.
(De sætter sig i sofaen.)
Rosmer
(lidt efter.)
Synes du ikke vi har det godt og hyggeligt her?
Gylling
.Jo, nu er her ble’t godt og hyggeligt – og fredsomt.
Ja, du har fåt dig et hjem, du Rosmer. Og jeg
har mistet mit.
Ja, du har fåt dig et hjem, du Rosmer. Og jeg
har mistet mit.
Rosmer
.Kære, sig ikke så –. Det, som nu er splittet,
det vil nok heles igen.
det vil nok heles igen.
Gylling
.Aldrig. Aldrig. Det kan aldrig bli’ som før.
Rosmer
.Vi to har nu ståt hinanden nær i så mange,
mange år. Synes du det er tænkeligt at vort
venskab kunde gå overstyr?
mange år. Synes du det er tænkeligt at vort
venskab kunde gå overstyr?
Faksimile
legg: 11, blad: [1]v
Gylling
.Jeg ved ikke den ting i verden som kunde bry-
de imellem os. Hvorledes falder du på sligt?
de imellem os. Hvorledes falder du på sligt?
Rosmer
.Fordi du lægger en så afgørende vægt på for-
skel i meninger og anskuelser.
skel i meninger og anskuelser.
Gylling
.Nå ja; men vi to er da så omtrent enige. I
de store spørsmål i alle fald.
de store spørsmål i alle fald.
Rosmer
.Nej. Ikke nu længer.
Gylling
(vil springe op.)
Hvad er dette her!
Rosmer
(holder på ham.)
Nej, du må bli’ siddende. Jeg bér dig, Gylling.
Gylling
(sidder.)
Hvad er det for noget{!}? Jeg forstår dig ikke. Tal
da rent ud.
da rent ud.
Rosmer
.Der er kommet en ny sommer i mit sind. Og
jeg står nu – d<...> dér –
jeg står nu – d<...> dér –
Gylling
.Hvor, – hvor ? står du?
Rosmer
.Dér, hvor dine børn står.
Rosmer
.På samme side, som Laurits og Hilda.
Gylling
.
(sænker hodet.)
Frafalden. Johannes Rosmer frafa{d}lden.
Rosmer
.Jeg skulde ha’ følt mig så stille og så inder-
lig lykkelig ved det, som du kalder frafaldet,
dersom jeg ikke havde vidst at det vilde jeg
måtte volde dig denne bittre sorg.
lig lykkelig ved det, som du kalder frafaldet,
dersom jeg ikke havde vidst at det vilde jeg
måtte volde dig denne bittre sorg.
Gylling
.Rosmer, – Rosmer. Dette forvinder jeg ald-
rig. (bøjer sig forover.) Å at også du kan ville
være med og række hånd til fordærvelsens og
forstyrrelsens værk i dette ulykkelige land.
rig. (bøjer sig forover.) Å at også du kan ville
være med og række hånd til fordærvelsens og
forstyrrelsens værk i dette ulykkelige land.
Rosmer
.Det er frigørelsens værk, jeg vil være med på.
Gylling
.Ja, jeg ved det nok; således kaldes det jo både
af forførerne og af de vildledte. Men synes du da,
at der er nogen frigørelse at vente af den ånd,
som nu holder på at forgifte hele vort offent-
lige liv?
af forførerne og af de vildledte. Men synes du da,
at der er nogen frigørelse at vente af den ånd,
som nu holder på at forgifte hele vort offent-
lige liv?
Rosmer
.Jeg slutter mig ikke til den ånd som råder.
Ikke til noget parti. Jeg vil prøve på at sam-
le menneskene sammen. Så mange og så in-
derligt som jeg formår det. Jeg vil leve og sætte
alle mine livsens kræfter ind på at skabe det
sande demokrati i landet.
Ikke til noget parti. Jeg vil prøve på at sam-
le menneskene sammen. Så mange og så in-
Faksimile
legg: 11, blad: [2]v
derligt som jeg formår det. Jeg vil leve og sætte
alle mine livsens kræfter ind på at skabe det
sande demokrati i landet.
Gylling
.Så du synes ikke vi har demokrati nok? Er
vi ikke alle sammen på gode veje ti{ <...> }l at drages
ned i det mudder, som k kan passe for almuen
eller for pøbelen.
vi ikke alle sammen på gode veje ti{ <...> }l at drages
ned i det mudder, som k kan passe for almuen
eller for pøbelen.
Rosmer
.Just derfor stiller jeg demokratiets opgave.
Gylling
.Hvilken opgave?
Rosmer
.At gøre alle mennesker i landet til adelsmenne-
sker.
sker.
Gylling
.Alle mennesker –!
Rosmer
.Så mange som muligt i alle fald.
Gylling
.Ved hvilke midler?
Rosmer
.Ved at frigøre sindene og luttre viljerne, tænker jeg.
Gylling
(rejser sig.)
Er det at tale som det sømmer sig en prest?
Vil du frigøre dem og luttre dem?
Vil du frigøre dem og luttre dem?
Rosmer
.Gylling
.Og du tror de kan?
Rosmer
.Ja.
Gylling
.Ved egen kraft?
Rosmers
Ja netop ved egen kraft.
Gylling
(rejser sig.)
Er dette at tale, som det sømmer sig en prest?
Rosmer
.Jeg er ingen præst længer.
Gylling
.Ja men – din barnetro da –?
Rosmer
(rejser sig.)
Den har jeg ikke længer.
Gylling
.Du har ikke –!
Rosmer
.Jeg har opgi’t den. Jeg måtte opgi’ den, Gylling.
Gylling
.Ja så. Ja, ja, ja. Det ene følger vel med det
andet. Var det derfor at du trådte ud af kirkens
tjeneste?
andet. Var det derfor at du trådte ud af kirkens
tjeneste?
Rosmer
.Ja, da jeg blev klar over mig selv, da jeg fik fuld
visshed for at det ikke bare var en forbigående
anfægtelse, men at det var noget, som jeg aldrig
mere kunde eller vilde komme ifra, – da <...> gik jeg.
Faksimile
legg: 12, blad: [1]v
visshed for at det ikke bare var en forbigående
anfægtelse, men at det var noget, som jeg aldrig
mere kunde eller vilde komme ifra, – da <...> gik jeg.
Gylling
.Så længe har det altså varet. Og vi, – dine ven-
ner har ikke vidst det. Rosmer, Rosmer, – hvor
kunde du dølge den sørgelige sandhed for os?
ner har ikke vidst det. Rosmer, Rosmer, – hvor
kunde du dølge den sørgelige sandhed for os?
Rosmer
.Fordi det var en sag, som kun vedkom mig al-
ene. Og så vilde jeg da ikke volde dig og ven-
nekredsen nogen unødig sorg. Jeg tænkte, jeg
vilde bli’ ved at leve her, stille og glad og lyk-
kelig. Læse og fordybe mig i alle de bøger, som
før havde været lukkede bøger for mig. Rigtig
inderlig leve mig ind i den store sandhedens
og frihedens verden, som nu var ble’t mig åben-
baret.
ene. Og så vilde jeg da ikke volde dig og ven-
nekredsen nogen unødig sorg. Jeg tænkte, jeg
vilde bli’ ved at leve her, stille og glad og lyk-
kelig. Læse og fordybe mig i alle de bøger, som
før havde været lukkede bøger for mig. Rigtig
inderlig leve mig ind i den store sandhedens
og frihedens verden, som nu var ble’t mig åben-
baret.
Gylling
.Frafalden. Hvert ord vidner om det. Men hvor-
for bekender du så dette lønlige frafald allige-
vel? Og hvorfor just nu?
for bekender du så dette lønlige frafald allige-
vel? Og hvorfor just nu?
Rosmer
.Det har du tvunget mig til.
Gylling
.Jeg?
Rosmer
.Da jeg fik høre om din voldsomme færd ved
møderne, – da jeg læste om al den ukærlige tale,
– al den hadefulde, forfølgelsessyge tale, som
du dér førte –. Å, Gylling, – at du, du, kunde
bli sådan! Da stod pligten uafviselig for
mig. Menneskene blir onde under den strid,
som nu pågår. Her må komme fred og for-
soning. Og det vil jeg være med at skaffe til-
veje. Jeg vil prøve på det i alle fald. Vil ikke
du også det, Gylling?
møderne, – da jeg læste om al den ukærlige tale,
– al den hadefulde, forfølgelsessyge tale, som
Faksimile
legg: 12, blad: [2]r
du dér førte –. Å, Gylling, – at du, du, kunde
bli sådan! Da stod pligten uafviselig for
mig. Menneskene blir onde under den strid,
som nu pågår. Her må komme fred og for-
soning. Og det vil jeg være med at skaffe til-
veje. Jeg vil prøve på det i alle fald. Vil ikke
du også det, Gylling?
Gylling
.Aldrig i dette liv slutter jeg forlig med de
nedbrydende magter i samfundet.
nedbrydende magter i samfundet.
Rosmer
.Så lad os da i det mindste kæmpe imod hin-
anden, således som venner, som brødre kæmper
når {de}vi { <...> }endelig må det.
anden, således som venner, som brødre kæmper
når {de}vi { <...> }endelig må det.
Gylling
.Hvo som ikke er med mig i de afgørende livs-
sager, ham kender jeg ikke mere. Og ham skyl-
der jeg ingen hensyn.
sager, ham kender jeg ikke mere. Og ham skyl-
der jeg ingen hensyn.
Rosmer
.Gælder det også mig?
Gylling
.Du har selv brudt med mig, Rosmer.
Rosmer
.Men er da dette et brud˹d!˺
Gylling
.Dette! Det er et brudd med {e}alle dem, som hid-
til stod dig nær. Nu får du ta’ følgerne.
til stod dig nær. Nu får du ta’ følgerne.
(Rebekka kommer ind fra højre med en
témaskine, som hun sætter på bordet.)
témaskine, som hun sætter på bordet.)
Faksimile
legg: 12, blad: [2]v
Rebekka
.Se så. Nu gik han, det stakkers ulykkelige
menneske. Nu skal vi ha’ det godt. Kom her
og sæt Dem, rektor.
menneske. Nu skal vi ha’ det godt. Kom her
og sæt Dem, rektor.
Gylling
.Farvel, frøken West. Her har jeg ikke mere
at gøre.
at gøre.
Rebekka
(spændt.)
Hvad er det? (ser på Rosmer.) Har De –?
Rosmer
.Nu ved han det.
Gylling
.Jeg slipper dig ikke, Rosmer. Jeg skal tvinge dig
tilbage til os igen.
tilbage til os igen.
Rosmer
.Did kommer jeg aldrig mere.
Gylling
.Vi skal få se. Du er ikke den, der holder ud at stå
som en ensom mand.
som en ensom mand.
Rosmer
.Jeg er ikke så ensom, som du tror. Du glemmer
Rebekka. (tar hendes hånd.) Vi er to om en-
somheden her.
Rebekka. (tar hendes hånd.) Vi er to om en-
somheden her.
Gylling
.Ah! (en mistanke skyder op i ham.) Dette og-
så! (afviser tanken.) Nej, nej, det var stygt –{!}. Til-
giv mig.
så! (afviser tanken.) Nej, nej, det var stygt –{!}. Til-
giv mig.
Gylling
.Ikke videre om det. Fy! Tilgi’ mig. Far vel.
(går mod baggrunden.)
(går mod baggrunden.)
Rosmer
(følger efter og råber:)
Gylling! Jeg slipper dig ikke således. Imorgen
kommer jeg ind til dig.
kommer jeg ind til dig.
Gylling
(vender sig i forstuedøren.)
I mit hus får du aldrig sætte din fod mere.
(Han tar sin hat og frakke og går.)
(Rosmer står en stund i den åbne dør; der-
på lukker han den og går hen til bordet.)
på lukker han den og går hen til bordet.)
Rosmer
.Det gør ikke noget, Rebekka. Vi skal nok holde
det ud. Vi to gode venner. Du og jeg.
det ud. Vi to gode venner. Du og jeg.
Rebekka
.Hvad tror du han mente da han sa’: fy{!}?
Rosmer
.Kære, bryd dig ikke om det. Han trode ikke
selv, hvad han sa’. Men imorgen vil jeg ind
til ham. God nat.
selv, hvad han sa’. Men imorgen vil jeg ind
til ham. God nat.
Rebekka
.Går du op så tidligt i aften også? Efter dette?
Rosmer
.
Gansk I aften som ellers. Du ser, jeg er gan-
ske rolig, kære Rebekka. Tag du det også med
ro. God nat.
ske rolig, kære Rebekka. Tag du det også med
ro. God nat.
Faksimile
legg: 13, blad: [1]v
Rebekka
.God nat. Og sov vel.
(Rosmer går ud gennem forstuedøren; man
hører ham derpå opad en trappe.)
hører ham derpå opad en trappe.)
(Rebekka trækker i en klokkesnor ved ovnen.)
(Lidt efter kommer madam Helset ind fra
høre.)
høre.)
Madam Helset
.Jeg skal vel ta’ af bordet˹,˺
{?}frøken?
Rebekka
.Ja, vil De være så god.
Madam Helset
(rydder op.)
{M}Det var da svært så tidligt rektoren gik ikveld.
Rebekka
.Jeg tænker, vi har ham her igen imorgen.
Madam Helset
.Det blir nok ikke noget af. For det trækker op
til stygt vejr.
til stygt vejr.
Rebekk{e}a
(pakker sin sykurv.)
{
<...>
}Det var jo bra’. Så kanske jeg også kan få
se hvide heste på Rosmersholm.
se hvide heste på Rosmersholm.
Madam Helset
.Gud forlade Dem, frøken! Snak da ikke så
stygt fælt.
stygt fælt.
Rebekka
.Nå, nå, nå –
Madam Helset
.Faksimile
legg: 13, blad: [2]r
Tror
˹rigtig˺
da
frøkenen her er nogen, som skal gå
bort n{å}u?
bort n{å}u?
Rebekka
.Nej så mæn om jeg tror. Men der er så
mange slags hvide heste i d{ <...> }enne verden,
madam Helset. Ja god nat da. Nu går jeg
ind til mit.
mange slags hvide heste i d{ <...> }enne verden,
madam Helset. Ja god nat da. Nu går jeg
ind til mit.
Madam Helset
.God nat frøken.
(Rebekka går med sin sykurv ud til
højre.)
højre.)
Madam Helset
(rydder af og småsnakker med sig selv.)
Jøsses – Jøses. Den
<...>
frøken West. Som hun
kan snakke iblandt!
kan snakke iblandt!
Faksimile
legg: 13, blad: [2]v
Anden akt.
(Johannes Rosmers arbejdsværelse. Dør
i baggrunden; ligeså til venstre. Bogskabe
og hylder ved væggene. Et vindu til højre og
foran samme skrivebordet, bedækket med bø-
ger og papirer. Tarvelige møbler. Et bord med tæp-
pe fremme på gulvet.)
i baggrunden; ligeså til venstre. Bogskabe
og hylder ved væggene. Et vindu til højre og
foran samme skrivebordet, bedækket med bø-
ger og papirer. Tarvelige møbler. Et bord med tæp-
pe fremme på gulvet.)
(Johannes Rosmer sidder i en højrygget stol
ved skrivebordet. Foran ham ligger papirer, hvor-
i han retter og tilføjer. Han er klædt i husfrakke.)
ved skrivebordet. Foran ham ligger papirer, hvor-
i han retter og tilføjer. Han er klædt i husfrakke.)
(Det banker på døren til venstre.)
Rosmer
(uden at vende sig.)
Kom kun ind.
(Rebekk{e}a West i morgenkjole kommer ind.)
Rebekka
.God morgen.
Rosmer
(blader i papirerne.)
God morgen, kære. Er der noget du vil.
{Rosmer.}Rebekka
.Jeg vilde bare høre om du har fåt sove godt.
Rosmer
.Udmærket. (vender sig.) Og du?
Rosmer
.Jeg ved ikke på lang tid jeg har følt mig så
let om hjerte, som efter jeg har fåt sagt det.
let om hjerte, som efter jeg har fåt sagt det.
(Rebekka sætter sig hos ham på en stol ved
skrivebordet.)
skrivebordet.)
Rebekka
.Ja, du skulde ikke ha’ tiet så længe.
Rosmer
.Jeg begriber ikke selv at jeg kunde være så fejg.
Rebekka
.Nå, det var da ikke egentlig af fejghed –
Rosmer
.Jo, jo, Rebekka, – når jeg ser til bunds i det, så
var der noget fejghed med.
var der noget fejghed med.
Rebekka
.Så var det jo dobbelt kækt, at du brød overtvert. –
Men nu vil jeg fortælle dig noget, som jeg har gjort,
og som du ikke må ta’ mig fortrydeligt op.
Men nu vil jeg fortælle dig noget, som jeg har gjort,
og som du ikke må ta’ mig fortrydeligt op.
Rosmer
.Fortrydeligt? Kære, hvor kan du tro –?
{Rosme}Rebekka
.Jo det var kanske lidt egenmægtigt af mig, men –
Rosmer
.Nå, så lad mig høre da.
Rebekka
.I går aftes, da denne Ulrik Hetman skulde til
at gå – så gav jeg ham nog{en}le linjer med til
Mortensgård.
at gå – så gav jeg ham nog{en}le linjer med til
Mortensgård.
Faksimile
legg: 14, blad: [1]v
Rosmer
.Men kære Rebekka –! Nå, hvad skrev du da?
Rebekka
.Jeg skrev at han vilde vise os en god tjeneste
dersom han tog sig lidt af det ulykkelige men-
neske og hjalp ham med hvad han kunde.
dersom han tog sig lidt af det ulykkelige men-
neske og hjalp ham med hvad han kunde.
Rosmer
.Kære, det skulde du ikke ha’ gjort. Du har ba-
re skadet Hetman med det. Og Mortensgård er
jo et menneske, som man helst bør holde sig fra.
Ja, du kender ham jo ikke. Men jeg har sandelig
havt mere end nok at bestille med ham.
re skadet Hetman med det. Og Mortensgård er
jo et menneske, som man helst bør holde sig fra.
Ja, du kender ham jo ikke. Men jeg har sandelig
havt mere end nok at bestille med ham.
Rebekka
(prøvende sig frem.)
Tror du da ikke, Rosmer, at det nu kunde
være ganske bra’ om du kom i et godt forhold
til ham?
være ganske bra’ om du kom i et godt forhold
til ham?
Rosmer
.Jeg? Til Mortensgård? Hvorfor det, mener du?
Rebekka
.Ja, egentlig trygge kan vi jo ikke være, nu, siden
der er kommet dette imellem dig og dine gam-
le venner.
der er kommet dette imellem dig og dine gam-
le venner.
Rosmer
(læner sig tilbage og ser på hende.)
Har du virkelig et øjeblik kunnet tro at Gyl-
ling eller nogen af d{ <...> }e andre skulle ville ta’ hævn –
ling eller nogen af d{ <...> }e andre skulle ville ta’ hævn –
Rebekka
.I førstningen, kære –. Ingen kan vide så sikkert –
Faksimile
legg: 14, blad: [2]r
Rosmer
.Jeg trode dog, du kendte de mænd bedre end
som så. De er hædersmænd ud og ind. I ef-
termiddag går jeg ind til byen og taler med
dem. Du skal se, det vil lykkes mig at få dem
alle sammen så vidt med mig at –. (ser ma-
dam Helset.) Hvad er det, madam Helset?
som så. De er hædersmænd ud og ind. I ef-
termiddag går jeg ind til byen og taler med
dem. Du skal se, det vil lykkes mig at få dem
alle sammen så vidt med mig at –. (ser ma-
dam Helset.) Hvad er det, madam Helset?
Madam Helset
(i døren til h <...> venstre.)
Rektor Gylling står nede i forstuen.
Rosmer
.
{
<...>
}Gylling!
Rebekka
.Rektoren!
Madam Helset
.Han spør om han kan få snakke med provsten.
Rosmer
.
(til Rebekka.)
Hvad sa’ jeg! – Ja visst kan han så. (går til dø-
ren og råber ned ad trappen.) Kom her op, kære
ven! Hjertelig velkommen skal du være!
ren og råber ned ad trappen.) Kom her op, kære
ven! Hjertelig velkommen skal du være!
(Rosmer holder døren åben. Madam Helset
går. Rektor Gylling, med hat i hånden men
uden overfrakke, kommer ind.)
går. Rektor Gylling, med hat i hånden men
uden overfrakke, kommer ind.)
Rosmer
(stille, bevæget.)
Jeg vidste nok, det ikke var sidste gang –.
Gylling
.Sagerne står anderledes idag end igår.
Faksimile
legg: 14, blad: [2]v
Rosmer
.Ja, ikke sandt, Gylling? Nu, da du har fåt
tænkt dig om –
tænkt dig om –
Gylling
.Du misforstår mig aldeles. Det er mig magt-
påliggende at få tale under fire øjne med
dig.
påliggende at få tale under fire øjne med
dig.
Rosmer
.Hvorfor må ikke frøken West –?
Rebekka
.Nej, nej, herr Rosmer. Jeg går.
Gylling
(ser nedad hendes morgenkjole.)
Og så må jeg be’ frøkenen undskylde at jeg kom-
mer her og overrasker Dem før De har fåt tid til
at –
mer her og overrasker Dem før De har fåt tid til
at –
Rebekka
,
(studser.)
Hvorledes det? Finder De der noget i vejen for
at jeg går her hjemme i morgenkjole?
at jeg går her hjemme i morgenkjole?
Gylling
.Jeg ved jo ikke, hvad {h}der er blet skik og brug
her på Rosmersholm.
her på Rosmersholm.
Rosmer
.Men idag er du da så besynderlig, Gylling.
Rebekka
.Far vel, herr rektor.
(Hun går ud til venstre.)
Gylling
Faksimile
legg: 15, blad: [1]r
15.
(sætter sig i stolen ved skrivebordet.)
Jeg har ikke fåt lukket et øje siden igår.
Jeg har ligget og tænkt og tænkt hele natten.
Jeg har ligget og tænkt og tænkt hele natten.
Rosmer
(sætter sig ved det andet bord.)
Og hvad siger du så idag?
Gylling
.Det blir langt, Rosmer. Lad mig få begynde
med en slags indledning. Jeg kan fortælle dig
lidt om Ulrik Hetman.
med en slags indledning. Jeg kan fortælle dig
lidt om Ulrik Hetman.
Rosmer
.Har han været hos dig?
Gylling
.Nej. Han tog ind i {s}et sjofelt hus. Slog sig ned
i en sjofel knejpe, – i det sjofleste selskab na-
turligvis, – drak og trakterte så længe han hav-
de noget. Siden skældte han hele kompaniet
ud for pak og pøbel. Det havde han nu for
resten ret i. Så fik han prygl og blev kastet
ud i rendestenen.
i en sjofel knejpe, – i det sjofleste selskab na-
turligvis, – drak og trakterte så længe han hav-
de noget. Siden skældte han hele kompaniet
ud for pak og pøbel. Det havde han nu for
resten ret i. Så fik han prygl og blev kastet
ud i rendestenen.
Rosmer
.Han er vel uforbederlig da.
Gylling
.Yderfrakken havde han også sat i pant.
Men den skal være ble’t indløst for ham. Kan
du gætte, af hvem?
Men den skal være ble’t indløst for ham. Kan
du gætte, af hvem?
Rosmer
.Af dig selv kanske?
Rosmer
.Ja så.
Gylling
.Jeg har ladt mig fortælle at hans første visit
galdt idioten og plebejeren.
galdt idioten og plebejeren.
Rosmer
.Han trængte vel til ham.
Gylling
(rykker sin stol lidt nærmere.)
Han gjorde vel det. (rykker sin stol lidt nær-
mere.) Men nu er vi inde på en sag, som jeg
for vort gamle – for vort fordums venskabs
skyld pligter at varsle dig om.
mere.) Men nu er vi inde på en sag, som jeg
for vort gamle – for vort fordums venskabs
skyld pligter at varsle dig om.
Rosmer
.Men kære, hvad er da dét?
Gylling
.Det er det, at der nok her i huset drives et og
andet spil bag din ryg.
andet spil bag din ryg.
Rosmer
.Hvor kan du tro det? Er det Reb–. Er det frø-
ken West, du sigter til?
ken West, du sigter til?
Gylling
.Ja netop. Jeg kan jo nok forstå det fra hendes
side. Hun har jo nu så længe været vant til
at føre styret her. Men alligevel –
side. Hun har jo nu så længe været vant til
at føre styret her. Men alligevel –
Rosmer
.Kære, du tar aldeles fejl. Vi to lægger ikke dølgs-
mål for hinanden på nogen verdens ting.
mål for hinanden på nogen verdens ting.
Faksimile
legg: 15, blad: [2]r
Gylling
.Har hun også tilståt for dig at hun er trådt i
brevveksling med redaktøren af «Blinkfyret»?
brevveksling med redaktøren af «Blinkfyret»?
Rosmer
.Å, du sigter til nogle linjer, som hun gav Ul-
rik Hetman med.
rik Hetman med.
Gylling
.Nå, du har altså fåt vide det. Og billiger du
at hun således indleder forbindelse med et men-
neske, som hver eneste uge søger at sætte mig
i gabestokken både for min skolegerning og for
min offentlige færd?
at hun således indleder forbindelse med et men-
neske, som hver eneste uge søger at sætte mig
i gabestokken både for min skolegerning og for
min offentlige færd?
Rosmer
.Kære, den side af sagen har visst ikke tænkt
på engang. Og for resten så har hun naturlig-
vis sin fulde handlefrihed ligesom jeg har min.
på engang. Og for resten så har hun naturlig-
vis sin fulde handlefrihed ligesom jeg har min.
Gylling
.Så. Ja, det hører vel til den nye retning, du
nu er kommen ind på. Og der, hvor du står,
der står vel frøken West også.
nu er kommen ind på. Og der, hvor du står,
der står vel frøken West også.
Rosmer
.Det gør hun. Vi to har trolig arbejdet os frem
sammen.
sammen.
Gylling
.Å du blinde, besnærede mand!
Rosmer
.Jeg? Hvor kommer du på det?
Gylling
.Ford{d}i jeg ikke vover – ikke vil tænke det værste.
Du sætter jo virkelig pris på mit venskab, Ros-
mer? Gør du ikke det?
Faksimile
legg: 15, blad: [2]v
Du sætter jo virkelig pris på mit venskab, Ros-
mer? Gør du ikke det?
Rosmer
.Det spørsmål behøver jeg vel ikke at svare på.
Gylling
.Nå; men der er andre ting, som kræver svar, –
en fuld forklaring fra din side. Vil du finde
dig i at jeg holder et slags forhør –?
en fuld forklaring fra din side. Vil du finde
dig i at jeg holder et slags forhør –?
Rosmer
.Forhør?
Gylling
.Ja, at jeg spør dig ud om et og andet som måské
kan falde dig pinligt at svare på. Ser du, – dette
med dit frafald, – nå, med din frigørelse, som
du vel kalder det, – det hænger sammen med så
meget andet, som du for din egen skyld må
gøre mig rede for.
kan falde dig pinligt at svare på. Ser du, – dette
med dit frafald, – nå, med din frigørelse, som
du vel kalder det, – det hænger sammen med så
meget andet, som du for din egen skyld må
gøre mig rede for.
Rosmer
.Kære, spørg du om hvad du vil. Jeg har ingen
ting at lægge skjul på.
ting at lægge skjul på.
Gylling
.Så sig mig da, – hvad tror du egentlig var den
dybeste grund til at Beate endte sit liv?
dybeste grund til at Beate endte sit liv?
Rosmer
.Kan du være i tvil om det? Eller, rettere
sagte, kan der spørges om grundene til det,
som en ulykkelig syg utilregnelig foretar sig?
sagte, kan der spørges om grundene til det,
som en ulykkelig syg utilregnelig foretar sig?
Gylling
.Er du viss på at Beate var så aldeles util-
regnelig? Lægerne mente i alle fald at det kan-
ske ikke var så ganske afgjort.
Faksimile
legg: 16, blad: [1]r
16.
regnelig? Lægerne mente i alle fald at det kan-
ske ikke var så ganske afgjort.
Rosmer
.Hvis lægerne nogensinde havde set hende
således, som jeg så mangen gang har set hen-
de både nætter og dage, da vilde de ikke ha’
tvilet.
således, som jeg så mangen gang har set hen-
de både nætter og dage, da vilde de ikke ha’
tvilet.
Gylling
.Jeg tvilte heller ikke den gang.
Rosmer
.Det var desværre umuligt at tvile. Jeg har jo
fortalt dig om hendes vilde, sygelige lidenska-
belighed, – som hun forlangte, jeg skulde gen-
gælde. Å, den rædsel hun indgød mig! Og så
hendes grundløse, fortærende selvbebrejdelser
i de sidste år.
fortalt dig om hendes vilde, sygelige lidenska-
belighed, – som hun forlangte, jeg skulde gen-
gælde. Å, den rædsel hun indgød mig! Og så
hendes grundløse, fortærende selvbebrejdelser
i de sidste år.
Gylling
.Ja, da hun havde fåt vide at hun for hele sit
liv vilde bli børnløs.
liv vilde bli børnløs.
Rosmer
.Nå, tænk dig altså, denne jagende k{
<...>
}val over
noget ganske uforskyldt –
noget ganske uforskyldt –
Gylling
.Hm. Kan du huske om du den gang var be-
havde bøger i huset, som handled om ægteska-
bets hensigt, efter vor tids fremskredne opfat-
ning?
havde bøger i huset, som handled om ægteska-
bets hensigt, efter vor tids fremskredne opfat-
ning?
Rosmer
.Jeg husker, at frøken West havde no lånte
mig et sådant værk. For hun beholdt jo en stor
del af sin fars bogsamling, som du ved. Men
kære, du tror da vel aldrig vi var så ufor-
sigtige at indvie den stakkers syge i slige
ting? Jeg kan forsikkre dig, vi har ingen
skyld. Det var hendes egen syge hjerne, som
jog hende ind på de vildsomme afveje.
mig et sådant værk. For hun beholdt jo en stor
Faksimile
legg: 16, blad: [1]v
del af sin fars bogsamling, som du ved. Men
kære, du tror da vel aldrig vi var så ufor-
sigtige at indvie den stakkers syge i slige
ting? Jeg kan forsikkre dig, vi har ingen
skyld. Det var hendes egen syge hjerne, som
jog hende ind på de vildsomme afveje.
Gylling
Et kan jeg i alle fald fortælle dig nu. Og det
er at den ul<...> stakkers forpinte og overspændte
Beate gjorde ende på sit eget liv for at du skul-
de {ku}fånne leve lykkelig.
er at den ul<...> stakkers forpinte og overspændte
Beate gjorde ende på sit eget liv for at du skul-
de {ku}fånne leve lykkelig.
Rosmer
(farer ivejret.)
Hvad vil du sige med det?
Gylling
.Nu skal du høre rolig på mig, Rosmer. For
nu kan jeg tale om det. I det sidste leveår var
hun to gange inde hos mig for at klage sin angst
og sin fortvilelse.
nu kan jeg tale om det. I det sidste leveår var
hun to gange inde hos mig for at klage sin angst
og sin fortvilelse.
Rosmer
.Over dette samme?
Gylling
.Nej. Den første gang kom hun ind og påstod
at du var på frafaldets vej. At du vilde bryde
med dine fædres tro.
at du var på frafaldets vej. At du vilde bryde
med dine fædres tro.
Rosmer
.Det, du der siger, er umuligt, Gylling. Du må
ta’ fejl. Så længe Beate leved, gik jeg i tvil og
kamp med mig selv. Og den kamp udkæmped
jeg ensom og i den fuldeste stilhed. Ikke en
gang Rebekka –
ta’ fejl. Så længe Beate leved, gik jeg i tvil og
kamp med mig selv. Og den kamp udkæmped
Faksimile
legg: 16, blad: [2]r
jeg ensom og i den fuldeste stilhed. Ikke en
gang Rebekka –
Gylling
.Rebekka?
Rosmer
.Nå ja; frøken West. Jeg kalder hende Rebek-
ka for nemheds syld skyld.
ka for nemheds syld skyld.
Gylling
.Jeg har lagt mærke til det.
Rosmer
.Derfor er det mig så ubegribeligt, hvorledes
Beate kunde komme ind på den tanke. Og
hvorfor talte hun aldrig til mig om det? Og det
har hun aldrig gjort. Aldrig med et ord!
Beate kunde komme ind på den tanke. Og
hvorfor talte hun aldrig til mig om det? Og det
har hun aldrig gjort. Aldrig med et ord!
Gylling
.Hun bad og trygled om at jeg skulde tale
til dig.
til dig.
Rosmer
.Og hvorfor gjore du så ikke det?
Gylling
.Kunde jeg dengang et øjeblik tvile på at hun
var sindsforvirret? En slig anklage imod en
mand som du! Og så vilde jeg da ikke end
mere pine og oprive dig ved at røbe, hvad jeg
den gang holdt for vilde indbildninger kom hun
igen en gang til. Da var hun roligere at se til.
Men da hun gik, sa’ hun: Nu kan de snart ven-
te den hvide hesten på Rosmersholm.
var sindsforvirret? En slig anklage imod en
mand som du! Og så vilde jeg da ikke end
mere pine og oprive dig ved at røbe, hvad jeg
den gang holdt for vilde indbildninger kom hun
igen en gang til. Da var hun roligere at se til.
Men da hun gik, sa’ hun: Nu kan de snart ven-
te den hvide hesten på Rosmersholm.
Gylling
.Og da jeg så prøvte at få hende bort fra de tan-
ker, så svarte hun bare «Jeg har ikke lang tid
igen. For nu må Johannes straks gifte sig med
Rebekka».
ker, så svarte hun bare «Jeg har ikke lang tid
igen. For nu må Johannes straks gifte sig med
Rebekka».
Rosmer
(næsten målløs.)
Hvad er det, du siger!
Gylling
.Det var onsdags eftermiddag. Lørdags aften ka-
sted hun sig fra kloppen ned i mølledammen.
sted hun sig fra kloppen ned i mølledammen.
Rosmer
.Og du, som ikke varsled os –!
Gylling
.Du ved jo selv, hvor ofte hun lod ord falde om at
nu måtte hun visst snart dø.
nu måtte hun visst snart dø.
Rosmer
.Det ved jeg nok. Men alligevel , – hvorfo du skulde
varslet os!
varslet os!
Gylling
.Det tænkte jeg også på. Men da var det for sent.
Rosmer
.Men hvorfor har du ikke si{g}den –?
Gylling
.Hvad skulde det tjene til at kommer
˹her˺ og pine
og oprive dig end mere ved at røbe, hvad jeg
har holdt for vilde indbildninger – lige til i-
går aftes.
og oprive dig end mere ved at røbe, hvad jeg
har holdt for vilde indbildninger – lige til i-
går aftes.
Faksimile
legg: 17, blad: [1]r
17.
Rosmer
.Altså ikke nu længer?
Gylling
.Så ikke Beate ganske klart, midt i sin angst,
da hun sa’ at du vilde falde fra din barnetro?
da hun sa’ at du vilde falde fra din barnetro?
Rosmer
.
(ser frem for sig.)
Ja, det er mig det ubegribeligste af alt. Det for-
står jeg ikke.
står jeg ikke.
Gylling
.Men jeg forstår det. Og nu spør’ jeg dig, – hvor
megen sandhed ligger der i hendes anden be-
skyldning? I den sidste, mener jeg.
megen sandhed ligger der i hendes anden be-
skyldning? I den sidste, mener jeg.
Rosmer
.Beskyldning? Var da det en beskyldning?
Gylling
.Du la’ kanske ikke mærke til, hvorledes orde-
ne faldt. Hun vilde gå bort, sa’ hun –. Hvorfor?
Nå?
ne faldt. Hun vilde gå bort, sa’ hun –. Hvorfor?
Nå?
Rosmer
.Jo, for at jeg kunde gifte mig med Rebekka.
Gylling
.Ordene faldt ikke ganske så. Beate udtrykte
sig således «Jeg har ikke lang tid igen. For nu
må Johannes straks gifte sig med Rebekka».
sig således «Jeg har ikke lang tid igen. For nu
må Johannes straks gifte sig med Rebekka».
Rosmer
(rejser sig.)
Nu forstår jeg dig, Gylling.
Rosmer
.På sligt noget? Det eneste rette svar vilde være
at pege mod døren.
at pege mod døren.
Gylling
(rejser sig.)
Godt og vel.
Rosmer
.
(stiller sig foran ham.)
Hør nu her. I snart halvandet år, – siden Be-
ate gik bort, – har Rebekka West og jeg levet alene
her på gården. I al den tid har du kendt Bea-
tes beskyldning imod os. Men aldrig et øjeblik har
jeg mærket at du tog anstød af at Rebekka og jeg
leved sammen her.
ate gik bort, – har Rebekka West og jeg levet alene
her på gården. I al den tid har du kendt Bea-
tes beskyldning imod os. Men aldrig et øjeblik har
jeg mærket at du tog anstød af at Rebekka og jeg
leved sammen her.
Gylling
.Jeg vidste jo ikke før igår aftes at det var en
frafalden mand og en – frigjort kvinde, som førte
dette samliv.
frafalden mand og en – frigjort kvinde, som førte
dette samliv.
Rosmer
.Aha! Du tror altså ikke at der hos frafaldne
og frigjorte mennesker kan findes, hvad du kal-
der sædelighed?
og frigjorte mennesker kan findes, hvad du kal-
der sædelighed?
Gylling
.Jeg bygger ikke stort på den slags sædelighed,
som ikke har sin rod i kirkens tro.
som ikke har sin rod i kirkens tro.
Rosmer
.Og dette lar du gælde om Rebekka og mig også?
Om mit og Rebekkas forhold –?
Om mit og Rebekkas forhold –?
Faksimile
legg: 17, blad: [2]r
Gylling
.Jeg kan ikke til gunst for jer to fravige den
mening at der vel ikke er nogen svælgende kløft
mellem den fri tanke og – hm.
mening at der vel ikke er nogen svælgende kløft
mellem den fri tanke og – hm.
Rosmer
.Og hvad –?
Gylling
.– og den fri kærlighed.
Rosmer
.Og det skammer du dig ikke for at sige til
mig! Du, som har kendt mig lige fra un{d}gdom-
men af.
mig! Du, som har kendt mig lige fra un{d}gdom-
men af.
Gylling
.Just derfor. Jeg ved, hvor let du lar dig på-
virke. Og denne din Rebekka –. Nå, denne
frøken West, – hende kender vi jo egentlig ˹ikke˺ vide-
re til. Kort og godt, Rosmer, – jeg opgir dig ik-
ke. Og du selv, – du må søge at redde dig i tide.
virke. Og denne din Rebekka –. Nå, denne
frøken West, – hende kender vi jo egentlig ˹ikke˺ vide-
re til. Kort og godt, Rosmer, – jeg opgir dig ik-
ke. Og du selv, – du må søge at redde dig i tide.
R{ed}osmer
.Redde mig? Hvorledes –?
Madam Helset viser
sig første gang.
/
sig første gang.
Gylling
.Det sørgelige omslag, som er foregå’t i dig, det
må dysses ned. Det er da ingen nødvendig-
hed for at sligt noget udråbes over hele landet.
må dysses ned. Det er da ingen nødvendig-
hed for at sligt noget udråbes over hele landet.
Rosmer
.Det er en nødvendighed for mig at komme ud
af en falsk stilling.
af en falsk stilling.
Gylling
.Men du har en pligt imod din slægts tra-
ditioner. Husk på det. Rosmersholm har
siden umindelige tider været som et arnested
for tugt og orden, for {s}respektfuld agtelse lige o-
ver for alt det, der er hævdet og godkendt i sam-
fundet. Hele egnen har ta’t sit præg fra Rosmers-
holm. Det vil fremkalde en usalig, en ubode-
lig forvirring her omkring og vidt ud over, der-
som det f rygtes at du selv har brudt med, hvad
jeg vil kalde den rosmerske familjetanke.
Faksimile
legg: 17, blad: [2]v
ditioner. Husk på det. Rosmersholm har
siden umindelige tider været som et arnested
for tugt og orden, for {s}respektfuld agtelse lige o-
ver for alt det, der er hævdet og godkendt i sam-
fundet. Hele egnen har ta’t sit præg fra Rosmers-
holm. Det vil fremkalde en usalig, en ubode-
lig forvirring her omkring og vidt ud over, der-
som det f rygtes at du selv har brudt med, hvad
jeg vil kalde den rosmerske familjetanke.
Rosmer
.Og jeg ser sagen så: det er min uafviselige pligt
at bøde på, hvad slægten Rosmer har forbrudt
gennem de lange, lange tider.
at bøde på, hvad slægten Rosmer har forbrudt
gennem de lange, lange tider.
Gylling
.Sligt er ikke passeligt arbejde for dig. Du er
skabt til at leve som den stille forsker.
skabt til at leve som den stille forsker.
Rosmer
.Ja, det kan så være. Men jeg vil nu med i li-
vet en gang, jeg o{ <...> }gså.
vet en gang, jeg o{ <...> }gså.
Gylling
.I livet? Sig heller: i kamp på liv og død med
alle dine venner.
alle dine venner.
Rosmer
.De er vel ikke alle sammen så fanatiske som
du.
du.
Gylling
.Du er en uerfaren sjæl, Rosmer. Du aner ik-
ke, hvor overhændigt uvejret vil komme over
dig.
ke, hvor overhændigt uvejret vil komme over
dig.
Faksimile
legg: 18, blad: [1]r
18.
Madam Helset
(glytter på døren til venstre.)
Jeg skulde spørge fra frøkenen –
Rosmer
.Hvad er det?
Madam Helset
.Der er en nede, som gerne vilde snakke et
ord med provsten.
ord med provsten.
Rosmer
.Er det Ulrik Hetman igen?
Madam Helset
.Nej, det er han, som heder Mortensgård.
Rosmer
.Mortensgård!
Gylling
.Aha! Så vidt er vi altså!
Rosmer
.Hvad vil han mig. Hvorfor lod De ham ikke
gå igen!
gå igen!
Madam Helset
.Frøkenen sa’, jeg skulde spørge om han måtte
komme op.
komme op.
Rosmer
.Sig ham at her er nogen –
Gylling
.
(til madam Helset.)
Lad De ham bare komme.
(til Rosmer.)
Jeg
viger ma
viger ma
(Madam Helset går.)
Gylling
.Faksimile
legg: 18, blad: [1]v
Jeg viger marken – foreløbig. Men hovedslaget
er ikke slåt endnu.
er ikke slåt endnu.
Rosmer
.Så sandt jeg lever, Gylling, – jeg har ikke no-
get med Mortensgård at skaffe.
get med Mortensgård at skaffe.
Gylling
.Jeg tror dig ikke længer. Ikke på noget punkt.
Ikke i noget forhold tror jeg dig herefter. Nu gæl-
der det krig på kniven. Vi vil dog prøve om vi
ikke kan få gjort dig uskadelig.
Ikke i noget forhold tror jeg dig herefter. Nu gæl-
der det krig på kniven. Vi vil dog prøve om vi
ikke kan få gjort dig uskadelig.
Rosmer
.Å Gylling, hvor dybt, hvor dybt du står nu.
Gylling
.Jeg? Og det siger en sådan en, som du er. Husk
på Beate.
på Beate.
Rosmer
.Kommer du igen tilbage til det!
Gylling
.Nej. Mølledammens gåde skal du få gøre op
med din samvittighed, – hvis du endnn har
nogen i behold.
med din samvittighed, – hvis du endnn har
nogen i behold.
(Peder Mortensgård kommer ind gennem
døren til venstre.)
døren til venstre.)
Gylling
.
(med et hånligt øjekast.)
Nå, «Blinkfyret» altså –. (tar sin hat.) Ja, så
kan jeg ikke være i tvil om, hvad kurs jeg skal
styre.
kan jeg ikke være i tvil om, hvad kurs jeg skal
styre.
«Blinkfyret» skal altid holdes tændt for at
lyse rektoren hjem.
lyse rektoren hjem.
Gylling
.Ja, De har længe vist Deres gode vilje. Der er jo
rigtignok et bud, som siger at vi ikke skal
aflægge falskt vidnesbyrd imod vor næste –.
rigtignok et bud, som siger at vi ikke skal
aflægge falskt vidnesbyrd imod vor næste –.
Mortensgård
.Rektoren behøver ikke at minde mig om
budene.
budene.
Gylling
.Ikke om det sjette heller?
Mortensgård
.Hm. Skal huske Dem det, herr rektor.
Gylling
.Far vel, Rosmer.
(han går ud gennem døren til venstre.)
Rosmer
.Nå, herr Mortensgård, hvad er det, som fø-
rer Dem her ud til mig?
rer Dem her ud til mig?
Mortensgård
.Det var egentlig frøken West, jeg søgte. Jeg
syntes jeg måtte takke for det gode brev, jeg fik
fra hende igår.
syntes jeg måtte takke for det gode brev, jeg fik
fra hende igår.
Rosmer
.Jeg ved, hun har skrevet Dem til. Fik De så
tale med hende?
tale med hende?
Mortensgård
.Ja lidt. – Jeg hører, synsmåderne har ændret
sig i et og andet her på Rosmersholm.
Faksimile
legg: 18, blad: [2]v
sig i et og andet her på Rosmersholm.
Rosmer
.De har det.
Mortensgård
.Og derfor så mente frøkenen, jeg skulde gå op
og tale med provsten.
og tale med provsten.
Rosmer
.Om hvad, herr Mortensgård?
Mortensgård
.Må jeg få lov til at fortælle i «Blinkfyret» at
De slutter Dem til frihedens og fremskridtets
sag?
De slutter Dem til frihedens og fremskridtets
sag?
Rosmer
.Det må De gerne gøre. Jeg ber Dem endogså om
at fortælle det.
at fortælle det.
Mortensgård
.Så skal det stå der imorgen tidlig. Det blir en
stor nyhed, det, at provsten Rosmer på Rosmers-
holm mener at kunne stride for lysets sag i den
betydning også.
stor nyhed, det, at provsten Rosmer på Rosmers-
holm mener at kunne stride for lysets sag i den
betydning også.
Rosmer
.Jeg forstår Dem ikke rigtig.
Mortensgård
.Jeg siger som så at det gir vort parti en stærk
moralsk rygstøtte hver gang vi vinder en alvor-
lig kristeligt sindet tilhænger.
moralsk rygstøtte hver gang vi vinder en alvor-
lig kristeligt sindet tilhænger.
Rosmer
.De ved altså ikke –? Har ikke frøken West
sagt Dem det også?
sagt Dem det også?
Faksimile
legg: 19, blad: [1]r
19.
Mortensgård
.Hvilket, herr provst? Frøkenen havde hast-
værk. Hun sa’, jeg skulde tale nærmere med
Dem selv.
værk. Hun sa’, jeg skulde tale nærmere med
Dem selv.
Rosmer
.Nå, så vil jeg da sige Dem, at jeg har fri-
gjort mig fuldt ud. Til alle sider. Jeg står nu
uden noge{n}t forhold til kirkens synsmåder.
De sager vedkommer mig ikke herefterdags.
gjort mig fuldt ud. Til alle sider. Jeg står nu
uden noge{n}t forhold til kirkens synsmåder.
De sager vedkommer mig ikke herefterdags.
Mortensgård
(ser fortumlet på ham.)
Nej – om så månen faldt ned, sa kunde jeg
ikke bli mere –! Selve provsten siger sig løs –.
ikke bli mere –! Selve provsten siger sig løs –.
M<...>
Rosmer
.Ja jeg står nu der, hvor De har ståt i så man-
ge år. Det kan De meddele i «Blinkfyret» i-
morgen.
ge år. Det kan De meddele i «Blinkfyret» i-
morgen.
Mortensgård
.Det også. Nej, kære herr provst –. Undskyld mig;
– men den side af sagen er det ikke værdt at rø-
re ved –
– men den side af sagen er det ikke værdt at rø-
re ved –
Rosmer
.Ikke røre ved det?
Mortensgård
.Ikke for det første, mener jeg.
Rosmer
.Men jeg begriber ikke –?
Mortensgård
.Jo, ser De, herr provst –. Der er nu vel ikke så-
dan inde i alle forholdene som jeg, kan jeg tæn-
ke. Men når De nu altså går over til den fri-
sindede retning, så gør De det vel sagtens med
det ønske at være pa retningen og partiet så
nyttig, som De på nogen måde være kan.
Faksimile
legg: 19, blad: [1]v
dan inde i alle forholdene som jeg, kan jeg tæn-
ke. Men når De nu altså går over til den fri-
sindede retning, så gør De det vel sagtens med
det ønske at være pa retningen og partiet så
nyttig, som De på nogen måde være kan.
Rosmer
.Ja, det forstår sig.
Mortensgård
.Da vil jeg sige Dem at træder De åbenlyst frem
med dette om troen, da binder De Deres egne hæn-
der. De kan være viss på, der blir ikke stort for
Dem at udrette her på disse kanter da. Fritæn-
kere har vi nok af i forvejen, herr provst. Jeg hav-
de nær sagt, vi har alt for mange af de{ <...> }m. Det, som
partiet trænger til, det er kristelige elementer,
noget, som alle må respektere. Det er det, som
det skorter os på. Derfor er det hensigtsmæs-
sigt at De holder tæt med alt sligt, som ikke
kommer almenheden ved. Se, det er nu min me-
ning.
med dette om troen, da binder De Deres egne hæn-
der. De kan være viss på, der blir ikke stort for
Dem at udrette her på disse kanter da. Fritæn-
kere har vi nok af i forvejen, herr provst. Jeg hav-
de nær sagt, vi har alt for mange af de{ <...> }m. Det, som
partiet trænger til, det er kristelige elementer,
noget, som alle må respektere. Det er det, som
det skorter os på. Derfor er det hensigtsmæs-
sigt at De holder tæt med alt sligt, som ikke
kommer almenheden ved. Se, det er nu min me-
ning.
Rosmer
.Å, hvor lidet vi to forstår hinanden. De vo-
ver altså ikke at indlade Dem med mig, der-
som jeg åbent udtaler mi{n}t frafald?
ver altså ikke at indlade Dem med mig, der-
som jeg åbent udtaler mi{n}t frafald?
Mortensgård
.Jeg tør så nødig, herr pastor. I den senere tid
har jeg gjort mig til regel aldrig at støtte no-
get eller nogen, som vil troen og læren til livs.
har jeg gjort mig til regel aldrig at støtte no-
get eller nogen, som vil troen og læren til livs.
Rosmer
.Faksimile
legg: 19, blad: [2]r
Er De da altså i denne senere tid vendt tilba-
ge til troen og læren?
ge til troen og læren?
Mortensgård
.Den sag kommer ikke almenheden ved.
Rosmer
.Jeg forstår Dem nok. Og alligevel så pukker
De i «Blinkfyret» på Deres frisind og Deres uaf-
hængighedstrang.
De i «Blinkfyret» på Deres frisind og Deres uaf-
hængighedstrang.
Mortensgård
.Det tror jeg, jeg tør gøre med rette. Men De
burde huske på at jeg – særlig jeg – ikke har fuld
handlefrihed.
burde huske på at jeg – særlig jeg – ikke har fuld
handlefrihed.
Rosmer
.Hvad binder Dem da?
Mortensgård
.Der binder mig det, at jeg er en mærket mand.
Rosmer
.Ah, – ja så.
Mortensgård
.En mærket mand, herr pastor. Det burde sær-
lig De huske på, for det var Dem, som fik sat
mærket sat på mig.
lig De huske på, for det var Dem, som fik sat
mærket sat på mig.
Rosmer
.Havde jeg den gang ståt, hvor jeg nu står,
så havde jeg ta’t på Deres forseelse med var-
sommere hænder.
så havde jeg ta’t på Deres forseelse med var-
sommere hænder.
Mortensgård
.Det tror jeg med. Men nu er det for sent.
Jeg er mærket en gang for alle. Mærket for
hele livet.
Jeg er mærket en gang for alle. Mærket for
Faksimile
legg: 19, blad: [2]v
hele livet.
Rosmer
.Jeg trode ikke De tog den sag så dybt nu længer.
Mortensgård
.Fordi jeg er kommen til at sidde ganske godt
i det, mener De? Mange gange bedre end om
jeg var ble’t ved skolen? Ja, det er sandt. Det er
jeg. Men tænk så på særstillingen for mig. Vi
har fåt en ny tid i landt. Jeg kunne ble’t til hvad
det skulde være, jeg også, – ligesom de fleste an-
dre. Og så, – alle portene stængte. De mænd, som
jeg har kæmpet for og som skylder mig også at
de er kommet frem til magt og ære, – de kendes
ikke ved mig. Tør det ikke for deres egen skyld.
i det, mener De? Mange gange bedre end om
jeg var ble’t ved skolen? Ja, det er sandt. Det er
jeg. Men tænk så på særstillingen for mig. Vi
har fåt en ny tid i landt. Jeg kunne ble’t til hvad
det skulde være, jeg også, – ligesom de fleste an-
dre. Og så, – alle portene stængte. De mænd, som
jeg har kæmpet for og som skylder mig også at
de er kommet frem til magt og ære, – de kendes
ikke ved mig. Tør det ikke for deres egen skyld.
Rosmer
.Tror De at fejgheden strækker sig således
lige op til de mægtigste?
lige op til de mægtigste?
Mortensgård
.Det er ikke fejghed, herr pastor. De folk kan
ikke se bort fra hykleriet. Bryder de med
hykleriet, så er de snart faldefærdige. Å ja,
De kan kanske snart få føle svien selv nu,
herr pastor.
ikke se bort fra hykleriet. Bryder de med
hykleriet, så er de snart faldefærdige. Å ja,
De kan kanske snart få føle svien selv nu,
herr pastor.
Rosmer
.Jeg?
Mortensgård
.Ja De tror da vel ikke at {
<...>
}rektor Gylling og hans
kreds har syndsforladelse for et sligt brud? Og
«Amtstidenden» skal nok bli svært skarp nu,
siges der.
kreds har syndsforladelse for et sligt brud? Og
«Amtstidenden» skal nok bli svært skarp nu,
siges der.
Faksimile
legg: 20, blad: [1]r
20.
Rosmer
.Det tviler jeg ikke på. Men lykkeligvis så
føler jeg mig usårlig. Min vandel lar sig
ikke angribe.
føler jeg mig usårlig. Min vandel lar sig
ikke angribe.
Mortensgård
(med et lunt smil.)
Det er et stort ord, det, herr pastor.
Rosmer
.Kan være. Men jeg har ret til at bruge så
stort et ord.
stort et ord.
Mortensgård
.Også om De vilde ransage Deres vandel så
grundigt, som De engang ransaged min?
grundigt, som De engang ransaged min?
Rosmer
.De siger dette så besynderlig. Hvad er det for
noget, De sigter til? Er det noget bestemt?
noget, De sigter til? Er det noget bestemt?
Mortensgård
.Ja, det er én bestemt sag. Bare en eneste. Men
den turde bli slem nok, om ondskabsfude mod-
standere havde nys om den.
den turde bli slem nok, om ondskabsfude mod-
standere havde nys om den.
Rosmer
.Nå, så lad mig da høre, hvad det skulde væ-
re for noget!
re for noget!
Mortensgård
.Kan ikke pastoren gætte det selv?
Rosmer
.Nej, aldeles ikke. Ikke på nogen måde.
Mortensgård
.Så får jeg vel rykke ud med det da. – Jeg har
i mit værge et underligt brev, som er skrevet
her på Rosmersholm.
Faksimile
legg: 20, blad: [1]v
i mit værge et underligt brev, som er skrevet
her på Rosmersholm.
Rosmer
.Frøken Wests brev, mener De? Er det så under-
ligt?
ligt?
Mortensgård
.Nej, det brev er ikke underligt. Men jeg har en
gang fåt et andet brev her fra gården.
gang fåt et andet brev her fra gården.
Rosmer
.Også fra frøken West?
Mortensgård
.Nej, herr pastor.
Rosmer
.Nå, fra hvem da? Fra hvem?
Mortensgård
.Fra salig fruen.
Rosmer
.Fra min hustru! Har De fåt noget brev fra
min hustru!
min hustru!
Mortensgård
.Ja, jeg har det.
Rosmer
.Når?
Mortensgård
.Det er nu vel så et par år siden. Og det brevet
er det, som er så underligt.
er det, som er så underligt.
Rosmer
.De ved vel at min hustru var syg på sindet
i den tid.
i den tid.
Faksimile
legg: 20, blad: [2]r
Mortensgård
.Ja jeg ved der var mange, som trode det. Men
jeg synes ikke, en k{u}ande mærke sligt noget
af brevet. Når jeg siger at brevet er underligt,
så mener jeg det på en anden måde.
jeg synes ikke, en k{u}ande mærke sligt noget
af brevet. Når jeg siger at brevet er underligt,
så mener jeg det på en anden måde.
Rosmer
.Og hvad i al verden har min stakkers hustru
fundet på at skrive til Dem om?
fundet på at skrive til Dem om?
Mortensgård
.Jeg har brevet hjemme. Hun siger omtrent
som så at hun skr<...> lever i den stor angst og skræk.
For der er her på disse kanter så mange onde
mennesker, skriver hun. Og de mennesker
tænker bare på at gøre Dem fortræd og skade.
som så at hun skr<...> lever i den stor angst og skræk.
For der er her på disse kanter så mange onde
mennesker, skriver hun. Og de mennesker
tænker bare på at gøre Dem fortræd og skade.
Rosmer
.Mig?
Mortensgård
.Ja, så siger hun. Og så kommer det under-
ligste. Skal jeg nævne det, herr pastor?
ligste. Skal jeg nævne det, herr pastor?
Rosmer
.Ja visst! Alt sammen. Uden forbehold.
Mortensgård
.Salig fruen ber og bønfalder mig om at være
højmodig. Hun ved, siger hun, at det var pasto-
ren som fik mig afsat fra min lærerbestilling
Og så ber hun så inderlig om at jeg ikke må ta’
hævn.
højmodig. Hun ved, siger hun, at det var pasto-
ren som fik mig afsat fra min lærerbestilling
Og så ber hun så inderlig om at jeg ikke må ta’
hævn.
Rosmer
.Mortensgård
.De{t}r står i brevet at hvis jeg skulde få høre
rygter om at der gik syndige ting i svang på
Rosmersholm, så måtte jeg ikke fæste lid til
sligt noget, for det var bare slette mennesker,
som spredte det ud for at gøre Dem ulykkelig.
rygter om at der gik syndige ting i svang på
Rosmersholm, så måtte jeg ikke fæste lid til
sligt noget, for det var bare slette mennesker,
som spredte det ud for at gøre Dem ulykkelig.
Rosmer
.
{
<...>
}Står det i brevet?
Mortensgård
.Pastoren kan selv få læse det ved lejlighed.
Rosmer
.Og hvad trode min hustru at de onde rygter
gik ud på?
gik ud på?
Mortensgård
.Først, at pastoren skulde være falden ifra sin
barnetro. Det nægted nu fruen ganske bestemt –
dengang. Og dernæst –
barnetro. Det nægted nu fruen ganske bestemt –
dengang. Og dernæst –
Rosmer
.Dernæst?
Mortensgård
.Ja dernæst skriver hun – og det er temmelig
forvirret – at hun ikke kender til noget syndigt
forhold på Rosmersholm. At der aldrig er øvet
nogen uret imod hende. Og hvis rygter af den slags
skulde komme ud, så bønfalder hun mig om
ikke at røre ved det i «Blinkfyret».
forvirret – at hun ikke kender til noget syndigt
forhold på Rosmersholm. At der aldrig er øvet
nogen uret imod hende. Og hvis rygter af den slags
skulde komme ud, så bønfalder hun mig om
ikke at røre ved det i «Blinkfyret».
Rosmer
.Nævnes ikke noget navn?
Faksimile
legg: 21, blad: [1]r
21.
Mortensgård
.Nej.
Rosmer
.Hvem bragte Dem det brev?
Mortensgård
.Madam Helset kom ind med det sent en kveld.
Rosm{
<...>
}er
.Havde De spurt madam Helset, så havde De
fåt vide at min stakkers ulykkelige hustru ik-
ke var fuldt tilregnelig.
fåt vide at min stakkers ulykkelige hustru ik-
ke var fuldt tilregnelig.
Mortensgård
.Jeg spurte også, herr pastor. Men jeg må si’e,
jeg fik ikke rigtig det indtryk.
jeg fik ikke rigtig det indtryk.
Rosmer
.Ikke det? Hvad mente da madam Helset?
Mortensgård
.Ja, hun var underlig, hun også. Jeg kunde ikke
rigitg få tag i, hvad hun mente.
rigitg få tag i, hvad hun mente.
Rosmer
.Så? Men hvorfor oplyser De mig egentlig nu
om dette gamle forvirrede brev?
om dette gamle forvirrede brev?
Mortensgård
.For at gi Dem det råd at være yderlig for-
sigtig, herr pastor.
sigtig, herr pastor.
Rosmer
.I mit liv, mener De?
Mortensgård
.Ja.
Mortensgård
.Når jeg lægger alle ting sammen, så synes
jeg ikke jeg kan få andet ud af det.
jeg ikke jeg kan få andet ud af det.
Rosmer
.De kunde altså tro mig i stand til at føre
et utérligt levnet.
et utérligt levnet.
Mortensgård
.Jeg synes det høres underligt når pastoren
bruger sligt udtryk endnu. Jeg skulde da vel
mene at en frigjort mand må ha’ sat sig ud
over alle disse gamle sygelige hensyn og betæn-
keligheder.
bruger sligt udtryk endnu. Jeg skulde da vel
mene at en frigjort mand må ha’ sat sig ud
over alle disse gamle sygelige hensyn og betæn-
keligheder.
Rosmer
.Gør De det selv?
Mortensgård
.Ja, det forstår sig. Er jeg engang her i verden
så har jeg da vel ret til at leve livet efter
mit sind og min lyst. Men det forstår sig,
en må for sin egen skyld ikke lægge sig ud
med hyklerne og med alle de fordummelsens
offre, som en færdes iblandt.
så har jeg da vel ret til at leve livet efter
mit sind og min lyst. Men det forstår sig,
en må for sin egen skyld ikke lægge sig ud
med hyklerne og med alle de fordummelsens
offre, som en færdes iblandt.
Rosmer
.Vi to blir aldrig enige i det stykke, herr Mor-
tensgård.
tensgård.
Mortensgård
.Hm. Men vær i alle fald forsigtig, herr
pastor. Kommer der noget ud, som er på tvers
med fordommene, så kan De være <...> viss på,
den fri åndsretning får skylden for det.
Farvel, herr pastor.
pastor. Kommer der noget ud, som er på tvers
Faksimile
legg: 21, blad: [2]r
med fordommene, så kan De være <...> viss på,
den fri åndsretning får skylden for det.
Farvel, herr pastor.
Rosmer
.Fa{l}rvel.
Mortensgård
.Og så går jeg lige i trykkeriet og sætter ind
den store nyheden i «Blinkfyret».
den store nyheden i «Blinkfyret».
Rosmer
.Sæt
<...>
alt ind.
Mortensgård
.Jeg sætter ind alt det, som godtfolk behøver
at vide.
at vide.
(Han bukker og går ud til højre. Rosmer
blir stående i døren mens han går ned af
trappen.)
blir stående i døren mens han går ned af
trappen.)
Rosmer
Farvel.
(man hører gadedøren lukkes.)
Rosmer
(i døren, kalder dæmpet.)
Rebekka! Re–. Hm. (højt) Madam Helset,
er ikke frøken West dernede?
er ikke frøken West dernede?
Madam Helset
(høres nede i forstuen.)
Nej, herr pastor, hun er ikke her.
(Forhænget i baggrunden drages til side.
Rebekka kommer til syne i døråbningen.)
Rebekka kommer til syne i døråbningen.)
Rosmer
(vender sig.)
Hvad! Var du inde i mit sovekammer! Kæ-
re, hvad har du gjort der?
re, hvad har du gjort der?
Rebekka
.Jeg har lyttet.
Rosmer
.Nej men, Rebekka, – hvor kunde du da det!
Rebekka
.Han sa’ det så underligt – det om morgenkjolen –
jeg måtte vide, hvad der stak under.
jeg måtte vide, hvad der stak under.
Rosmer
.Jeg skulde nok ha’ sagt dig det.
Rebekka
.Du havde kanske ikke sagt mig alt.
Rosmer
.Hørte du da alt?
Rebekka
.Det meste tænker jeg. Jeg måtte ned en stund
da Mortensgård kom.
da Mortensgård kom.
Rosmer
.Og så op igen.
Rebekka
.Tag det ikke fortrydeligt, kære ven.
Rosmer
.Gør alt, hvad du vil, Rebekka. Du har jo din
fulde frihed. Men hvad siger du så –! Å, aldrig
synes jeg at jeg har trængt således til dig før.
fulde frihed. Men hvad siger du så –! Å, aldrig
synes jeg at jeg har trængt således til dig før.
Faksimile
legg: 22, blad: [1]r
22.
Rebekka
.Både du og jeg har jo været forberedt på,
hvad der engang vilde komme.
hvad der engang vilde komme.
Rosmer
.Nej, nej, ikke på dette.
Rebekka
.Ikke på dette?
Rosmer
.Jeg tænkte mig nok at sent eller tidligt kun-
de vort skønne rene venneforhold bli tilstæn-
ket og mistænkeliggjort. Ikke af Gylling. Af ham
havde jeg aldrig kunnet tænke mig sligt. Men
af alle disse mange med de rå sind og med det
uædle tænkesæt. Å, det var ikke for ingen ting
at jeg så skinsygt dulgte vort forbund. Det var
en farlig hemmelighed.
de vort skønne rene venneforhold bli tilstæn-
ket og mistænkeliggjort. Ikke af Gylling. Af ham
havde jeg aldrig kunnet tænke mig sligt. Men
af alle disse mange med de rå sind og med det
uædle tænkesæt. Å, det var ikke for ingen ting
at jeg så skinsygt dulgte vort forbund. Det var
en farlig hemmelighed.
Rebekka
.Hvad bryr vi os om, hva alle de andre døm-
mer. Vi ved jo med os selv at vi er uden skyld.
mer. Vi ved jo med os selv at vi er uden skyld.
Rosmer
.Jeg? Ja, jeg trode jo det indtil idag. Men nu –
Rebekka
.Ja, hvad nu?
Rosmer
.Hvorledes skal jeg forklare mig Beates for-
færdelige – anklage.
færdelige – anklage.
Rebekka
.Å, tal ikke om Beate. Tænk ikke på Beate
mere. Nu var du jo kommet så godt bort fra
hende, som er død.
mere. Nu var du jo kommet så godt bort fra
Faksimile
legg: 22, blad: [1]v
hende, som er død.
Rosmer
.Siden jeg fik dette at vide, så er hun ble’t lige-
som så forfærdelig levende igen.
som så forfærdelig levende igen.
Rebekka
.Å nej, du må ikke, Rosmer! Du må ikke.
Rosmer
.Jo, siger jeg dig. Vi får prøve på at komme til
bunds i dette. Hvorledes kan hun være kom-
met ind på denne usalige mistydning.
bunds i dette. Hvorledes kan hun være kom-
met ind på denne usalige mistydning.
Rebekka
.Men du ved jo at hun var så noget nær vanvit-
tig.
tig.
R{ebekka}osmer
.Det er just det, som jeg ikke kan være så gan-
ske viss på længer. Og desuden, – om så var –
ske viss på længer. Og desuden, – om så var –
Rebekka
.Om så var? Ja, hvad da?
Rosmer
.Ja, hvad var da den dybeste grund til at hendes
sygelige sind gik over i vanvid.
sygelige sind gik over i vanvid.
Rebekka
.Å hvad kan det vel nytte at fortabe sig i slige
grublerier.
grublerier.
Rosmer
.Tror du da jeg kan la’ dem fare om jeg end
aldrig så gerne vilde det.
aldrig så gerne vilde det.
Rebekka
.Å men det kan bli farligt således bestandig
at kredse om dette ene tung{.} ˹e.˺
Faksimile
legg: 22, blad: [2]r
at kredse om dette ene tung{.} ˹e.˺
Rosmer
(går urolig omkring.)
Jeg må ha’ forrådt mig på en eller anden må-
de. Hun må ha’ lagt mærke til, hvor lyk-
kelig jeg begyndte at føle mig fra den tid,
da du kom til os.
de. Hun må ha’ lagt mærke til, hvor lyk-
kelig jeg begyndte at føle mig fra den tid,
da du kom til os.
Rebekka
.Ja, men, kære, om nu så var –
Rosmer
.Du skal se, – det har ikke undgåt hende at
vi læste de samme bøger. At vi talte sammen
om alle de nye ting. Men jeg begriber det ikke.
For jeg var da så forsigtig for <...> at skåne den
stakkers ulykkelige syge. Når jeg tænker tilba-
ge så synes jeg, jeg var som på mit liv. Eller
var jeg ikke det, Rebekka?
vi læste de samme bøger. At vi talte sammen
om alle de nye ting. Men jeg begriber det ikke.
For jeg var da så forsigtig for <...> at skåne den
stakkers ulykkelige syge. Når jeg tænker tilba-
ge så synes jeg, jeg var som på mit liv. Eller
var jeg ikke det, Rebekka?
Rebekka
.Jo, jo, det var du.
Rosmer
.Og du også. Og så alligevel –. Å dette er forfær-
deligt at tænke på. Så har hun gåt der, hun,
i sin syge kærlighed, – tiet og tiet og lagt mærke
til alt, mistydet alt –
deligt at tænke på. Så har hun gåt der, hun,
i sin syge kærlighed, – tiet og tiet og lagt mærke
til alt, mistydet alt –
R{osmer}ebekka
.Å jeg skulde aldrig ha’ kommet til Rosmers-
holm.
holm.
Rosmer
.At tænke sig til hvad hun har lidt i taus-
hed. Alt det afskylige og forfærdelige, som hun
i sin syge hjerne har troet at kunne slutte og
lægge sammen. Og så kæmpet alene, Rebek-
ka. Alene og fortvilet. Talte hun aldrig til dig
om noget som kunde bringe dig på et slags spor?
Faksimile
legg: 22, blad: [2]v
hed. Alt det afskylige og forfærdelige, som hun
i sin syge hjerne har troet at kunne slutte og
lægge sammen. Og så kæmpet alene, Rebek-
ka. Alene og fortvilet. Talte hun aldrig til dig
om noget som kunde bringe dig på et slags spor?
Rebekka
.Til mig! Tror du at jeg da var blet her en dag
længere?
længere?
Rosmer
.Nej, nej, det forstår sig. – Å så d hvilken
kamp hun må ha’ kæmpet. Og så denne gri-
bende, anklagende sejr.
kamp hun må ha’ kæmpet. Og så denne gri-
bende, anklagende sejr.
(han kaster sig {m}ned i den højryggede stol, støtter
albuerne på bordet og dækker hænderne for an-
sigtet.)
albuerne på bordet og dækker hænderne for an-
sigtet.)
Rebekka
(nærmer sig ham bag fra.)
Hør nu, Rosmer, – om det stod i din magt at
kalde Beate tilbage, – vilde du så gøre det?
kalde Beate tilbage, – vilde du så gøre det?
Rosmer
.Å hvad ved jeg, hvad jeg vilde. Jeg har ikke
tanke for andet, end dette ene. Hun trode os brø-
defulde. Trode sig selv så frygtelig forurettet af
os. Og så, – for os to – gav hun sig selv døden.
tanke for andet, end dette ene. Hun trode os brø-
defulde. Trode sig selv så frygtelig forurettet af
os. Og så, – for os to – gav hun sig selv døden.
Rosmer[HIS: Feil rollenavn.]
.Nu skulde du begyndt at leve, Rosmer. Du
var alt begynt. Du havde gjort dig fri. Du føl-
te dig glad og let –
var alt begynt. Du havde gjort dig fri. Du føl-
te dig glad og let –
Rosmer
.Faksimile
legg: 23, blad: [1]r
23.
Å ja, du, det gjorde jeg. Og så kommer dette
knugende tunge.
knugende tunge.
Rebekka
(bag ham med armene på stolryggen.)
Det var dejligt når vi sad dernede i mørk-
ningen ved ovnsilden. Og du så begyndte at
bygge dine drømmeslotte. Du var en frigjort
mand, sa’ du, og nu vilde du gribe ind i det
levende liv, dagens levende liv; – {o}Og så vilde du
skabe adelsmennesker omkring dig, – videre
og videre. Adelsmennesker.
ningen ved ovnsilden. Og du så begyndte at
bygge dine drømmeslotte. Du var en frigjort
mand, sa’ du, og nu vilde du gribe ind i det
levende liv, dagens levende liv; – {o}Og så vilde du
skabe adelsmennesker omkring dig, – videre
og videre. Adelsmennesker.
Rosmer
.Glade adelsmennesker.
Rebekka
.Ja glade.
Rosmer
.For det er glæden, som adler sindene, Rebekka.
Rebekka
.Tror du ikke smerten også? Den store smer-
te?
te?
Rosmer
.Jo, når en kunde komme igennem den. Over
den. Ud over den.
den. Ud over den.
Rebekka
.Det er det, du må.
Rosmer
.Ud over dette kommer jeg aldrig – helt. Altid
vil der bli’ tilbage en tvil. Et spørsmål. Jeg
vil aldrig mere komme til at svælge i det,
som gør livet så vidunderlig dejligt at leve.
vil der bli’ tilbage en tvil. Et spørsmål. Jeg
vil aldrig mere komme til at svælge i det,
Faksimile
legg: 23, blad: [1]v
som gør livet så vidunderlig dejligt at leve.
Rebekka
(over stolryggen, sagtere.)
Hvad er det, Rosmer? ˹for noget, du mene<...>
˺
Rosmer
(ser op på hende.)
Den stille, glade skyldfrihed.
Rebekka
(et skridt tilbage.
Ja. Skyldfrihed.
Rosmer
(med albuen på bordet, støtter hodet i hånden
og ser frem for sig.)
Og således, som hun har kombineret. Så sy-
stematisk, som hun har sat det sammen. Først
begynder hun at nære tvil om min rettroen-
hed. Hvorledes kunde hun falde på det dengang?
Men hun faldt på det. Og så vokste det visshed.
Jeg stod for hende som en lønlig frafalden. Og så
var det jo for hende så let at holde det andet for
tænkeligt. Å alle disse vilde indbildninger! Jeg
blir dem aldrig kvit. Jeg føler det så godt. Jeg ved
det. Ret som det er, vil de komme jagende frem
og minde om den døde.
stematisk, som hun har sat det sammen. Først
begynder hun at nære tvil om min rettroen-
hed. Hvorledes kunde hun falde på det dengang?
Men hun faldt på det. Og så vokste det visshed.
Jeg stod for hende som en lønlig frafalden. Og så
var det jo for hende så let at holde det andet for
tænkeligt. Å alle disse vilde indbildninger! Jeg
blir dem aldrig kvit. Jeg føler det så godt. Jeg ved
det. Ret som det er, vil de komme jagende frem
og minde om den døde.
Rebekka
.Ligesom de hvide heste på Rosmersholm.
Rosmer
.Ja slig. Susende frem i mørket. I stilheden.
Rebekka
.Faksimile
legg: 23, blad: [2]r
Og for dette usalige hjernespinds skyld vil
du slippe det levende liv, som du var begyndt
at få tag i.
du slippe det levende liv, som du var begyndt
at få tag i.
Rosmer
.Du har ret i at det er tungt. Tungt, Rebekka.
Men det står ikke til mig at træffe valg. Hvor-
ledes skulde jeg kunne komme ud over dette?
Men det står ikke til mig at træffe valg. Hvor-
ledes skulde jeg kunne komme ud over dette?
Rebekka
.Ved at skabe dig nye forhold.
Rosmer
(studser, ser op.)
Nye forhold!
Rebekka
.Ja, nye forhold til verden udenfor. Leve, virke
handle. Ikke sidde her og gruble og ruge over u-
løselige gåder.
handle. Ikke sidde her og gruble og ruge over u-
løselige gåder.
Rosmer
.
(rejser sig.)
Nye forhold? (går hen over gulvet.) Et spørs-
mål falder mig ind. Sig mig, – Har ikke du
tænkt på det samme, Rebekka?
mål falder mig ind. Sig mig, – Har ikke du
tænkt på det samme, Rebekka?
Rebekka
(ånder med besvær.)
Lad mig – få vide – hvad det er.
Rosmer
.Hvorledes tror du vort forhold vil arte sig ef-
ter denne dag?
ter denne dag?
Rebekka
.Rosmer
.Ja, det er ikke just det, jeg mener. Men det, som
først førte os sammen, det som binder os så inder-
ligt til hinanden, – vor fælles tro på et rent for-
hold mellem mand og kvinde –
først førte os sammen, det som binder os så inder-
ligt til hinanden, – vor fælles tro på et rent for-
hold mellem mand og kvinde –
Rebekka
.Jaja, hvad det?
Rosmer
.Jeg mener, – egner ikke et sligt forhold for en livs-
førelse i stille lykkelig fred –
førelse i stille lykkelig fred –
{Rosmer.}Rebekka
.Og så!
Rosmer
.Men nu åbner der sig for mig et liv med kamp
uro og stærke sindsstemninger. For jeg vil leve
mit liv, Rebekka. Lar mig ikke slå ned af syge-
lige gruble{ <...> }rier. – Lar mig ikke foreskrive noget
af hverken levende eller – døde –
uro og stærke sindsstemninger. For jeg vil leve
mit liv, Rebekka. Lar mig ikke slå ned af syge-
lige gruble{ <...> }rier. – Lar mig ikke foreskrive noget
af hverken levende eller – døde –
Rebekka
.Nej, nej, lad dig ikke det! Vær en fri mand,
Rossmer.
Rossmer.
Rosmer
.Men ved du, hvad jeg så tænker på? Ved du,
hvorledes jeg bedst kan vinde frigørelse fra alle
knugende minder, fra hele den triste forgangen-
hed –?
hvorledes jeg bedst kan vinde frigørelse fra alle
knugende minder, fra hele den triste forgangen-
hed –?
Rebekka
.Nu!
Faksimile
legg: 24, blad: [1]r
24.
Rosmer
.Ved at stille op imod den en ny, en levende
vi{ <...> }rkelighed.
vi{ <...> }rkelighed.
Rebekka
.En levende –? Hvad er dette?
Rosmer
.Rebekka, – hvis jeg nu spurte dig – vil du
være min anden hustru.
være min anden hustru.
Rebekka
(et øjeblik målløs, skriger op i glæde.)
Din hustru! Din –! Jeg!
Rosmer
.Godt. Lad os prøve det. Vi to levende vil væ-
re et. Der må ikke længere være noget tomt
rum efter den døde.
re et. Der må ikke længere være noget tomt
rum efter den døde.
Rebekka
.Jeg i – Beates sted –!
Rosmer
.Så er hun ude af sagaen. Helt ude. For evig
og aldid.
og aldid.
Rebekka
(sagte og bævende.)
Tror du det, Rosmer?
Rosmer
.Det må ske! Det må. Jeg kan ikke, – jeg vil
ikke gå igennem livet med et lig på ryggen.
Hjælp mig at kaste det af, Rebekka. Og lad
os så kvæle {d}alle erindringer i liv, i lidenskab.
Du skal være for mig den eneste hustru, jeg
nogen sinde har havt.
ikke gå igennem livet med et lig på ryggen.
Hjælp mig at kaste det af, Rebekka. Og lad
os så kvæle {d}alle erindringer i liv, i lidenskab.
Du skal være for mig den eneste hustru, jeg
Faksimile
legg: 24, blad: [1]v
nogen sinde har havt.
Rebekka
(behersket.)
Kom ikke oftere ind på dette. Jeg blir al-
drig din hustru.
drig din hustru.
Rosmer
.Hvad! Aldrig? Å, tror du da ikke at du kun-
de komme til at elske mig? Er der da ikke
allerede et stænk af kærlighed i vort venskab.
de komme til at elske mig? Er der da ikke
allerede et stænk af kærlighed i vort venskab.
Rebekka
(holder for ørerne som i rædsel.)
Tal ikke så, Rosmer! Sig ikke noget sligt.
Rosmer
.
(griber hende i armen.)
Jo, jo, – der er en spirende mulighed i vort for-
hold. Føler ikke du det samme? Gør du ik-
ke det, Rebekka?
hold. Føler ikke du det samme? Gør du ik-
ke det, Rebekka?
Rebekka
(atter fast og fattet.)
Hør nu her. Det siger jeg dig, – at blir du ved
med dette, så rejser jeg fra Rosmersholm.
med dette, så rejser jeg fra Rosmersholm.
Rosmer
.Rejse! Du! Det kan du ikke. Det er umu-
ligt
ligt
Rebekka
.Det er endda umuligere at jeg kan bli din
hustru. Aldrig i denne verden kan jeg bli’
det.
hustru. Aldrig i denne verden kan jeg bli’
det.
Du siger «kan». Og det siger du så under-
lig. Hvorfor kan du ikke?
lig. Hvorfor kan du ikke?
Rebekka
(griber begge hans hænder.)
Kære ven, – både for din egen skyld og for
min, – spør’g ikke om hvorfor. Se så, Rosmer.
min, – spør’g ikke om hvorfor. Se så, Rosmer.
(hun går mod døren til højre.)
Rosmer
.Herefterdags har jeg ikke noget andet spørs-
mål end det ene – hvorfor?
mål end det ene – hvorfor?
Rebekka
(vender sig og ser på ham.)
Så er det slut.
Rosmer
.Mellem dig og mig?
Rebekka
.Ja.
Rosmer
.Aldrig blir det slut mellem os to. Aldrig
rejser du fra Rosmersholm.
rejser du fra Rosmersholm.
Rebekka
(med hånden på dørklinken.)
Nej, jeg gør vel ikke det. Men spør’ du mig
tiere, så er det slut alligevel.
tiere, så er det slut alligevel.
Rosmer
.Slut alligevel? Hvorledes –?
Rebekka
.R{ebekka}osmer
.Rebekka –!
Rebekka
(i døråbningen, nikker langsomt.)
Nu ved du det.
(hun går.)
Rosmer
(ser som fortabt mod den lukkede dør og si-
ger hen for sig:)
Hvad – er – dette?
Faksimile
legg: 25, blad: [1]r
25.
Tredje akt.
(Dagligstuen på Rosmersholm. Vin-
tersolen skinner ind på gulvtæppet. Det
er middagstid.)
tersolen skinner ind på gulvtæppet. Det
er middagstid.)
(Rebekka West sidder i en lænestol
ved vinduet, med fødderne på en stoppet
fodskammel, og hækler på et stort hvidt
uldtørklæde, som næsten er færdigt. Ma-
dam Helset går omkring med en fjerkost og
støver møblerne af.)
ved vinduet, med fødderne på en stoppet
fodskammel, og hækler på et stort hvidt
uldtørklæde, som næsten er færdigt. Ma-
dam Helset går omkring med en fjerkost og
støver møblerne af.)
Rebekka West
.
(efter en tids taushed.)
Det er underlig at pastoren blir så længe
ovenpå idag.
ovenpå idag.
Madam Helset
.Ja han plejer da ikke det. Men nu kommer
han vel snart ned.
han vel snart ned.
Rebekka
.Har De set noget til ham?
Madam Helset
.Det var just så vidt. Da jeg kom op med kaf-
feen, gik han inde i sengkammerset og klæd-
te s{j}ig på.
feen, gik han inde i sengkammerset og klæd-
te s{j}ig på.
Rebekka
.Madam Helset
.Nej, han så slig ud. Jeg undres på om der
ikke e<...> er noget ivejen med ham og svogeren.
ikke e<...> er noget ivejen med ham og svogeren.
Rebekka
.Hvad tror De det skulde være?
Madam Helset
.Jeg kan ikke vide det. Kanske er det denne
her Mortensgård, som har sat Dem op imod
hinanden.
her Mortensgård, som har sat Dem op imod
hinanden.
Rebekka
.Det er vel muligt, det. Kender De noget til
denne Peder Mortensgård?
denne Peder Mortensgård?
Madam Helset
.Nej da. Hvor kan frøkenen tænke det? En slig
en, som han er!
en, som han er!
Rebekka
.Mener De, fordi han gir ud den stygge avisen?
Madam Helset
.Å det er nu ikke bare for det. Frøkenen har
vel hørt at han eng<...> fik barn med en gift ko-
ne, som manden var rømt ifra?
vel hørt at han eng<...> fik barn med en gift ko-
ne, som manden var rømt ifra?
Rebekka
.Jeg hørt sige det. Det var nu længe før jeg
kom hid.
kom hid.
Madam Helset
.Ja han var helt ung dengang. Og hun skulde
vel havt bedre forstand end han. – Men siden
så har Mortensgård slåt sig op, han. Der er
nok mange som søger den manden.
vel havt bedre forstand end han. – Men siden
så har Mortensgård slåt sig op, han. Der er
Faksimile
legg: 25, blad: [2]r
nok mange som søger den manden.
Rebekka
.De fleste ringere folk vender sig helst til
ham, når der er noget på færde.
ham, når der er noget på færde.
Madam Helset
.
(støver ivrigt.)
Å der turde være andre end de ringe folk
også –
også –
Rebekka
(skotter lønligt hen på hende.)
Så?
Madam Helset
.Der turde være de folk, som en mindst skul-
de tænke det om, frøken.
de tænke det om, frøken.
Rebekka
(hækler flittigt.)
Ja det er nu bare noget, som De tror, madam
Helset. For De kan jo ikke vide sligt noget så
bestemt.
Helset. For De kan jo ikke vide sligt noget så
bestemt.
Madam Helset
.Så det tror ikke frøkenen jeg kan? Jo såmæn
kan jeg så. For jeg har selv engang gåt med brev
til Mor{d}tensgård{?}.
kan jeg så. For jeg har selv engang gåt med brev
til Mor{d}tensgård{?}.
Rebekka
.Nej – har De?
Madam Helset
.Ja det har jeg rigtignok. Og det brevet var
såmæn skrevet her på Rosmersholm.
såmæn skrevet her på Rosmersholm.
Madam Helset
.Ja min tro var det så. Og fint papir var det
skrevet på. Og fint rødt lak var der sat ˹uden-˺på det
også.
skrevet på. Og fint rødt lak var der sat ˹uden-˺på det
også.
Rebekka
.Og De blev betrod’ til at gå med det. Ja, kære
madam Helset, så er det jo ikke vanskeligt at
skønne, hvem det var fra.
madam Helset, så er det jo ikke vanskeligt at
skønne, hvem det var fra.
Madam Helset
.Nå?
Rebekka
.Det var naturligvis noget, som den stakkers fru
Rosmer i sin sygelighed –
Rosmer i sin sygelighed –
Madam Helset
.Det er frøken West, som siger det og ikke jeg.
Rebekka
.Men hvad stod der så i brevet? Nå, det er
sandt, – det kan jo ikke De vide.
sandt, – det kan jo ikke De vide.
Madam Helset
.Hm, det kunde nok hænde at jeg vidste det
ligevel.
ligevel.
Rebekka
.Sa’ hun Dem, hvad hun skrev om?
Madam Helset
.Nej, hun gjorde ikke just det. Men da han,
Mortensgård, havde læst det, så gav han sig
til at spørge mig slig ud både på langs og på
tvers, så jeg kunde nok skønne, hvad der stod i det.
Mortensgård, havde læst det, så gav han sig
til at spørge mig slig ud både på langs og på
tvers, så jeg kunde nok skønne, hvad der stod i det.
Faksimile
legg: 26, blad: [1]r
26.
Rebekka
.Hvad tror De da der stod? Å, kære snille
madam Helset, sig mig det!
madam Helset, sig mig det!
M{or}adam Helset
.Nej da, frøken. Ikke for alt det, som i verden
er.
er.
Rebekka
.Å til mig kan De da sige det. Vi to er jo så
gode venner.
gode venner.
M{or}adam Helset
.Gud bevare mig for at sige noget til Dem om
det, frøken. Jeg kan ikke sige andet, end at det
var noget stygt, som de havde gåt og bildt den
stakkers syge fruen ind.
det, frøken. Jeg kan ikke sige andet, end at det
var noget stygt, som de havde gåt og bildt den
stakkers syge fruen ind.
Rebekke
.Hvem havde bildt hende det ind?
Madam Helset
.Slette mennesker, frøken West. Slette men-
{m}nesker.
{m}nesker.
Rebekka
.Slette –?
Madam Helset
.Ja det siger jeg to ganger. Slette må menne-
sker må det ha’ vær’t.
sker må det ha’ vær’t.
Rebekka
.Og hvad tror {d}De det kunde være for nogen?
M{or}
adam Helset
.Å jeg ved nok, hvad jeg tror. Men gud bevare
min mund. Der går rigtignok en viss frue
der inde i byen – hm.
min mund. Der går rigtignok en viss frue
Faksimile
legg: 26, blad: [1]v
der inde i byen – hm.
Rebekka
.Jeg kan se på Dem at De mener rektorens
frue.
frue.
Madam Helset
.Ja hun er en for sig selv hun. Imod mig
har hun nu altid vær’t så stor på det. Og Dem
har hun da aldrig vært s<...> havt noget godt øje
til.
har hun nu altid vær’t så stor på det. Og Dem
har hun da aldrig vært s<...> havt noget godt øje
til.
Rebekka
.Tror De, fru Rosmer var ved sin fulde for-
stand da hun skrev det brevet til Mortensgård?
stand da hun skrev det brevet til Mortensgård?
Madam Helset
.Det er så underligt med forstanden, frøken.
Rent ifra sig selv tror jeg nu ikke hun var.
Rent ifra sig selv tror jeg nu ikke hun var.
Rebekka
.Men hun blev da som forstyrret da hun fik
vide at hun ikke kunde få børn. Det var da
galskaben brød ud.
vide at hun ikke kunde få børn. Det var da
galskaben brød ud.
Madam
<...>
Helset
.Ja, det tog svært på hende, stakkers frue.
Rebekka
.
(læner sig tilbake i stolen og ser op.)
For resten, – tror ikke De også at det i grunden
var godt for pastoren, madam Helset?
var godt for pastoren, madam Helset?
Madam Helset
.Hvilket, frøken?
Rebekka
.At her ingen børn blev af. Hvad?
Faksimile
legg: 26, blad: [2]r
Madam Helset
.Hm, jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige
til det.
til det.
Rebekka
.Jo, De kan tro mig. Det var det bedste for ham
Pastor Rosmer er ikke skikket til at gå her
og høre på ungeskrig.
Pastor Rosmer er ikke skikket til at gå her
og høre på ungeskrig.
Madam Helset
.Små barn skriger ikke på Rosmersholm,
frøken.
frøken.
Rebekka
.Skriger de ikke?
Madam Helset
.Nej; her på gården har de små barn aldrig
brugt at skrige, så længe folk kan mindes.
brugt at skrige, så længe folk kan mindes.
Rebekka
.Det var da underlig.
Madam Helset
.Ja, er ikke det underlig? Men det ligger til
slægten. Og så er der én underlig ting til.
Når de blir større, så lér de aldrig. Lér al-
drig så længe de lever.
slægten. Og så er der én underlig ting til.
Når de blir større, så lér de aldrig. Lér al-
drig så længe de lever.
Rebekka
.Det vilde da være besynderligt –
Madam Helset
.Har frøkenen nogen eneste gang hørt el-
ler set pastoren le?
ler set pastoren le?
Rebekka
.Nej, når jeg tænker mig om, så tror jeg næ-
sten De har ret. Men menneskene lér nu i
det hele ikke Ma <...> meget ˹her˺ på disse kanter, sy-
nes jeg.
Faksimile
legg: 26, blad: [2]v
sten De har ret. Men menneskene lér nu i
det hele ikke Ma <...> meget ˹her˺ på disse kanter, sy-
nes jeg.
Madam Helset
.De gør ikke det. Det begyndte på Rosmers-
holm, siger de. Og så har det vel bredt sig ud,
<...> som et slags smitte, at kalde for det også,
kan jeg tro.
holm, siger de. Og så har det vel bredt sig ud,
<...> som et slags smitte, at kalde for det også,
kan jeg tro.
Rebekka
.De er en dybsindig kone, De, madam Helset.
Madam Helset
.Å frøkenen skal ikke sidde og gøre nar –.
(lytter.) Hys, hys, – nu kommer pastoren ned.
Han liker ikke at se fejekosten her inde.
(lytter.) Hys, hys, – nu kommer pastoren ned.
Han liker ikke at se fejekosten her inde.
(Hun går ud gennem døren til højre.)
(Johannes Rosmer, med stok og hat i hån-
den, kommer ind fra forstuen.)
den, kommer ind fra forstuen.)
Rosmer
(nikker.)
God morgen{.}
˹, R.˺
Rebekka
.God morgen˹,˺
˹kære.˺. (lidt efter, hækler.) Skal du ud?
Rosmer
.Ja. –
R.
Vejret er jo så vakkert.
Rosmer
Du så ikke op til mig
imorges.
imorges.
R.
Nej jeg gjorde ikke det.
Rosmer
Vil du ikke gøre det herefter?
Rb.
Å jeg ved ikke endnu, du.
Er der kommet noget til mig?
Rebekka
.«Amtstidenden» er kommet.
Rosmer
.«Amtstidenden» –{
<...>
}
!
Rosmer
(sætter hat og stok fra sig.)
Står der noget –?
Rebekka
.Ja.
Rosmer
.Og så sender du den ikke op –
Rebekka
.Du får tidsnok læse den.
Rosmer
.Nå så. (tar bladet og læser stående ved bordet.)
– Hvad! – – «kan ikke noksom advare imod ka-
rakterløse overløbere –. (ser hen på hende.) De
kalder mig overløber, Rebekka.
– Hvad! – – «kan ikke noksom advare imod ka-
rakterløse overløbere –. (ser hen på hende.) De
kalder mig overløber, Rebekka.
Rebekka
.Der nævnes ikke noget navn.
Rosmer
.Det er jo det samme. (læser videre.) «Lønlige
forrædere imod den gode sag –». – «Judas-naturer,
som frækt bekender sit frafald, så snart de tror
at det belejlige øjeblik er kommet». – «Hensyns-
løst brudd med alle ærværdige familjetraditio-
ner –» – «i påvente af at øjeblikkets magthave-
re ikke vil lade en passende belønning udebli-
ve». (lægger avisen på bordet.) Og det skriver
de om mig. De, som har kendt mig så længe
og så nøje. Dette, som de ikke selv tror på.
Dette, som de ved at der ikke er et sandt ord i.
forrædere imod den gode sag –». – «Judas-naturer,
som frækt bekender sit frafald, så snart de tror
at det belejlige øjeblik er kommet». – «Hensyns-
løst brudd med alle ærværdige familjetraditio-
ner –» – «i påvente af at øjeblikkets magthave-
re ikke vil lade en passende belønning udebli-
ve». (lægger avisen på bordet.) Og det skriver
de om mig. De, som har kendt mig så længe
og så nøje. Dette, som de ikke selv tror på.
Dette, som de ved at der ikke er et sandt ord i.
Faksimile
legg: 27, blad: [1]v
Rebekka
.Der står mere endnu.
Rosmer
(tar atter avisen.)
– «Undskyldning i en uøvet dømmekraft –».
– «fordærvelig indflydelse – kanske udstrakt og-
så til områder, som vi foreløbig ikke vil gøre
til genstand for offentlig omtale eller påtale –».
(ser på hende.) Hvad er det?
– «fordærvelig indflydelse – kanske udstrakt og-
så til områder, som vi foreløbig ikke vil gøre
til genstand for offentlig omtale eller påtale –».
(ser på hende.) Hvad er det?
Rebekka
.Det sigter til mig, kan du skønne.
Rosmer
(lægger avisen fra sig.)
Ved du hvad, Rebekka, – dette her er uhæderlige
mænds færd.
mænds færd.
Rebekka
.Ja, jeg synes ikke, de har noget at la’ Mortens-
gård høre.
gård høre.
Rosmer
.Her må bringes redning. Alt, hvad godt er i men-
neskene, går tilgunde, hvis dette skal vare ved.
Men det skal det ikke. (går om på gulvet.) Å,
hvor glad, hvor glad jeg føler mig, når jeg tæn-
ker på den vækkelsens tid, som nu skal komme.
neskene, går tilgunde, hvis dette skal vare ved.
Men det skal det ikke. (går om på gulvet.) Å,
hvor glad, hvor glad jeg føler mig, når jeg tæn-
ker på den vækkelsens tid, som nu skal komme.
Rebekka
(rejser sig.)
Ja ikke sandt, Rosmer! I dette her har du
noget stort og herligt at leve for!
noget stort og herligt at leve for!
Rosmer
.Faksimile
legg: 27, blad: [2]r
Tænk, om jeg kunde bringe dem til selverken-
delse. Bringe dem til at angre og til at skam-
sig til me sig for sig selv. Få dem til at nær-
me sig hverandre i fordragelighed, – i kærlig-
hed, Rebekka.
delse. Bringe dem til at angre og til at skam-
sig til me sig for sig selv. Få dem til at nær-
me sig hverandre i fordragelighed, – i kærlig-
hed, Rebekka.
Rebekka
.Ja, sæt bare al ting ind på dette, og du skal se
du vinder.
du vinder.
Rosmer
.Jeg synes, det måtte kunne lykkes. Å, hvilken
fryd det da vilde bli’ at leve livet. Ingen
strid mere. Bare kappestrid. Alle øjne ret-
tet imod det samme mål. Alle viljer, alle
sind stevnende fremad – opad –, enhver ad
sin egen naturnødvendige vej. Lykke for al-
le, – skabt igennem alle. (ser ud i det fri, fa-
rer sammen.) Ah – ikke gennem mig.
fryd det da vilde bli’ at leve livet. Ingen
strid mere. Bare kappestrid. Alle øjne ret-
tet imod det samme mål. Alle viljer, alle
sind stevnende fremad – opad –, enhver ad
sin egen naturnødvendige vej. Lykke for al-
le, – skabt igennem alle. (ser ud i det fri, fa-
rer sammen.) Ah – ikke gennem mig.
Rebekka
.Ikke˹?˺
g Ikke gennem dig!
Rosmer
.Og ikke for mig heller.
Rebekka
.Å, Rosmer, lad ikke slig tvil komme op i dig.
Rosmer
.Lykke, – kære Rebekka, – lykke, det er først og
fremst den stille, glade, trygge følelse af skyld-
frihed.
fremst den stille, glade, trygge følelse af skyld-
frihed.
Rosmer
.Å, det kan du så lidet dømme om. Men jeg –
Rebekka
.Du mindst!
Rosmer
.Mølledammen.
Rebekka
.Å, Rosmer –!
(Madam Helset ser ind gennem døren til
højre.)
højre.)
Madam Helset
.Frøken!
Rebekka
.Siden, si{g}den {.}– V ikke nu.
Madam Helset
.Bare et ord, frøken.
(Rebekka går hen til døren. Madam Helset
meddeler hende noget. De taler en stund hvisken-
de sammen. Madam Helset nikker og går.)
meddeler hende noget. De taler en stund hvisken-
de sammen. Madam Helset nikker og går.)
Rosmer
.Var det noget til mig?
Rebekka
.N{u}ej skulde d{u}et var bare husets sager. Nu skul-
de du gå ud i den friske luft, Rosmer. Gå rig-
tig langt.
de du gå ud i den friske luft, Rosmer. Gå rig-
tig langt.
Rosmer
(tar hatten.)
Ja kom. Så går vi sammen.
Faksimile
legg: 28, blad: [1]r
28.
Rebekka
.Nej, kære, jeg kan ikke nu. Du får gå al-
ene. Men ryst så alle disse tunge tanker af dig.
Lov mig det.
ene. Men ryst så alle disse tunge tanker af dig.
Lov mig det.
Rosmer
.Dem får jeg aldrig rystet af, – er jeg ræd for.
Rebekka
.Å men at noget så grundløst kan ta’ dig med
slig magt –!
slig magt –!
Rosmer
.Det er ikke grundløst, du. Jeg har ligget og
tænkt på det hele natten. Beate har kanske set
rigtig alligevel.
tænkt på det hele natten. Beate har kanske set
rigtig alligevel.
Rebekka
.I hvad, mener du?
Rosmer
.Set rigtig, da hun trode, jeg elsked dig.
Rebekka
.Set rigtig i det!
Rosmer
.Jeg går og tumler med den tanke, – om ikke
vi to hele tiden har dåret os selv, når vi kald-
te vort forhold for venskab.
vi to hele tiden har dåret os selv, når vi kald-
te vort forhold for venskab.
Rebekka
.Mener du kanske ˹at {vor}det˺ lige så godt kunde kaldes
et –?
et –?
Rosmer
.– kærlighedsforhold. Ja, du, – jeg mener det.
Alt mens {be}Beate leved, var det dig, jeg gav al-
le mine tanker til. Det var dig alene, jeg stun-
ded efter. Det var hos dig jeg følte denne stil-
le, glade begærløse lyksalighed. Når vi tæn-
ker os om, Rebekka, – så begyndte vort samliv
som en sød, løndomsfuld barneforelskelse. Ud-
den krav og uden drømme. Følte ikke du det
også så, Rebekka?
Alt mens {be}Beate leved, var det dig, jeg gav al-
Faksimile
legg: 28, blad: [1]v
le mine tanker til. Det var dig alene, jeg stun-
ded efter. Det var hos dig jeg følte denne stil-
le, glade begærløse lyksalighed. Når vi tæn-
ker os om, Rebekka, – så begyndte vort samliv
som en sød, løndomsfuld barneforelskelse. Ud-
den krav og uden drømme. Følte ikke du det
også så, Rebekka?
Rebekka
(kæmper med ordet.)
Jo. – Jeg også.
Rosmer
.Og det er dette inderlige liv i hinanden og {v}for
hinanden, som vi har ta’t for venskab. Nej, du,
vort forhold har været et åndeligt ægteskab lige
fra de første dagene af. Derfor er der brøde hos
mig. Jeg havde ikke lov for Beates skyld.
hinanden, som vi har ta’t for venskab. Nej, du,
vort forhold har været et åndeligt ægteskab lige
fra de første dagene af. Derfor er der brøde hos
mig. Jeg havde ikke lov for Beates skyld.
Rebekka
.Ikke lov til at leve i lykke? Tror du det, Rosmer?
Rosmer
.Hun så på vort forhold med sin kærligheds
øjne. Dømte vort forhold efter sin kærligheds
art. Naturligvis. Beate kunde ikke dømme
anderledes, end hun gjorde.
øjne. Dømte vort forhold efter sin kærligheds
art. Naturligvis. Beate kunde ikke dømme
anderledes, end hun gjorde.
Rebekka
.Men hvor kan du da anklage dig selv for Be-
ates vildfarelse.
ates vildfarelse.
Rosmer
.I kærlighed til mig – på sin måde – gik hun i
mølledammen. Den kendsgerning står fast,
Rebekka. Den kommer jeg aldrig ud over.
mølledammen. Den kendsgerning står fast,
Faksimile
legg: 28, blad: [2]r
Rebekka. Den kommer jeg aldrig ud over.
Rebekka
.Å tænk ikke på andet end den store, skønne
opgave, som du har sat dit liv ind på.
opgave, som du har sat dit liv ind på.
Rosmer
.Den kan aldrig føres igennem, du. Ikke af
mig. Ikke {a}efter det, jeg nu ved.
mig. Ikke {a}efter det, jeg nu ved.
Rebekka
.Hvorfor ikke af dig?
Rosmer
.Fordi der aldrig vindes sejr for en sag, som
har si{n}t udspring i brøde.
har si{n}t udspring i brøde.
Rebekka
.Å dette her er slægtstvil, slægtsskrupler. En af
disse hvide hestene på Rosmershol{d}m.
disse hvide hestene på Rosmershol{d}m.
Rosmer
.Lad det være, hvad det være vil. Hvad nytter
det, når jeg nu ikke kan komme ifra det? Og
du kan tro mig, Rebekka. Det er, som jeg siger.
Den ˹sag˺ mand , som skal vinde ˹frem til˺ en varig sejr, – den
må bæres af en {,}glad og skyldfri mand.
det, når jeg nu ikke kan komme ifra det? Og
du kan tro mig, Rebekka. Det er, som jeg siger.
Den ˹sag˺ mand , som skal vinde ˹frem til˺ en varig sejr, – den
må bæres af en {,}glad og skyldfri mand.
Rebekka
.Er glæden da så rent umistelig for dig, Rosmer?
Rosmer
.Glæden? Ja.
Rebekka
.For dig, som aldrig kan le?
Rosmer
.Rebekka
.Nu skal du gå. Langt; langt. Se, her er hat-
ten og stokken.
ten og stokken.
Rosmer
(tar begge dele.)
Tak. Og du går ikke med.
Rebekka
.Nej, nej, jeg kan ikke nu.
Rosmer
.Ja, ja da. Du er nu med mig alligevel.
(Han går ud gennem forstuen. Lidt ef-
ter glytter Rebekka på den åbne dør og ser
efter ham. Derpå går hun hen til døren
til højre˹.{,})˺ åbner og siger halvhøjt.)
ter glytter Rebekka på den åbne dør og ser
efter ham. Derpå går hun hen til døren
til højre˹.{,})˺ åbner og siger halvhøjt.)
Rebekka
(åbner og siger halvhøjt.)
Se så, madam Helset. Nu kan De slippe
ham ind.
ham ind.
(Hun går henover imod vinduet.)
(Lidt efter kommer rektor Gylling ind fra
højre.)
højre.)
Gylling
.Han er altså gåt?
Rebekka
.Ja.
Gylling
.Plejer han gå langt?
Rebekka
.Faksimile
legg: 29, blad: [1]r
29.
Å ja. Men idag er han så uberegnelig. Og
dersom De ikke vil træffe ham –
dersom De ikke vil træffe ham –
Gylling
.Nej, nej. Det er Dem jeg vil tale med alene.
Rebekka
.Så er det bedst, vi nytter tiden. Sid ned,
herr rektor.
herr rektor.
(Hun sætter sig i lænestolen ved vinduet.
Rektor Gylling sætter sig på en stol ved si-
den af.)
Rektor Gylling sætter sig på en stol ved si-
den af.)
Gylling
.Frøken West, – De kan neppe forestille Dem,
hvor dybt og smertelig det går mig til hjertet, –
dette omslag, som er sket med Johannes Rosmer.
hvor dybt og smertelig det går mig til hjertet, –
dette omslag, som er sket med Johannes Rosmer.
Rebekka
.Vi var forberedt på at så vilde ske – i først-
ningen.
ningen.
Gylling
.Bare i førstningen?
Rebekka
.Rosmer havde den sikkre fortrøstning, at
sent eller tidligt vilde De nod gå med ham.
sent eller tidligt vilde De nod gå med ham.
Gylling
.Jeg!
Rebekka
.Både De og alle hans andre venner.
Gylling
.Ja, der sér De! Så skrøbelig er hans døm-
mekraft når det gælder mennesker og for-
hold i livet.
mekraft når det gælder mennesker og for-
Faksimile
legg: 29, blad: [1]v
hold i livet.
Rebekka
.For resten, – når nu altså han føler det som
en fornødenhed at frigøre sig til alle sider –
en fornødenhed at frigøre sig til alle sider –
Gylling
.Ja men se, – det er netop det, som jeg ikke tror.
Rebekka
.Hvad tror De da?
Gylling
.Jeg tror, det er Dem, som står bag ved det hele.
Rebekka
.Det har De fra Deres kone, rektor Gylling.
Gylling
.Det kan være ligegyldig, hvem jeg har det fra.
Men visst er det, at jeg bærer på en stærk tvil, –
en overmåde stærk tvil, siger jeg, – når jeg tæn-
ker mig om og lægger sammen hele Deres ad-
færd fra lige fra De kom hid.
Men visst er det, at jeg bærer på en stærk tvil, –
en overmåde stærk tvil, siger jeg, – når jeg tæn-
ker mig om og lægger sammen hele Deres ad-
færd fra lige fra De kom hid.
Rebekka
.
(ser på ham.)
Det foresvæver mig at der var en tid, da De
havde en overmåde stærk tro til mig, kære rek-
tor. En varm tro, havde jeg nær sagt.
havde en overmåde stærk tro til mig, kære rek-
tor. En varm tro, havde jeg nær sagt.
Gylling
(dæmpet.)
Hvem kunde ikke De forhekse, – når De la’ an
på det?
på det?
Rebekka
.La’ jeg an –!
Faksimile
legg: 29, blad: [2]r
Gylling
.Ja, det gjorde De. Jeg er ikke så tosset nu læn-
ger at jeg bilder mig ind, der var nogen følel-
se med i spillet. De vilde simpelt hen skaffe
Dem indpass på Rosmersholm. Sætte Dem
fast her. Det var det, jeg skulde hjælpe Dem
med. Nu ser jeg det.
ger at jeg bilder mig ind, der var nogen følel-
se med i spillet. De vilde simpelt hen skaffe
Dem indpass på Rosmersholm. Sætte Dem
fast her. Det var det, jeg skulde hjælpe Dem
med. Nu ser jeg det.
Rebekka
.De har altså glemt, at det var Beate, som
˹tigged˺ bad og trygled mig om at flytte her ud.
˹tigged˺ bad og trygled mig om at flytte her ud.
Gylling
.Ja, da De havde fåt forhekset hende også. El-
ler kan det kaldes for venskab, det, som hun kom
til at føle for Dem! Det steg til forgudelse, – til-
bedelse. Det arted ud til – hvad skal jeg kalde
det? – til et slags desperat forelskelse. Ja, det
er det rette ord.
ler kan det kaldes for venskab, det, som hun kom
til at føle for Dem! Det steg til forgudelse, – til-
bedelse. Det arted ud til – hvad skal jeg kalde
det? – til et slags desperat forelskelse. Ja, det
er det rette ord.
Rebekka
.De får være så god at huske på Deres søsters
tilstand. Hvad mig angår så tror jeg ikke jeg
kan siges at være overspændt på nogen måde.
tilstand. Hvad mig angår så tror jeg ikke jeg
kan siges at være overspændt på nogen måde.
Gylling
.Nej, det er De visselig ikke. Men desto farligere
blir De for de mennesker, som De vil vinde
magt over. De har så let for at handle med over-
læg og fuld rigtig beregning, just fordi De bærer
på et koldt hjerte.
blir De for de mennesker, som De vil vinde
magt over. De har så let for at handle med over-
læg og fuld rigtig beregning, just fordi De bærer
på et koldt hjerte.
Rebekka
.Koldt? Er De så sikker på det?
Faksimile
legg: 29, blad: [2]v
Gylling
.Nu er jeg viss på det. Ellers havde De ikke
kunnet gå her år efter år og forfølge Deres mål
så urokkelig. Ja, ja, De har nåd’, hvad De
har ham og det hele i Deres magt. Men for at
sætte alt dette igennem, har De ikke sky’d at
gøre ham ulykkelig.
kunnet gå her år efter år og forfølge Deres mål
så urokkelig. Ja, ja, De har nåd’, hvad De
har ham og det hele i Deres magt. Men for at
sætte alt dette igennem, har De ikke sky’d at
gøre ham ulykkelig.
Rebekka
.Det er ikke sandt. Det er ikke mig. Det er Dem
selv som har gjort ham ulykkelig.
selv som har gjort ham ulykkelig.
Gylling
.Har jeg?
Rebekka
.Ja, da De leded ham ind i den indbildning at
han var skyld i den forfærdelige ende, som det
tog med Beate.
han var skyld i den forfærdelige ende, som det
tog med Beate.
Gylling
.Så det har dog altså grebet ham så dybt?
Rebekka
.Det kan De vel tænke Dem.
Gylling
.Jeg trode at en såkaldt frigjort mand forstod
at sætte sig ud over alle skrupler. Men der har
vi det altså. Å ja, det var nok det, jeg i grun-
den vidste. Ætlingen af de mænd, som her ser
ned på os fra alle væggene, – han slipper nok
for at rive sig løs fra det, som de bedste i
samtiden godkender.
at sætte sig ud over alle skrupler. Men der har
vi det altså. Å ja, det var nok det, jeg i grun-
den vidste. Ætlingen af de mænd, som her ser
ned på os fra alle væggene, – han slipper nok
for at rive sig løs fra det, som de bedste i
samtiden godkender.
Rebekka
.Faksimile
legg: 30, blad: [1]r
30.
Johannes Rosmer har dybe rødder i slæg-
ten. Det er sandt og visst.
ten. Det er sandt og visst.
Gylling
.Ja, og det skulde De ta’t hensyn til, ifald
De havde havt hjertelag for ham. Men De kun-
de sagtens ikke ta’ de slags hensyn. Deres
forudsætninger er jo så vidt forskellige fra
hans.
De havde havt hjertelag for ham. Men De kun-
de sagtens ikke ta’ de slags hensyn. Deres
forudsætninger er jo så vidt forskellige fra
hans.
Rebekka
.Hvilke forudsætninger, mener De?
Gylling
.Jeg mener forudsætningerne i udspringet. I
oprindelsen.
oprindelsen.
Rebekka
.Nå så. Ja, det er ganske sandt, – jeg er gåt
ud fra meget ringe forhold. Men alligevel –
ud fra meget ringe forhold. Men alligevel –
Gylling
.Det er ikke stand og stilling jeg sigter til.
Jeg tænker på de moralske forudsætninger.
Jeg tænker på de moralske forudsætninger.
Rebekka
.
For at De overh Forudsætninger? For hvad?
Gylling
.For at De overhovedet blev til.
{H}Rebekka
.Hvad er det, De siger!
Gylling
.Jeg siger det jo kun fordi det forklarer
Deres hele fremfærd.
Deres hele fremfærd.
Gylling
.Jeg trode De havde fuld besked. Det vilde
dog ellers være besynderligt at De lod Dem ad-
optere af doktor West{.}–
dog ellers være besynderligt at De lod Dem ad-
optere af doktor West{.}–
Rebekka
.
Ah s
(rejser sig.)
Ah så! Nu forstår jeg.
Gylling
.– at De antog hans navn. Deres mors navn
var Gamvik.
var Gamvik.
Rebekka
.Min fars navn var Gamvik.
Gylling
.Deres mors bestilling måtte jo tidt og jævnt
bringe hende sammen med distriktslægen.
bringe hende sammen med distriktslægen.
Rebekka
.Det har De ret i.
Gylling
.Og så tar han Dem til sig, straks da Deres
mor er død. Han behandler Dem hardt. Og
dog blir De hos ham. De ved at han ikke
vil efterlade Dem en skilling. De fik jo bare
en kasse bøger. Og dog holder De ud hos ham.
Bærer over med ham. Plejer ham lige til det
sidste.
mor er død. Han behandler Dem hardt. Og
dog blir De hos ham. De ved at han ikke
vil efterlade Dem en skilling. De fik jo bare
en kasse bøger. Og dog holder De ud hos ham.
Bærer over med ham. Plejer ham lige til det
sidste.
Rebekka
.Og at jeg gjorde alt dette, – det forklarer De der-
af at der var noget usædeligt ved min til-
blivelse.
Faksimile
legg: 30, blad: [2]r
af at der var noget usædeligt ved min til-
blivelse.
Gylling
.Hvad {d}De gjorde for ham udleder {
<...>
}jeg af et
uvilkårligt datterligt instinkt. Deres hele færd
for resten holder jeg for et udslag af Deres op-
rindelse.
uvilkårligt datterligt instinkt. Deres hele færd
for resten holder jeg for et udslag af Deres op-
rindelse.
Rebekka
.Men der er ikke et sandt ord, i alt, hvad De
siger. Og det kan jeg bevise. For doktor West
var ikke kommen til Finmarken da jeg blev
født.
siger. Og det kan jeg bevise. For doktor West
var ikke kommen til Finmarken da jeg blev
født.
Gylling
.Undskyld. Han kom der op året i forvejen. Det
har jeg undersøgt.
har jeg undersøgt.
Rebekka
.De tar fejl, siger jeg. De tar aldeles fejl.
Gylling
.De sa’ her i forgårs at De var ni og tyve år.
Gik i det tredivte.
Gik i det tredivte.
Rebekka
.Så jeg det?
Gylling
.Ja. Og deraf kan jeg regne ud –
Rebekka
.Stop. Det hjælper ikke at regne. For jeg kan
lige så gerne sige Dem det straks. Jeg er et år
ældre end jeg gir mig ud for.
lige så gerne sige Dem det straks. Jeg er et år
ældre end jeg gir mig ud for.
Rebekka
.Da jeg havde fyldt de fem og tyve, så syntes jeg,
– ugift som jeg var, – at jeg blev så rent for
gammel. Og så tog jeg mig for at lyve et år af.
– ugift som jeg var, – at jeg blev så rent for
gammel. Og så tog jeg mig for at lyve et år af.
Gylling
.De? En frigjort kvinde. Nærer De f{r}ordomme
angående giftealderen?
angående giftealderen?
Rebekka
.Ja det var tossedumt. Men der blir altid hæn-
gende et eller annet ved en. Vi er nu slig.
gende et eller annet ved en. Vi er nu slig.
Gylling
.Lad så være{;}. Men regningen kan bli rigtig al-
ligevel. For West var end tid der oppe året før
han blev ansat.
ligevel. For West var end tid der oppe året før
han blev ansat.
Rebekka
.Det er ikke sandt.
Gylling
.Er det ikke sandt?
Rebekka
.Nej. For det har mor aldrig talt om.
Gylling
.Så hun har ikke det?
Rebekka
.Nej aldrig. Og ikke doktor West heller. Aldrig
med et ord.
med et ord.
Gylling
.Kunde ikke det være fordi de begge to havde grun-
de til at spri{ge}nge et år over. Ligesom De har
gjort, frøken West. Det er kanske en ejen-
dommelighed i slægten.
de til at spri{ge}nge et år over. Ligesom De har
Faksimile
legg: 31, blad: [1]r
31.
gjort, frøken West. Det er kanske en ejen-
dommelighed i slægten.
Rebekka
(går om; knuger og vrider hænderne.)
Det er umuligt. Det er bare noget, De vil
bilde mig ind. Aldrig i verden er det sandt,
dette her. Kan ikke være sandt. Aldrig i ver-
den –!
bilde mig ind. Aldrig i verden er det sandt,
dette her. Kan ikke være sandt. Aldrig i ver-
den –!
Gylling
(rejser sig.)
Men kære, – hvorfor i guds navn tar De så
på vej? De gør mig rent forfærdet. Hvad
skal jeg tro og tænke?
på vej? De gør mig rent forfærdet. Hvad
skal jeg tro og tænke?
Rebekka
.Ingen ting. De skal hverken tro eller tænke
noget.
noget.
Gylling
.Så må De sandelig forklare mig, hvorledes
De kan ta’ Dem ˹den sag˺ dette så nær.˹ [HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg.]den mulighed.˺
De kan ta’ Dem ˹den sag˺ dette så nær.˹ [HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg.]den mulighed.˺
Rebekka
.
(fatter sig.)
Det er da så ganske ligefrem, rektor Gylling.
Jeg har da ikke lyst til at gå her og gælde for
et uægte barn.
Jeg har da ikke lyst til at gå her og gælde for
et uægte barn.
Gylling
.Nå så. De har da altså beholdt en viss –
fordom på det punkt også.
fordom på det punkt også.
Rebekka
.Ja, jeg har vel det.
Faksimile
legg: 31, blad: [1]v
Gylling
.Nå, jeg tænker, det er ligedan med et me-
ste af det, som De kalder Deres frigjorthed.
De har læst Dem til en hel hob nye tan-
ker og meninger. De har fåt vide besked om
forskninger på forskellige områder, – forsk-
ninger, som synes at omstyrte det meste
af det, som hidtil har gældt for uomstødeligt
og uangribeligt. Men alt dette er bare blet
en viden hos Dem. En kundskab. Det er ik-
ke gåt Dem i blodet.
ste af det, som De kalder Deres frigjorthed.
De har læst Dem til en hel hob nye tan-
ker og meninger. De har fåt vide besked om
forskninger på forskellige områder, – forsk-
ninger, som synes at omstyrte det meste
af det, som hidtil har gældt for uomstødeligt
og uangribeligt. Men alt dette er bare blet
en viden hos Dem. En kundskab. Det er ik-
ke gåt Dem i blodet.
Rebekka
.Kan hænde, De har ret i det.
Gylling
.Ja, bare prøv Dem selv, så skal De se. Og
når det står slig med Dem, så kan en sagtens
vide hvorledes det er bevendt med Johan-
nes Rosmer. Det er jo den rene, skære gal-
skab, – det er at rende lige lukt ind i for-
dærvelsen, når han vil træde åbent frem
og bekende sig som en frafalden. Tænk, han
med denne skyhed i sindet! Tænk Dem, ham
forstødt, udstødt af den kreds, han hidtil
har tilhørt. Udsat for hensynsløse angreb
af de bedste i samfundet. Aldrig i dette liv
blir han mand for at stå det ud.
når det står slig med Dem, så kan en sagtens
vide hvorledes det er bevendt med Johan-
nes Rosmer. Det er jo den rene, skære gal-
skab, – det er at rende lige lukt ind i for-
dærvelsen, når han vil træde åbent frem
og bekende sig som en frafalden. Tænk, han
med denne skyhed i sindet! Tænk Dem, ham
forstødt, udstødt af den kreds, han hidtil
har tilhørt. Udsat for hensynsløse angreb
af de bedste i samfundet. Aldrig i dette liv
blir han mand for at stå det ud.
Rebekka
.Han må stå det ud. Nu er det jo for sent
at trække sig tilbage.
at trække sig tilbage.
Faksimile
legg: 31, blad: [2]r
Gylling
.Aldeles ikke for sent. Ikke på nogen
måde. Hvad der er sked, det kan ties ned, el-
ler det kan i det mindste fortolkes som en
blot og bart forbigående om end beklagelig
forvildelse. Men én forholdsregel er rigtig-
nok uomgængelig fornøden.
måde. Hvad der er sked, det kan ties ned, el-
ler det kan i det mindste fortolkes som en
blot og bart forbigående om end beklagelig
forvildelse. Men én forholdsregel er rigtig-
nok uomgængelig fornøden.
Rebekka
.Og hvad er det for noget?
Gylling
.De må få ham til at legalisere forholdet.
Rebekka
.Hvilket forhold?
Gylling
.Forholdet mellem Dem og ham.
Rebekka
.Ah{,}! De tror altså at vort forhold trænger
til at – legaliseres, som De det for alvor?
til at – legaliseres, som De det for alvor?
Gylling
.Jeg vil ikke indlade mig på sagen selv. Men
jeg tror at ha’ iagttaget at der, hvor det er
lettest at bryde med alle fordomme det er i –
jeg tror at ha’ iagttaget at der, hvor det er
lettest at bryde med alle fordomme det er i –
Rebekka
.Det er i forholdet mellem mand og kvinde,
mener De?
mener De?
Gylling
.Jeg tror det.
Rebekka
.Gylling
.Hvad mener De med det? De siger det så
besynderlig.
besynderlig.
Rebekka
.Å hvad. Lad os ikke snakke om de ting.
(går mod vinduet.) Ah, der kommer Rosmer.
(går mod vinduet.) Ah, der kommer Rosmer.
Gylling
.
(griber sin hat.)
Allerede! Så vil jeg gå.
Rebekka
.Nej, bliv her. For nu skal De få høre no-
get.
get.
Gylling
.Ikke nu. Jeg synes ikke jeg tåler at se ham.
Rebekka
.Jeg ber Dem, bli’. Gør det. Ellers vil De ang-
re det siden. Det er sidste gang jeg ber Dem
om noget.
re det siden. Det er sidste gang jeg ber Dem
om noget.
Gylling
(lægger hatten fra sig.)
Nu vel. Lad så være da.
(Der er en stund stille. Da kommer Johan-
nes Rosmer ind fra forstuen.)
nes Rosmer ind fra forstuen.)
Rosmer
.
(ved synet af rektoren, standser i døren.)
Hvad! Er du her.
Rebekka
.Han vilde helst ikke m{
<...>
}øgdt dig, Rosmer.
Faksimile
legg: 32, blad: [1]r
32.
Gylling
(uvilkårligt.)
Du!
Rebekka
.Ja, herr R rektor. Rosmer og jeg siger du
til hinanden. Forholdet har ført det med
sig.
til hinanden. Forholdet har ført det med
sig.
Gylling
.Var det det, som De {v}lovte, jeg skulde få
høre?
høre?
Rebekka
.Både det – og lidt mere til.
Rosmer
.Hvad er hensigten med besøget her idag?
Gylling
.Jeg vilde endnu en gang prøve på at standse
dig og vinde dig tilbage.
dig og vinde dig tilbage.
R{ebekk<...>
}osmer
(peger på avisen.)
Efter det, som står der?
Gylling
.Jeg har ikke skrevet det.
Rosmer
.Gjorde du noget skridt for at holde det til-
bage?
bage?
Gylling
.Det vilde været uforsvarligt imod den sag,
jeg tjener. Det stod desuden ikke i min
magt.
jeg tjener. Det stod desuden ikke i min
magt.
Faksimile
legg: 32, blad: [1]v
Rebekka
(river avisen i stykker, krøller stumperne
sammen og kaster dem bag ovnen.)
Se så. Nu er det ude af øje. Lad det være
ude af sind også. For der kommer ikke me-
re af den slags, Rosmer.
ude af sind også. For der kommer ikke me-
re af den slags, Rosmer.
Gylling
.Å ja, kunde De så sandt mage det så.
Rebekka
.Kom, og lad os sætte os, kære. Alle tre. Så
vil jeg tale.
vil jeg tale.
Rosmer
.
(sætter sig uvilkårligt.)
Hvad er det for noget, som er kommet over dig,
Rebekka! Denne uhyggelige ro –. Hvad er
det for noget?
Rebekka! Denne uhyggelige ro –. Hvad er
det for noget?
Rebekka
.Beslutningens ro. (sætter sig.) Sæt Dem, De
også, rektor.
også, rektor.
(Rektor Gylling tar plads i sofaen.)
Rosmer
.Beslutningens, siger du. Hvilken beslut-
ning?
ning?
Rebekka
.Jeg vil gi’ dig igen, hvad du trænger for at le-
ve livet. Du skal få din glade skyldfrihed
tilbage, kære ven.
ve livet. Du skal få din glade skyldfrihed
tilbage, kære ven.
Rosmer
.Men hvad er dog dette!
Faksimile
legg: 32, blad: [2]r
Rebekka
.Jeg vil bare fortælle. Der behøves ikke an-
det.
det.
Rosmer
.Nu!
Rebekka
.Da jeg kom her ned fra Finmarken med
doktor West, – jeg var et p{å}ar og tyve år den-
gang –
doktor West, – jeg var et p{å}ar og tyve år den-
gang –
Rosmer
.
Ja vel. Det ved jeg jo.
Rebekka
.
Rosmer, – jeg var ikke den gang hvad folk
plejer klade en – en uskyldig kvinde.
plejer klade en – en uskyldig kvinde.
Rosmer
.
Hvad siger du! Umuligt! Du er fra dig selv.
Gylling
.Det er kanske rettest at jeg går.
Rebekka
.
Nej, De skal bli siddende, kære rektor. Ja, Ros-
mer, – således hænger det sammen med mig
fra først af.
mer, – således hænger det sammen med mig
fra først af.
Rosmer
.
A, du, du! Hvor kunde du –! Hvem var
han?
han?
Rebekka
.
En, som havde hel magt over mig. Han hav-
de lært mig både løst og fast. Alt det spredte,
som jeg vidste o{g} ˹m˺ tingene i livet den gang.
de lært mig både løst og fast. Alt det spredte,
som jeg vidste o{g} ˹m˺ tingene i livet den gang.
Faksimile
legg: 32, blad: [2]v
Rosmer
.
Alligevel! At du, – å at du kunde gi’ dig
hen –!
hen –!
Rebekka
.
Jeg syntes den tid at det var noget, som ikke
kom andre ved, end mig selv. Når det ba-
re blev skjult, så –. Og skjult blev det.
kom andre ved, end mig selv. Når det ba-
re blev skjult, så –. Og skjult blev det.
Gylling
.
Det er altså sammenhængen.
Rebekka
(ser på ham.)
Efter sligt er det ikke så underligt at en kvinde
holder ud. Holder ud trods nok så hård med-
fart. Holder ud til det sidste.
holder ud. Holder ud trods nok så hård med-
fart. Holder ud til det sidste.
Gylling
.
Nu forstår jeg det – kanske.
R{e}osmer
.
Og således var du da du kom til Rosmers-
holm. Hvad vilde du her!
holm. Hvad vilde du her!
Rebekka
.Jeg vilde være med i den nye tid, som da brød
frem. Være med i de nye tanker. Du havde for-
talt mig om Ulrik Hetman og om den omvælt-
ning, som han havde været nær ved –. Jeg vil-
de, du skulde være for mig, hvad han engang
havde været for dig. Og så vilde jeg, vi skulde gå
sammen fremad i frihed. Altid videre. Altid
længere frem. – Men så var der jo den store u-
overstigelige mur mellem dig og den hele fulde
frigørelse.
frem. Være med i de nye tanker. Du havde for-
talt mig om Ulrik Hetman og om den omvælt-
ning, som han havde været nær ved –. Jeg vil-
de, du skulde være for mig, hvad han engang
havde været for dig. Og så vilde jeg, vi skulde gå
sammen fremad i frihed. Altid videre. Altid
længere frem. – Men så var der jo den store u-
overstigelige mur mellem dig og den hele fulde
Faksimile
legg: 33, blad: [1]r
33.
frigørelse.
Rosmer
.Hvilken{?}mur, mener du?
Rebekka
.Jeg mener det, at du ikke kunde vokse uden
i solskin. Og så stod du der og sygned i et
sligt ægteskabs mørke.
i solskin. Og så stod du der og sygned i et
sligt ægteskabs mørke.
Rosmer
.Vi talte dog aldrig et ord om mit ægteskab.
Aldrig et ord. Det ved jeg visst.
Aldrig et ord. Det ved jeg visst.
Rebekka
.Det gjorde vi ikke. Men det behøvtes heller
ikke. For jeg så til bunds i dig. Og så hand-
led jeg.
ikke. For jeg så til bunds i dig. Og så hand-
led jeg.
Rosmer
.Hvad er det for handlinger, du sigter til?
Gylling
.Vil De dermed sige at –!
Rebekka
.Ja, Rosmer – (rejser sig.) Bliv bare sidden-
de. De også, rektor Gylling. Men nu må det
for dagen. Det var ikke dig, Rosmer. Du er
skyldfri. Det var mig – som lokked Beate
ud på de vildsomme stier –
de. De også, rektor Gylling. Men nu må det
for dagen. Det var ikke dig, Rosmer. Du er
skyldfri. Det var mig – som lokked Beate
ud på de vildsomme stier –
Rosmer
(springer op.)
Rebekka!
Rebekka
.På de stier, som førte til mølledammen.
Nu ved I det, begge to.
Nu ved I det, begge to.
Rosmer
.Men jeg forstår ikke –. Jeg bare hører – og for-
står ikke et ord.
står ikke et ord.
Gylling
.Å jo. Jeg begynder at forstå.
R{ebekka}osmer
.Men hvad har du da kunnet sige. Der var
jo intet. Slet intet.
jo intet. Slet intet.
{
<...>
}Rebekka
.Der var det, at vil talte sammen, læste sammen,
arbejded os sammen fremover i frigørelse.
arbejded os sammen fremover i frigørelse.
Rosmer
.Det har hun altså vidst.
Rebekka
.Hun fik vide at du arbejded dig ud af alle
de gamle udlevede fordomme.
de gamle udlevede fordomme.
Rosmer
.Og så? Hvad mere? Nu vil jeg vide alt.
Rebekka
.En stu tid bagefter så bad og bønfaldt jeg
hende om at jeg måtte få rejse fra Rosmers-
holm.
hende om at jeg måtte få rejse fra Rosmers-
holm.
Rosmer
.Hvorfor vilde du rejse?
Rebekka
.Faksimile
legg: 33, blad: [2]r
Jeg vilde ikke rejse. Jeg vilde bli’, hvor jeg var.
Men {s}jeg sa’ til hende at det var nø bedst for
os alle at jeg kom bort i tide. Jeg lod hende
forstå at blev jeg længere, – så kunde der, – så
kunde der ske – hvad det så skulde være.
Men {s}jeg sa’ til hende at det var nø bedst for
os alle at jeg kom bort i tide. Jeg lod hende
forstå at blev jeg længere, – så kunde der, – så
kunde der ske – hvad det så skulde være.
Rosmer
.Dette er altså, hvad du har gjort.
Rebekka
.Ja, Rosmer.
Rosmer
.Det var det, som du kaldte at handle.
Rebekka
.Jeg kaldte det så, ja.
Rosmer
.Har du nu skriftet alt?
Rebekka
.Ja.
Gylling
.Ikke alt.
Rebekka
.Hvad mere skulde der være?
Gylling
.Lod De så ikke til slut Beate forstå at det var
nødvendigt – ikke blot at det var bedst, – men
at det var nødvendigt, af hensyn til Dem og Ros-
mer, at De rejste bort så fort som muligt.
nødvendigt – ikke blot at det var bedst, – men
at det var nødvendigt, af hensyn til Dem og Ros-
mer, at De rejste bort så fort som muligt.
Rebekka
.Kanske jeg sa’ noget sligt også.
Og dette spind af løgn og bedrag har hun
troet på! Troet så fuldt og fast, – så uryggelig,
som hun trode på et evangelium. (ser op på
Rebekka.) Og aldrig vendte hun sig til mig.
Aldrig med et ord. Hvorfor gjorde hun ikke
det?
troet på! Troet så fuldt og fast, – så uryggelig,
som hun trode på et evangelium. (ser op på
Rebekka.) Og aldrig vendte hun sig til mig.
Aldrig med et ord. Hvorfor gjorde hun ikke
det?
Hun havde sat sig i hodet at en børnløs hustru ikke
havde nogen ret. Hun bildte sig ind at det var hendes pligt
– at vige plassen.
havde nogen ret. Hun bildte sig ind at det var hendes pligt
– at vige plassen.
R
Og du gjorde intet for at
få hende ud af denne indbildning
få hende ud af denne indbildning
Nej.
De bestyrked hende kanske i den.
Rebekka
.Jeg råded hende så indstændig fra det.
Rosmer
.Ja, ja, for din vilje bøjed hun sig i alle ting.
Og så gik hun stille ud af livet. Gav plads. Gik
i – mølledammen. (pringer op.) Hvor kunde, –
hvor kunde du drive dette forfærdelige spil?
Og så gik hun stille ud af livet. Gav plads. Gik
i – mølledammen. (pringer op.) Hvor kunde, –
hvor kunde du drive dette forfærdelige spil?
Rebekka
.Her var to liv at vælge imellem, Rosmer. Enten
måtte du gå tilgrunde eller også –
måtte du gå tilgrunde eller også –
Rosmer
.– eller også Beate, ja.
Gylling
.Dette er forfærdeligt! Forfærdeligt.
Rebekka
.Men tror I da at jeg handled med fuld og kold
fatning{?}! Slig som jeg står her og fortæller det!
{ <...> }Der er da vel to slags vilje i et menneske, skul-
de jeg tro. Jeg vilde ha’ Beate bort. Men jeg trode
aldrig at det skulde komme alligevel. Ved hvert
skridt, jeg gjorde fremad, synes jeg det skreg
indeni mig: Nu ikke længer! Ikke et skridt
længer! – Og så kunde jeg ikke la’ det være
alligevel. Jeg måtte friste et bitte lidet gran
endnu. {E}Bare et eneste et. Og så et til – og altid
et til. Har I da aldrig kendt, hvorledes det er
at være sl<...> svimmel? En tør ikke træde et skridt
længere ud. Ikke se ned. Og så gør en det alli-
gevel. Kan ikke la’ det være. Synes næsten, det
er en dejlig følelse –. Det er på den vis, sligt
noget går for sig.
fatning{?}! Slig som jeg står her og fortæller det!
{ <...> }Der er da vel to slags vilje i et menneske, skul-
de jeg tro. Jeg vilde ha’ Beate bort. Men jeg trode
aldrig at det skulde komme alligevel. Ved hvert
skridt, jeg gjorde fremad, synes jeg det skreg
Faksimile
legg: 34, blad: [1]r
34.
indeni mig: Nu ikke længer! Ikke et skridt
længer! – Og så kunde jeg ikke la’ det være
alligevel. Jeg måtte friste et bitte lidet gran
endnu. {E}Bare et eneste et. Og så et til – og altid
et til. Har I da aldrig kendt, hvorledes det er
at være sl<...> svimmel? En tør ikke træde et skridt
længere ud. Ikke se ned. Og så gør en det alli-
gevel. Kan ikke la’ det være. Synes næsten, det
er en dejlig følelse –. Det er på den vis, sligt
noget går for sig.
Rosmer
.Jeg kender nu sammenhængen. Men én ting
forstår jeg ikke. Hvorledes har du kunnet be-
kvemme dig til at forråde hele din hjerteløse
færd?
forstår jeg ikke. Hvorledes har du kunnet be-
kvemme dig til at forråde hele din hjerteløse
færd?
Rebekka
.Det var jo nødvendigt for din skyld. D Jeg vil-
de ikke at du skulde kende dig trykket og tynget
af s{l}elvbebrejdelser.
de ikke at du skulde kende dig trykket og tynget
af s{l}elvbebrejdelser.
Rosmer
.Og hvorledes tror du det herefter skal gå med
dig? Efter dette?
dig? Efter dette?
Rebekka
.Med mig får det gå som det kan. Det kom-
mer det ikke så nøje an på.
mer det ikke så nøje an på.
Gylling
.Ikke et ord, som tyder på anger. Føler De kan-
ske ingen?
ske ingen?
Rebekka
.Faksimile
legg: 34, blad: [1]v
Undskyld, herr rektor, – det er en sag, som
ikke kommer nogen anden ved. Det skal jeg
nok klare med mig selv.
ikke kommer nogen anden ved. Det skal jeg
nok klare med mig selv.
Gylling
.
(til Rosmer.)
Og denne kvinde er det, som du lever under
samme tag med. I fortroligt forhold til. (ser
om på portrætterne.) Å – de, som er borte, – de
skulde bare se op nu.
samme tag med. I fortroligt forhold til. (ser
om på portrætterne.) Å – de, som er borte, – de
skulde bare se op nu.
Rosmer
.Går du indover til byen?
Gylling
(tar sin hat.)
Ja. Jo før jo heller.
Rosmer
(tar ligeledes sin hat.)
Så går jeg med dig.
Gylling
.Vil du det! Ja, jeg tænkte nok vi ikke helt
havde mistet dig.
havde mistet dig.
Rosmer
.Kom så, Gylling! Kom så!
(De går begge ud gennem forstuen uden at se
til Rebekka.)
til Rebekka.)
Rebekka
(kikker forsigtig ud gennem vinduet{.)}og mum
ler ved sig selv.)
Ikke over kloppen idag heller. Går ovenom.
Kommer aldrig over mølledammen. Aldrig. –
Ja, ja da.
Kommer aldrig over mølledammen. Aldrig. –
Faksimile
legg: 34, blad: [2]r
Ja, ja da.
(Hun går hen og trækker i klokkestrengen.
Lidt efter kommer madam Helset ind fra
højre.)
Lidt efter kommer madam Helset ind fra
højre.)
Madam Helset
.Hvad er det frøken.
Rebekka
.Madam Helset, vil De kanske være så snil
at få min rejsekoffert hentet ned fra loftet.
at få min rejsekoffert hentet ned fra loftet.
Madam Helset
.Rejsekofferten?
Rebekka
.Ja, den brune sælskindskofferten, som De
ved.
ved.
Madam Helset
.Ja vel. Men gud bevare mig, vil da frøken-
en ud og rejse.
en ud og rejse.
Rebekka
.Ja, nu vil jeg ud og rejse, M madam Helset.
Madam Helset
.Og det så fort på timen!
Rebekka
.Så fort jeg har fåt pakket.
Madam Helset
.Nu har jeg da aldrig hørt sligt. Men frøke-
nen kommer da vel snart igen?
nen kommer da vel snart igen?
Rebekka
.Jeg kommer aldrig mere igen.
Madam Helset
.Faksimile
legg: 34, blad: [2]v
Aldrig. Men herre gud, hvorledes skal det bli’
her på Rosmersholm når ikke frøken West
er her længer. Nu havde den stakkers pastoren
fåt det så godt og hyggeligt.
her på Rosmersholm når ikke frøken West
er her længer. Nu havde den stakkers pastoren
fåt det så godt og hyggeligt.
Rebekka
.Ja men idag er jeg ble’t ræd, madam Helset.
Madam Helset
.Ræd? For hvilket da?
Rebekka
.For de hvide hestene.
Madam Helset
.For de hvide –!
Rebekka
.Ja, for det hvide hestene på Rosmersholm.
Nå, det var altså rejsekufferten, madam Hel-
set.
Nå, det var altså rejsekufferten, madam Hel-
set.
Madam Helset
.Ja vel. Rejsekufferten.
(De går begge ud til højre.)
Faksimile
legg: 35, blad: [1]r
35.
Fjerde akt.
(Dagligstuen på Rosmersholm. Det er
sen aften. Lampen, med skærm over, bræn-
der på bordet.
sen aften. Lampen, med skærm over, bræn-
der på bordet.
(Rebeka West står ved bordet og pakker nog-
småting ned i en vadsæt. Hendes kåbe og hat
ligger på en stol.)
småting ned i en vadsæt. Hendes kåbe og hat
ligger på en stol.)
(Madam Helset kommer ind fra højre.)
Madam Helset
.Ja, nu er alle sagerne båret ud, Frøken.
De står i køkkengangen.
De står i køkkengangen.
Rebekka
.Godt. Kusken er vel tilsagt?
Madam Helset
.Ja. Han spør, hvad tid han skal være her
med vognen.
med vognen.
R{
<...>
}ebekka
.Jeg tænker, så omkring klokken elleve.
Dampskibet går ved midnat.
Dampskibet går ved midnat.
Madam Helset
.Men pastoren da, som ikke er kommet hjem?
Rebekka
.Skulde jeg ikke se ham, så kan De sige
at jeg skriver ham til. Et langt brev. Sig
det.
at jeg skriver ham til. Et langt brev. Sig
Faksimile
legg: 35, blad: [1]v
det.
Madam Helset
.Men snille frøken, – det går da aldrig i
verden an –
verden an –
Rebekka
.Hvilket, madam Helset?
Madam Helset
.
{
<...>
}At De rejser fra Rosmersholm uden at si’e
pastoren farvel.
pastoren farvel.
Rebekka
.Jo, det er kanskje netop bedst således.
Madam Helset
.Nej, at jeg skulde opleve dette her, – det havde
jeg da ikke tænkt.
jeg da ikke tænkt.
Rebekka
.Hvad havde De da tænkt, madam Helset?
Madam Helset
.Jeg havde rigtignok tænkt, at pastor Ros-
mer var reellere end som så.
mer var reellere end som så.
Rebekka
.Reellere?
Madam Helset
.Ja det siger jeg.
Rebekka
.Men, kære, hvad mener De da med det.
Madam Helset
.Jeg mener, som sandt og ret er, frøken. Han
skulde ikke fri sig fra det på den måden.
skulde ikke fri sig fra det på den måden.
Sig mig ærligt og oprigtigt, – hvorfor, tror
De, jeg rejser bort?
De, jeg rejser bort?
Madam Helset
.Herre gud, det er vel nødvendigt, frøken.
Men jeg synes rigtignok ikke det er pent gjort
af pastoren. Mortensgård var da undskyldt,
han. For hun havde jo sin mand i live. Så
<...> de to kunde ikke gifte sig sammen, om de
aldrig så gerne vilde. Men –
Men jeg synes rigtignok ikke det er pent gjort
af pastoren. Mortensgård var da undskyldt,
han. For hun havde jo sin mand i live. Så
<...> de to kunde ikke gifte sig sammen, om de
aldrig så gerne vilde. Men –
Rebekka
.Havde De kunnet tænkt Dem sligt noget
{m}noget med mig og pastor Rosmer?
{m}noget med mig og pastor Rosmer?
Madam Helset
.Tænkt mig –?
Rebekka
.Ja, synes De ikke dette kom som et torden-
slag?
slag?
Madam Helset
.Å, jeg vil ikke sige det heller. Vi er jo
alle sammen mennesker, frøken West.
alle sammen mennesker, frøken West.
Rebekka
.Det er et sandt ord, madam Helset. Vi er al-
le sammen mennesker.
le sammen mennesker.
Madam Helset
(ser mod forstuen.)
Å Jøsses, – der kommer han lige akkurat!
Rebekka
.Alligevel. (bestemt.) Nå ja. Lad så være.
Faksimile
legg: 35, blad: [2]v
(Johannes Rosmer kommer ind gennem
den åbne forstue.)
den åbne forstue.)
Rosmer
,
(ser rejsetøjet, vender sig til Rebekka og
spørger:)
Hvad betyder dette her?
Rebekka
.Jeg rejser.
Rosmer
.St{
<...>
}raks.
Rebekka
.Ja. (til madam Helset.) Altså klokken
elleve.
elleve.
Madam Helset
.Godt, frøken.
(Hun går ud til højre.)
Rosmer
(efter et kort ophold.)
Hvor rejser du hen, Rebekka?
Rebekka
.
Sydover m<...>
Nordover med dampskibet.
Rosmer
.Nordover? Hvad vil du der nord.
Rebekka
.Det var jo der jeg kom fra.
Rosmer
.Men der oppe har du jo ikke noget at gø-
re nu.
re nu.
Rosmer
.Hvad tænker du da at ta’ dig til?
Rebekka
.Jeg ved ikke. Jeg vil bare se at få ende på
det.
det.
R{e}osmer
.Få ende på det?
Rebekka
.Rosmersholm har knækket mig.
Rosmer
(ser på hende.)
Siger du det?
Rebekka
.Jeg havde så frisk og modig en vilje da jeg
kom hid. Nu er jeg kommen ind under en
fremmed lov. Herefterdags tør jeg ikke vove
nogen verdens ting.
kom hid. Nu er jeg kommen ind under en
fremmed lov. Herefterdags tør jeg ikke vove
nogen verdens ting.
Rosmer
.Hvorfor ikke? Hvad er det for en lov, du ˹siger˺
er kommet under?
er kommet under?
Rebekka
.Kære lad os ikke tale om det nu. – Hvad
blev det så til med dig og rektoren.
blev det så til med dig og rektoren.
Rosmer
.Vi har sluttet fred.
Rebekka
.Ja så. Det blev altså til det.
Rosmer
.Faksimile
legg: 36, blad: [1]v
Han samled hele vor gamle vennekreds sam-
men hos sig. De har gjort mig det indlysen-
de at arbejdet for at adle sindene, – det lig-
ger slet ikke for mig. Og det er desuden no-
get så håbløst i sig selv. Jeg lar det ligge.
men hos sig. De har gjort mig det indlysen-
de at arbejdet for at adle sindene, – det lig-
ger slet ikke for mig. Og det er desuden no-
get så håbløst i sig selv. Jeg lar det ligge.
Rebekka
.Ja, ja, det er vel kanske bedst så.
Rosmer
.Siger du det nu? Er du nu af den mening?
Rebekka
.Jeg er kommen til den mening.
Rosmer
.Du lyver, Rebekka.
Rebekka
.Lyver –!
Rosmer
.Ja, du lyver. Du har aldrig trod på mig.
Aldrig har du trod at jeg var mand for at
kæmpe den sag frem til nogen s{j} ejr.
Aldrig har du trod at jeg var mand for at
kæmpe den sag frem til nogen s{j} ejr.
Rebekka
.Jeg har trod at vi to sammen vilde kunne
magte det.
magte det.
Rosmer
.Det er ikke sandt. Du har trod, at du selv
skulde kunne udrette noget stort i livet. At du
kunde bruge mig til det. At jeg kunde være
dig tjenlig for dine formål –
skulde kunne udrette noget stort i livet. At du
kunde bruge mig til det. At jeg kunde være
dig tjenlig for dine formål –
Rebekka
.Hør nu, Rosmer –
Faksimile
legg: 36, blad: [2]r
Rosmer
(sætter sig tungt ned i sofaen.)
Å jeg ser nu til bunds i det hele. Jeg har væ-
ret som en handske i dine hænder.
ret som en handske i dine hænder.
R{osmer}ebekka
.Hør nu, Rosmer. Lad os tale sammen.
Det blir sid{ te}ste gang. (sætter sig i en stol
ved sofaen.) Jeg havde tænkt at jeg vilde skri-
ve dig til om det altsammen når jeg var kom-
men der nord igen. Men det blir vel bedst
at du straks får høre det.
Det blir sid{ te}ste gang. (sætter sig i en stol
ved sofaen.) Jeg havde tænkt at jeg vilde skri-
ve dig til om det altsammen når jeg var kom-
men der nord igen. Men det blir vel bedst
at du straks får høre det.
Rosmer
.Har du endnu mere at tilstå?
Rebekka
.Jeg har det store igen.
Rosmer
.Hvilket store?
Rebekka
.Det som du aldrig har anet. Det, som gir
både lys og skygge til alt det øvrige.
både lys og skygge til alt det øvrige.
Rosmer
.Jeg forstår ikke noget af dette.
Rebekka
.Det er ganske sandt at {s}jeg satte mig for at
vinde indpas her på Rosmersholm, fordi jeg
mente at jeg nok skulde gøre min lykke her.
Enten på den ene måden eller på den anden,
forstår du.
vinde indpas her på Rosmersholm, fordi jeg
mente at jeg nok skulde gøre min lykke her.
Enten på den ene måden eller på den anden,
forstår du.
Rebekka
.Jeg tror jeg kunde drevet igennem, hvad det
så skulde være dengang. For da havde jeg end-
nu min modige frigjor fribårne vilje. Jeg kend-
te ikke hensyn at ta’. Ikke forhold at gå af ve-
jen for. Men så kom d begyndelsen til det,
som har knækket viljen i mig – og skræmt mig
så ynkelig for hele livet.
så skulde være dengang. For da havde jeg end-
nu min modige frigjor fribårne vilje. Jeg kend-
te ikke hensyn at ta’. Ikke forhold at gå af ve-
jen for. Men så kom d begyndelsen til det,
som har knækket viljen i mig – og skræmt mig
så ynkelig for hele livet.
Rosmer
.Hvad kom? Tal så jeg kan forstå dig.
Rebekka
.Da kom det over mig, dette vilde ubetvinge-
lige begær –. Å R{ <...> }osmer –!
lige begær –. Å R{ <...> }osmer –!
Rosmer
.Begær? Du! Efter hvad?
Rebekka
.Efter dig.
Rosmer
(springer op.)
Hvad er dette!
Rebekka
.Bliv siddende, kære. Så skal du ˹få˺ høre videre.
Rosmer
.Og du vil sige, at du nogen har elsket mig!
Rebekka
.Jeg syntes, det måtte kaldes at elske – den
gang. At det var kærlighed. Men det var det
ikke. Det var, som jeg si’er d{et}ig. Det var et
vildt ubetvingeligt begær.
gang. At det var kærlighed. Men det var det
ikke. Det var, som jeg si’er d{et}ig. Det var et
Faksimile
legg: 37, blad: [1]r
37.
vildt ubetvingeligt begær.
Rosmer
.Og det er dig selv, – dig – dig, som du fortæller
dette om.
dette om.
Rebekka
.Ja, hvad synes du, Rosmer?
Rosmer
.Og ud af dette, – under magten af dette var
det altså at du – at du handled, som du kal-
der det?
det altså at du – at du handled, som du kal-
der det?
R{osm}ebekka
.Det var over mig som et vejr ved havet. Det
var som et af de vejr, vi kan ha’ ved vinter-
tid der <...> nordpå. Det bær’ en med sig. Ikke
tanke på at stå imod.
var som et af de vejr, vi kan ha’ ved vinter-
tid der <...> nordpå. Det bær’ en med sig. Ikke
tanke på at stå imod.
Rosmer
.Så fejed det den ulykkelige Beate ud i – mølle-
dammen.
dammen.
Rebekka
.Det stod som en kamp på bådkølen mellem
Beate og mig i den tid.
Beate og mig i den tid.
Rosmer
.Du var visselig den stærkeste på Rosmersholm.
Stærkere end både Ro Beate og jeg tilsammen.
Stærkere end både Ro Beate og jeg tilsammen.
Rebekka
.Jeg kendt dig så vidt at jeg vidste at til dig
var ingen vej fremkommelig før du var
gjort fri både i forholde og – og i sind.
var ingen vej fremkommelig før du var
gjort fri både i forholde og – og i sind.
Rosmer
.Faksimile
legg: 37, blad: [1]v
Men jeg begriber dig ikke, Rebekka. Du,
du selv, – hele din adfærd er mig en gåde.
Nu er jeg jo fri, både i sind og i forhold.
Og Du står nu ved det mål, du har sat dig.
˹Og alligevel –˺
du selv, – hele din adfærd er mig en gåde.
Nu er jeg jo fri, både i sind og i forhold.
Og Du står nu ved det mål, du har sat dig.
˹Og alligevel –˺
Rebekka
.Aldrig har jeg ståt længere fra målet end
nu.
nu.
Rosmer
.Og alligevel, siger jeg, – da jeg igår spurte
dig – bad dig: vær min hustru – da skreg du
ud som i skræk at det aldrig kunde ske.
dig – bad dig: vær min hustru – da skreg du
ud som i skræk at det aldrig kunde ske.
Rebekka
.Da skreg jeg ud i fortvilelse, du.
Rosmer
.Hvorfor?
Rebekka
.Fordi Rosmersholm har magtstjålet mig.
Her har jeg fåt min unge, s{ <...> }tærke, modige
vilje stækket. Den tid er forbi for mig, da
jeg turde vove, hvad det så skulde være.
Jeg hander ikke længer frit, Rosmer.
Her har jeg fåt min unge, s{ <...> }tærke, modige
vilje stækket. Den tid er forbi for mig, da
jeg turde vove, hvad det så skulde være.
Jeg hander ikke længer frit, Rosmer.
Rosmer
.Sig mig, hvorledes dette er kommet.
Rebekka
.Det er kommet gennem samlivet mig dig.
Rosmer
.Men hvorledes? Hvorlede{
<...>
}s?
Rebekka
.Rosmer
.Ja, ja{!}?
Rebekka
.– for du var {d}aldrig helt ud dig selv så læn-
ge Beate leved –
ge Beate leved –
Rosmer
.Desværre, det har du nok ret i.
Rebekka
.Da jeg fik leve her sammen med dig her, –
i stilhed, – i ensomhed, – da du gav mig al-
le dine tanker uforbeholdent, – hver en
stemning, så blødt og så stilfærdigt, som
du følte den – da gik det store omslag for
sig – lidt efter lidt – umærkeligt – men så
fuldstændig. – Lige til bunden af mit sind.
i stilhed, – i ensomhed, – da du gav mig al-
le dine tanker uforbeholdent, – hver en
stemning, så blødt og så stilfærdigt, som
du følte den – da gik det store omslag for
sig – lidt efter lidt – umærkeligt – men så
fuldstændig. – Lige til bunden af mit sind.
Rosmer
.Å, hvad er dog dette, Rebekka!
Rebekka
.Alt dette sanse
˹drukne˺
sløse
begær kom så langt, –
så langt bort fra mig. Alle disse opjagede
<...> magter kom sig til ro. Der faldt en※ stil-
hed over mig p<...> som på et fugleberg under
midnatssolen der{ <...> }hjemme.
så langt bort fra mig. Alle disse opjagede
<...> magter kom sig til ro. Der faldt en※ stil-
hed over mig p<...> som på et fugleberg under
midnatssolen der{ <...> }hjemme.
※ sindshvile
˺
Rosmer
.Sig mere om dette. Alt, hvad du ved at sige.
Rebekka
.
Det e
Der er ikke andet, Rosmer. Det er bare
det, at da kærlighed op i mig. Den store,
stille kærlighed, som så glad og villig lar sig
nøje med samlivet, slig som det har været
mellem os to.
Der er ikke andet, Rosmer. Det er bare
det, at da kærlighed op i mig. Den store,
Faksimile
legg: 37, blad: [2]v
stille kærlighed, som så glad og villig lar sig
nøje med samlivet, slig som det har været
mellem os to.
Rosmer
.Å, om jeg havde vidst dette før.
R{o}ebekka
.Bedst, så, som det er. Da du igår spurte
om jeg vilde være { <...> }din hustru, da jubled
det op i mig –
om jeg vilde være { <...> }din hustru, da jubled
det op i mig –
Rosmer
.Ja, gjorde det ikke det, Rebekka.
Rebekka
.– et øjeblik. Det var min
˹friske˺
gamle
modige
vilje, som holdt på at gøre sig fri igen. Men
nu har den ikke mere nogen magt i længden.
vilje, som holdt på at gøre sig fri igen. Men
nu har den ikke mere nogen magt i længden.
Rosmer
.Hvorledes forklarer du det, som er sket med
dig?
dig?
Rebekka
.Det er rosmer-slægtens livssyn, – eller dit
livssyn i alle fald – som har smittet min
vilje.
livssyn i alle fald – som har smittet min
vilje.
Rosmer
.Smittet?
Rebekka
.Og gjort den syg. Trælbundet den under love,
som før ikke galdt for mig. Du, – samlivet
med dig – har adlet mit si{d}nd –
som før ikke galdt for mig. Du, – samlivet
med dig – har adlet mit si{d}nd –
Rebekka
.Du tør trygt tro det. Det rosmerske
livssyn adler, men – (ryster på hodet.)
men – men –
livssyn adler, men – (ryster på hodet.)
men – men –
Rosmer
.Men? Nu?
Rebekka
.Men det dræber lykken, du.
Rosmer
.Siger du det, Rebekka? Ved du det så visst?
Om jeg nu spurte dig igen –. Bad dig –!
Om jeg nu spurte dig igen –. Bad dig –!
Rebekka
.Glemmer du den fortid, jeg har bag mig?
Det er jo det forfærdelige at nu, da al livets
lykke bydes mig med fulde hænder, – nu er ˹jeg˺
bleven slig at fortiden stænger ˹for˺ mellem mig.
og lykken.
Det er jo det forfærdelige at nu, da al livets
lykke bydes mig med fulde hænder, – nu er ˹jeg˺
bleven slig at fortiden stænger ˹for˺ mellem mig.
og lykken.
Rosmer
.Din fortid er død, Rebekka. Den har ik-
ke lægere noget tag i dig – ikke noget sam-
menhæng med dig – slig, som du nu er.
ke lægere noget tag i dig – ikke noget sam-
menhæng med dig – slig, som du nu er.
Rebekka
.Men skyldfriheden{,}? – Hvor tar jeg den fra?
Rosmer
.
(tungt.)
Ja, skyldfriheden.
Rebekka
.Skyldfriheden – i den er lykken og glæden.
Det var jo den lære, som du vilde gøre leven-
de i de vordende glade adelsmennesker.
Det var jo den lære, som du vilde gøre leven-
Faksimile
legg: 38, blad: [1]v
de i de vordende glade adelsmennesker.
R{ebekk}osmer
.Å, det var bare en halvfærdig drøm, Rebek-
ka! En overilet indbildning, som jeg ikke selv
tror på længer. Menneskene lar sig ikke
adle udenfra.
ka! En overilet indbildning, som jeg ikke selv
tror på længer. Menneskene lar sig ikke
adle udenfra.
Rebekka
.Ikke gennem den stille kærlighed, tror du?
Rosmer
.Ja, det er jo det, som vilde være det store. –
Hvis så var. Men hvorledes kommer på det
rene med dette? Til bunds i det?
Hvis så var. Men hvorledes kommer på det
rene med dette? Til bunds i det?
Rebekka
.Tror du mig ikke, Rosmer.
Rosmer
.Hvor kan jeg tro fuldt ud på dig? På dig, som
har dækket og dulgt {m}så usigelig meget. Nu kom-
mer du med dette ˹nye˺. Ligger der nogen hensigt un-
der ˹så sig mig det rent ud˺? Er der et eller andet, som du tænker at op-
nå ved det? Noget, som jeg ikke kan gennem-
skue?
har dækket og dulgt {m}så usigelig meget. Nu kom-
mer du med dette ˹nye˺. Ligger der nogen hensigt un-
der ˹så sig mig det rent ud˺? Er der et eller andet, som du tænker at op-
nå ved det? Noget, som jeg ikke kan gennem-
skue?
Rebekka
.Å denne tvil –!
Rosmer
.Ja, det er det forfærdelige. ˹Men˺
˹jeg kan ikke gøre ved det˺ Jeg vil aldrig kunne
fri mig fra tvilen. Aldrig vide visst at jeg har
dig i hel og ren kærlighed.
fri mig fra tvilen. Aldrig vide visst at jeg har
dig i hel og ren kærlighed.
Rebekka
.Er der ikke nogen inden i dig, som siger dig
at med mig er en forvandling sket? Og {d}at for-
vandlingen er sket ved dig, – ved dig alene.
Faksimile
legg: 38, blad: [2]r
at med mig er en forvandling sket? Og {d}at for-
vandlingen er sket ved dig, – ved dig alene.
Rosmer
.
˹Å du, –˺ Jeg tror ikke længer på min evne til at for-
vandle mennesker. Jeg tror ikke på mig
selv i nogen sag mere. Jeg tror hverken på
mig eller på dig.
vandle mennesker. Jeg tror ikke på mig
selv i nogen sag mere. Jeg tror hverken på
mig eller på dig.
Rebekka
.Hvorledes vil du da kunne leve livet?
Rosmer
.Ja det forstår jeg ikke selv. Jeg tror ikke jeg
kan leve det. Jeg ved ikke en eneste ting i
verden, som det kunde være værdt at leve for.
kan leve det. Jeg ved ikke en eneste ting i
verden, som det kunde være værdt at leve for.
Rebekka
.Å livet er dog så rigt og herligt, du.
Rosmer
.Så giv mig troen på os begge. Beviser, – be-
viser vil jeg ha’.
viser vil jeg ha’.
Rebekka
.Beviser? Hvor kan jeg gi’ dig beviser –
Rosmer
.Det må du. Jeg bærer ikke dette øde, – den-
ne forfærdelige tomhed, – dette – dette –
ne forfærdelige tomhed, – dette – dette –
Rebekka
.
(peger ud gennem forstuen.)
Hys. Ser du ham, som der kommer.
Rosmer
.
(ser ud.)
Det er Ulrik Hetman.
Faksimile
legg: 38, blad: [2]v
(Ulrik Hetman kommer ind gennem for-
stuen.)
stuen.)
Ulrik Hetman
Rosmer, – min gut, min gut, – hvad er det,
jeg hører om dig.
jeg hører om dig.
Rosmer
.
Kommer De for at bli’ hos os.
Hetman
.
Nej. Jeg kommer for at sige mit sidste far-
vel.
vel.
Rebekka
.
Rejser De alt fra byen igen.
Hetman
.Ja. Jeg ryster støvet af mine fødder. Her på
disse kanter er det ikke leveligt. Endnu min-
dre leveligt end der nede.
disse kanter er det ikke leveligt. Endnu min-
dre leveligt end der nede.
Rosmer
.Jeg havde tænkt at her skulde lysne og letne
nu.
nu.
Hetman
.
Jeg hører det.
Rosmer
(smiler tungt.)
Deres gamle lærling har ikke svigtet Dem,
som De ser.
som De ser.
Hetman
.Tag dig i vare for hvad du gør. Følg ikke mig
efter. Al min lære er falsk. Har været falsk
i sit første udspring allerede. Det er jeg kom-
men efter nu.
efter. Al min lære er falsk. Har været falsk
Faksimile
legg: 39, blad: [1]r
39.
i sit første udspring allerede. Det er jeg kom-
men efter nu.
Rosmer
.
Holder De ikke længere fast ved alle de sto-
re idealer?
re idealer?
Hetman
.
Det er fusk, min gut. Tomme drømme.
Ikke andet end gøglende skygger, som drager
os ned i undergangen. Menneskeheden er u-
hjælpelig.
Ikke andet end gøglende skygger, som drager
os ned i undergangen. Menneskeheden er u-
hjælpelig.
Rosmer
.Tror De det!
Hetman
.
Uhjælpelig til evige tider.
Rosmer
.
Men hvorfor? Hvorfor skal vi tro det?
Hetman
.
Fordi der var en fejl ved skabelsen fra først
af.
af.
Rosmer
.Og {
<...>
}den fejl var –?
Hetman
.
(trækker på skuldrene.)
Hvem kan sige det!
Rosmer
.Nå, men hvor kan De så vide at fejlen var der?
Hetman
(smiler hemmelighedsfuldt.)
Mesteren har forrådt sig, min gut.
Faksimile
legg: 39, blad: [1]v
Rosmer
.Forrådt sig? Mesteren? Hvorledes det?
Hetman
.Er du menneskekender?
Rosmer
.Jeg tro selv at jeg er det, men –
Hetman
.Nå, du har i alle fald før i tiden havt omgang
med kunstnere, – med diverse digtere, husker
jeg.
med kunstnere, – med diverse digtere, husker
jeg.
Rosmer
.Ja.
Hetman
.La’ du ikke mærke til et ejendommeligt drag hos
de karle?
de karle?
Rosmer
.Hvilket drag skulde det være?
Hetman
.Når en af disse herrer skabere havde fåt færdig
et værk, som var ble’t ganske helt og holdent det,
som han vilde det skulde bli, så mønstred
han det og gav det fra sig. Ganske roligt. Der
var ingen ting at sige om værket. Det var som
det skulde være. La’ du ikke mærke til det,
min gut?
et værk, som var ble’t ganske helt og holdent det,
som han vilde det skulde bli, så mønstred
han det og gav det fra sig. Ganske roligt. Der
var ingen ting at sige om værket. Det var som
det skulde være. La’ du ikke mærke til det,
min gut?
Rosmer
.Jo. Og det synes jeg var så ganske rimeligt.
Hetman
.
Jeg også. Men en gang imellem kunde me-
steren slumpe til at være uheldig. Enten han
nu ikke var rigtig oplagt, eller han havde for-
hastet sig, eller hvad det kunde være. Hvad
gør så min herr Urian? Jo, han lægger hodet
på skakke. Ser på sit værk med en kender-
mine. Mønstrer det fra alle kanter. Og så si-
ger han: dette her, – det er, død og pine, godt.
Såre godt.
Faksimile
legg: 39, blad: [2]r
steren slumpe til at være uheldig. Enten han
nu ikke var rigtig oplagt, eller han havde for-
hastet sig, eller hvad det kunde være. Hvad
gør så min herr Urian? Jo, han lægger hodet
på skakke. Ser på sit værk med en kender-
mine. Mønstrer det fra alle kanter. Og så si-
ger han: dette her, – det er, død og pine, godt.
Såre godt.
Rosmer
.Utryghed, mener De?
Hetman
.
(nikker langsomt.)
Mesteren føler at der er en brøst ved værket.
Og så stiver han sig op. Utryg samvittighed,
min gut. Og den er det, som vi har fåt i arv
alle sammen. Derfor er menneskeheden ulæ-
gelig. Uhjelpelig.
Og så stiver han sig op. Utryg samvittighed,
min gut. Og den er det, som vi har fåt i arv
alle sammen. Derfor er menneskeheden ulæ-
gelig. Uhjelpelig.
Rebekka
.Hvad er det så værdt at leve.
Hetman
.Å jo. Bare ingen dumheder. Ikke noget
kvaksalveri. Lad livet slingre til højre eller
til venstre, – alt som det falder sig.
kvaksalveri. Lad livet slingre til højre eller
til venstre, – alt som det falder sig.
Rebekka
.Men en selv? Hver enkelt?
Hetman
.
Æd, drik, og vær glad, min skønne frøken.
Og slig skal du også ta’ tilværelsen, Rosmer.
Mesteren glemte at gi’ os vinger. Både indeni
og udenpå. Lad os så krabbe på jorden så læn-
ge det varer. Der er ikke { <...> }andet for.
Og slig skal du også ta’ tilværelsen, Rosmer.
Mesteren glemte at gi’ os vinger. Både indeni
Faksimile
legg: 39, blad: [2]v
og udenpå. Lad os så krabbe på jorden så læn-
ge det varer. Der er ikke { <...> }andet for.
Rosmer
.Nå, der er da i alle fald den udvej at gøre
slut på det hele.
slut på det hele.
Rebekka
(uvilkårligt.)
Ja, heldigvis.
Hetman
.Nå I to kan da sagtens slå jer igennem.
Rosmer
.Mener De det? På kærligheden tror De dog alt-
så endnu?
så endnu?
Hetman
.Min søn, jeg tror på lykken, – den lykke at le-
ve under tag med en så tiltrækkende ledsager-
inde.
ve under tag med en så tiltrækkende ledsager-
inde.
Rosmer
.Desværre, den tiltrækkende ledsagerinde
rejser ifra mig.
rejser ifra mig.
Hetman
.Rejser hun?
Rosmer
.Inat.
Rebekka
.Om en halv time.
Hetman
.Du forstår nok ikke rigtig at holde på dine
kvinder. Den første rejste jo også ifra dig.
kvinder. Den første rejste jo også ifra dig.
Faksimile
legg: 40, blad: [1]r
40.
Rosmer
.Ja, hun gjorde det.
Hetman
.Modig kvinde. Frivillig gik hun, – for at
jævne din vej.
jævne din vej.
{Hetma}Rosmer
Hvoraf ved De det?
Hetman
.Denne sjofle Mortensgård våsed noget om et
brev.
brev.
Rosmer
.Nå så.
Hetman
.Hold hende i agt og ære. Den kvinde må
dog ha’ havt som et slags vinger, synes jeg.
dog ha’ havt som et slags vinger, synes jeg.
Rebekka
.Vinger? Hvorfor vinger?
H{o}etman
.Hæved hun sig ikke så højt at hun kun-
de dø for sin kærlighed.
de dø for sin kærlighed.
Rosmer
.Ja dette – at kunne dø for noget.
Hetman
.Jeg skulde forsvoret at nogen eneste levende
sjæl kunde det.
sjæl kunde det.
Rosmer
.Dette – at ty til døden – for at føre vidnes-
byrd om sin kærlighed.
byrd om sin kærlighed.
Rosmer
(angst.)
Jo rejs! Rejs!
Hetman
.Bliv De, min smukke dame. For Dem er
der ingen fare på færde. Dem slipper han nok
for at få lokket ned under vandene. Far vel.
der ingen fare på færde. Dem slipper han nok
for at få lokket ned under vandene. Far vel.
Rosmer
.Vil De gå nu? I mørke natten?
Hetman
.Mørke natten er bedst. Fred med jer.
(han går ud gennem forstuen.)
(Der er en stund stille i stuen. Rebekka står
ved vinduet. Rosmer går om på gulvet. Der-
på sætter han sig i en stol ved bordet.)
ved vinduet. Rosmer går om på gulvet. Der-
på sætter han sig i en stol ved bordet.)
Rosmer
.Det blir nok ikke andet for, Rebekka.
Du må nok rejse.
Du må nok rejse.
Rebekka
.Ja, jeg øjner ikke noget valg.
Rosmer
.Lad os nytte den sidste stund. Kom her hen
og sæt dig hos mig.
og sæt dig hos mig.
Rebekka
(går hen og sætter sig.)
Hvad vil du mig så, Rosmer?
Rosmer
.
{
<...>
}Først vil jeg nu sige dig det, at du ikke be-
kymring for din fremtid.
Faksimile
legg: 40, blad: [2]r
kymring for din fremtid.
Rebekka
.Hm. Min fremtid –
Rosmer
.Jeg har forudset alle muligheder. Hvad {er}der
så sker, så er der sørget for dig. For længe siden.
så sker, så er der sørget for dig. For længe siden.
Rebekka
.Det også, du kære.
Rosmer
.Det har du vel kunnet sige dig selv.
Rebekka
.Sligt noget har jeg aldrig tænkt på.
Rosmer
.Nej, nej, – du mente vel, at det aldrig kunde
bli’ anderledes mellem os, end det var.
bli’ anderledes mellem os, end det var.
Rebekka
.Ja, så trode jeg.
Rosmer
.Jeg også. Men om nu jeg gik bort –
R{os<...>
}ebekka
.Å, du vil leve længer end jeg, Rosmer.
Rosmer
.Det står det vel i alle fald i min magt at
råde for selv.
råde for selv.
Rebekka
.Hvad er dette her! Du tænker da vel al-
drig på at –?
drig på at –?
Rosmer
.Synes du det vilde være så underligt? Ef-
ter det ynkelige nederlag, som jeg har lidt.
Jeg, som vilde føre min livssag til sejr –.
Og så flygter jeg fra det hele – endnu før sla-
get er rigtig begyn{t}dt.
Faksimile
legg: 40, blad: [2]v
ter det ynkelige nederlag, som jeg har lidt.
Jeg, som vilde føre min livssag til sejr –.
Og så flygter jeg fra det hele – endnu før sla-
get er rigtig begyn{t}dt.
R{osme<...>
}ebekka
.Tag kampen op igen, Rosmer. Prøv bare, –
og du skal se, du sejrer. Du vil adle hundre-
der, – du vil adle tusender af sind. Prøv bare!
og du skal se, du sejrer. Du vil adle hundre-
der, – du vil adle tusender af sind. Prøv bare!
Rosmer
.Å Rebekka, – jeg, som ikke længer tror på
min egen livssag.
min egen livssag.
Rebekka
.Men din sag har jo alt ståt sin prøve. Et sind
har du i alle fald adlet. Mig, så længe jeg lever.
har du i alle fald adlet. Mig, så længe jeg lever.
Rosmer
.Ja, hvis jeg turde tro dig i dette.
Rebekka
.
(knuger sine hænder.)
Å men, Rosmer, – ved du da ikke noget – ikke
noget, som kunde få dig til at tro det.
noget, som kunde få dig til at tro det.
Rosmer
(farer op som i angst.)
Kom ikke ind på dette her! Ikke nærmere,
Rebekka. Ikke et ord.
Rebekka. Ikke et ord.
R{o}ebekka
.Jo just dette må vi ind på. Ved du noget, som
kan kvæle tvilen. For jeg ved ikke noget i ver-
den.
kan kvæle tvilen. For jeg ved ikke noget i ver-
den.
Rebekka
.Rosmer, – dette slår jeg mig ikke til tåls
med. Ved du noget, som kan frikende mig i
dine øjne, da kræver jeg som min ret at du
nævner det.
med. Ved du noget, som kan frikende mig i
dine øjne, da kræver jeg som min ret at du
nævner det.
Rosmer
.Så lad os se. Du siger, at den store kærlig-
hed er i dig. At gennem mig er dit sind ad-
let. Er det så? Har du regnet rigtig over. Lad
os gøre prøve på regnestykket.
hed er i dig. At gennem mig er dit sind ad-
let. Er det så? Har du regnet rigtig over. Lad
os gøre prøve på regnestykket.
Rebekka
.Det er jeg beredt til.
Rosmer
.Når det så skal være?
Rebekka
.Når som helst. Jo før jo heller.
Rosmer
.Så lad mig da få se, Rebekka – om du – for
min skyld – endnu i denne aften – (afbryder.)
Å nej, nej.
min skyld – endnu i denne aften – (afbryder.)
Å nej, nej.
Rebekka
Jo jo, Rosmer – sig det, og du skal {se}få se.
Rosmer
.Har du mod til, – er du villig til –
˹gladelig som U. B sa’˺ for min
skyld – nu i nat –※ at {d}gå den samme vejen, –
som Beate gik?
˹gladelig som U. B sa’˺ for min
skyld – nu i nat –※ at {d}gå den samme vejen, –
som Beate gik?
Rebekka
˹
[HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg.]
※ gladelig
˺
Faksimile
legg: 41, blad: [1]v
(hæver sig langsomt fra stolen og siger næ-
sten målløs.)
Rosmer –!
Rosmer
.Det er dette spørsmål, som jeg ikke har kun-
net gøre mig fri for i hele dag. Hvert øje-
blik <...> kommer jeg tilbage til det samme. Jeg
ser dig lys levende for mig, – gå ˹udpå˺ over kloppen –
og så, med ˹lude dig˺ en gang – ud over ˹rækværket –˺ fossen – ned i
mølledammen. ˹ [HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg.]
Ud over fossen. Så viger du. Vo-
ver ikke, hvad hun voved.˺
net gøre mig fri for i hele dag. Hvert øje-
blik <...> kommer jeg tilbage til det samme. Jeg
ser dig lys levende for mig, – gå ˹udpå˺ over kloppen –
og så, med ˹lude dig˺ en gang – ud over ˹rækværket –˺ fossen – ned i
mølledammen. ˹ [HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg.]
Ud over fossen. Så viger du. Vo-
ver ikke, hvad hun voved.˺
Rebekka
.
\
[HIS: Tilføyelsen er skrevet over og under første linje i den opprinnelige replikken, slik at siste linje i tilføyelsen står på samme linje som «ne dig.».]
Og hvis jeg nu havde det mod? Og den gla-
delige vilje?/
Sig mig, – hvad tænker du at det kunde gav-
ne dig.
Og hvis jeg nu havde det mod? Og den gla-
delige vilje?/
Sig mig, – hvad tænker du at det kunde gav-
ne dig.
Rosmer
.Så måtte jeg vel tro dig. Så måtte jeg vel
få troen igen på min livssag. Troen på min
evne til at adle menneskesind. Troen på men-
neskesindets evne til at adles.
få troen igen på min livssag. Troen på min
evne til at adle menneskesind. Troen på men-
neskesindets evne til at adles.
Rebekka
.Du skal få troen igen.
Rosmer
.Har du mod og vilje – til dette, Rebekka?
Rebekka
.Det får du dømme om imorgen – eller siden
– når de fisker mig op –
– når de fisker mig op –
Rosmer
.
(tar sig for panden)
Det er som en dragende svimmelhed –
Rebekka
.Faksimile
legg: 41, blad: [2]r
– for jeg vil ikke gerne bli liggende der nede.
Ikke længer end nødvendigt. Der må sørges
for at de finder mig.
Ikke længer end nødvendigt. Der må sørges
for at de finder mig.
Romer
.Men dette her – det er jo vanvid. Det kan
ikke ske. Jeg vil tro dig på dit blotte ord
denne gang.
ikke ske. Jeg vil tro dig på dit blotte ord
denne gang.
R{os<...>
}ebekka
.Talemåder. Ingen fejghed, Rosmer. Hvor
kan du tro mig på ordet mere i dette end i
alt andet.
kan du tro mig på ordet mere i dette end i
alt andet.
Rosmer
.Men jeg vil ikke se dit nederlag.
Rebekka
.Det blir ikke noget nederlag.
Rosmer
.Det blir. Aldrig har du
˹sind˺
mod
til at gå Beates
vej.
vej.
Rebekka
.
˹Tror du ikke det.˺
Beate havde det mod.
Rosmer
.
˹Aldrig˺ Du er ikke ˹som˺ Beate. Du er ikke under
˹et forkvaklet livssyns˺
vanvidets
ma{ <...> }gt.
ma{ <...> }gt.
Rebekka
.Rm.
Er det der, du står
Rb
.Ja
Rm
(besluttet)
Nu vel. Så er jeg under vort frigjorte livs<...>
R
:Der er ingen dommer over os. Og derfor får vi holde
justits selv
justits selv
Rebekka
.Det er der. Jeg vil ikke ligge her som en død
vægt i det skib, som du skal sejle frem på. Jeg
må overbord. Og så skulde jeg kanske gå her
og leve et ˹forkludret˺ forspildt liv. Ruge og gruble over lyk-
ken, som ˹min fortid˺ jeg selv har forspildt ˹for mig.˺. Jeg må overbord
Rosmer.
vægt i det skib, som du skal sejle frem på. Jeg
må overbord. Og så skulde jeg kanske gå her
og leve et ˹forkludret˺ forspildt liv. Ruge og gruble over lyk-
ken, som ˹min fortid˺ jeg selv har forspildt ˹for mig.˺. Jeg må overbord
Rosmer.
Rosmer
.Hvis du går, så går jeg med dig.
Rebekka
.Ja kom med og vær vidne –
Rosmer
.Jeg går med dig, siger jeg.
Rebekka
.Til kloppen, ja. Den drister du dig aldrig over.
Rosmer
.Har du lagt mærke til det?
Rebekka
.Ja. Det var det, som gjorde min kærlighed
håbløs.
håbløs.
Rosmer
.Rebekka, – nu lægger jeg min hånd på dit
ho{ <...> }de og tar dig til æ (gør som han siger.) Og tar
dig til ægte som din min rette hustru.
ho{ <...> }de og tar dig til æ (gør som han siger.) Og tar
dig til ægte som din min rette hustru.
Rebekka
(griber begge hans hænder og bøjer hodet ned
mod hans bryst.)
Tak, {r}Rosmer. (slipper ham.) Og nu går jeg.
Men jeg, – jeg vilde herefter dag bare være som et havtrold,
der hang og hæmmed det skib..
der hang og hæmmed det skib..
Faksimile
legg: 42, blad: [1]r
42.
Rosmer
.Mand og hustru bør følges ad.
Rebekka
.Bare til kloppen, Rosmer.
Rosmer
.Ud på den også. Så langt, som du går, går
jeg også. For nu tør jeg det.
jeg også. For nu tør jeg det.
Rebekka
.Ved du så usvigelig visst at denne vejen er
det bedste for dig?
det bedste for dig?
Rosmer
.Jeg ved at den er den eneste.
Rebekka
.Om du bedrog dig i det? Om den tro bare var
et blændværk{,} ˹?˺ – en af disse hvide hestene på
Rosmersholm.
et blændværk{,} ˹?˺ – en af disse hvide hestene på
Rosmersholm.
Rosmer
.Kan være det. For dem slipper vi ikke fra,
– vi, her på gården.
– vi, her på gården.
Rebekka
.Så bliv, Rosmer!
Rosmer
.Manden skal følge sin hustru, som hustruen
sin mand.
sin mand.
R{o}ebekka
.Ja sig mig det først. Er det dig, som følger
mig – eller er det mig som følger dig.
mig – eller er det mig som følger dig.
Rosmer
.Det grunder vi aldrig ud tilbunds.
Faksimile
legg: 42, blad: [1]v
Rebekka
.Jeg vilde dog gerne vide det.
Rosmer
.Vi to følger hinanden, Rebekka. Du mig og
jeg det.
jeg det.
Rebekka
.Det tror jeg næsten også.
Rosmer
.For nu er vi to et.
Rebekka
.Ja. Nu er vi et. Kom. Så går vi.
(de går ud gennem den åbne forstue og ses at
dreje om til venstre.)
dreje om til venstre.)
(Stuen står en stund tom. Så lykker ma-
dam Helset på døren til højre.)
dam Helset på døren til højre.)
Madam Helset
.Frøken, nu er vognen – (ser sig om.) Ikke
inde? Ude på denne tid? Nå da, – det må jeg
sige –. Hm –. (går ud i forstuen, ser sig om,
og kommer ind igen.) Ikke på bænken. Å nej,
nej. (går til vinduet og ser ud.) Jøsses, – hvad
er det for noget! De{r}n hvide hesten! Nej da.
nej da! – Der står den. På kloppen. Ikveld tør
han – (skriger højt.) I fos{ <...> }sen! Begge to i
fossen! (løber mod døren til højre og råber)
Hjælp, – hjælp. (standser, skotter mod vin-
duet og siger sagtere.) Nej da. Her er der ikke
hjælp og råd skabt. Det var salig fruen, som
tog dem.
inde? Ude på denne tid? Nå da, – det må jeg
sige –. Hm –. (går ud i forstuen, ser sig om,
og kommer ind igen.) Ikke på bænken. Å nej,
nej. (går til vinduet og ser ud.) Jøsses, – hvad
er det for noget! De{r}n hvide hesten! Nej da.
nej da! – Der står den. På kloppen. Ikveld tør
han – (skriger højt.) I fos{ <...> }sen! Begge to i
fossen! (løber mod døren til højre og råber)
Hjælp, – hjælp. (standser, skotter mod vin-
duet og siger sagtere.) Nej da. Her er der ikke
hjælp og råd skabt. Det var salig fruen, som
tog dem.
